Og lidt americana: Mandolin Orange
25. januar 2015Rosanne Cash siges at være fan i Mandolin Orange. Og det er let at forstå: Det er down to basic akustisk americana, der går lige i blodet.
januar 2015 arkiv
Bo Street Runners – et overset R&B-band fra tresserne
25. januar 2015
I kølvandet på Rolling Stones, Who, Pretty Things, Them, Kinks m.fl. var der en række grupper, der ikke nåede helt samme succes – målt med hitlisteplaceringer og salg. Grupper, der som de store bands havde deres rødder i Rhythm And Blues. Men det er ikke gået helt i g(l)emmebogen. For ikke så længe siden udkom en opsamling med The Artwoods (Steady Gettin’ It). Og nu er turen kommet til The Bo Street Runners, der havde en kort, hektisk løbebane i årene 1964-1966 og mest er kendt på grund af Mick Fleetwood, der som ganske ung trommeslager var med en kort tid.
Det blev til fire singler og en meget sjælden EP. Bandet musikalske indspilninger er nu blevet samlet på en cd med titlen Never Say Goodbye: Bo Street Runners. The Complete Recordings 1964-1966. Hvis man er til tidlig Pretty Things, Stones og Them, så er der noget at gå efter på den udgivelse. Det er koncentreret nostalgisk lyd.,
Vindstyrka 12 giver nazisterne musikalsk svar på tiltale
25. januar 2015Den svenske musiker Jon Lyster har modtaget syv dødstrusler fra svenske nazister. Og sammen med sit Gøteborgband Vindstyrka 12 har Lyster reageret ved at lave sangen “Flimrande Hjärtan” som modsvar. Og nu med video. Jeg synes, det er et klogt træk. Totalitære mennesker har altid haft det svært med kunst og musik, der holder fast i idealerne om ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder.
Rihanna og Kanye West – og Paul McCartney
25. januar 2015Paul McCartney er om sig i disse år. Her i samarbejde med de to meget populære unge kunstnre Rihanna og Kanye West. Det er blevet til en lille nydelig popsang, der godt kan gå hen og blive et hit for Rihanna – men ikke lægger alen til McCartneys sangskriveri.
Trommeslageren Dallas Taylor er død, 66 år
24. januar 2015
Han sad bag trommerne i det fine tresserband Clear Light, der nåede at lave et album i 1967. Siden var an ankermand bag trommesættet hos Crosby, Stills, Nash & Young. Han fulgte med Stephen Stills på dennes første soloalbum og ind i bandet Manassas. Senere var han med i Paul Butterfields band, lige som han spillede sammen med Van Morrison.
Dallas Taylor (længst til højre på coverbilledet ovenfor) var en af de mange tressermusikere, der fik et problem med alkohol og stoffer. Han kom dog ud af misbruget og blev rådgiver og vejleder for misbrugere senere hen i livet.
Dødsårsagen var lungebetændelse og nyreproblemer.
Spændende debut: Granite Shore
24. januar 2015
Granite Shore debuterer her i foråret med et album. Og det lyder til at være et spændende bekendtskab. Et bemærkelsesværdig forsanger og et musikstil, der emmer af britisk folkrock, som den blev lavet i foregående årtier.
Det’ tysk: Feine Sahne Fischfilet trykker den af
24. januar 2015Bleiben oder gehen (At blive eller gå) er titlen på det tyske punkband Feine Sahne Fischfilets seneste album. Bandet, der stammer fra Demmin, Hanshagen, Jarmen, Wismar, Rostock og Greifswald, har eksisteret i knap otte år og har udgivet seks album ialt. Feine Sahne Fischfilet blev dannet af fem skolekammerater og efter deres ungdommelige debutalbum fra 2007 fandt de frem til et musikalsk udtryk, der forener punk med en antifascistisk politisk holdning, inspireret af hjemegnens nynazistiske tendenser. Bandet spiller med indignation og aggressivitet som drivkraft ved siden af punkrockens utæmmede energi. Og det kan man høre.
I cant get no Satisfaction
24. januar 2015Rolling Stones – klip fra dokumentaren Charlie is my Darling
Citat: “Calling this performance porto-punk would be an insult; this is some of the most exciting music that can be seen or heard anywhere, anytime. 50 years on.”
Edgar Froese – Tangerine Dream – er død, 70 år gammel
24. januar 2015Frontfiguren i og grundlæggeren af det indflydelsesrige, tyske electronicaband Tangerine Dream, Edgar Froese er død den 20. januar som følge af en lungemboli. Sammen med grupper som Can og Kraftwerk var Tangerine Dream med til fra dannelsen i 1967 at definere den tyske Krautrock. En betegnelse Froese i øvrigt hadede og mente var helt misvisende. Som guitarist og syntheziserspiller var Froese det faste holdepunkt i gruppen gennem alle årene og alle omskiftelserne. Det blev til i omegnen af hundrede albums frem til i dag. Senest har bandet optrådt i Køln i juni 2014 og har lavet musik til computerspillet Grand Theft Auto V. Hvil i fred Edgar.
Decemberists synger Youtube-kommentarer
24. januar 2015Jeg har været en stor fan af The Decemberists, siden de udgav albummet The Crane Wife (2006). Et band, der leverer originale tekster, har en fascinerende forsanger (Colin Meloy) og deres helt egen lyd og stil. Hvad kan man næsten forlange mere af et band?! Nu er bandet aktuel med albummet What a Terrible World, What a Beautiful World, der selvfølgelig er et must for en lille fan som mig. Her er de i en optagelse fra det amerikanske tv-show Jimmy Kimmel Live…
Bjerggedene er tilbage… The Legend of Chavo Guerrero
23. januar 2015Helt tilbage i 2008 gjorde Mountain Goats indtryk på denne blogger med deres udgave af melodisk rock. Og det er fortsat aktive og laver stadigvæk rock, der appellerer til et garvet popøre. Og til april kommer bandets nye album Beat the Champ. Den foreløbige sang tyder på, at der kan være noget at se frem til…
Pete Doherty hylder Amy Winehouse
23. januar 2015Rockens enfant terrible, Pete Doherty, var kæreste med Amy Winehouse engang. Og nu har han lavet en sang dedikeret til hende. Overskuddet fra sangen går til Amy Winehouse Foundations, der hjælper unge misbrugere. Fint initiativ – og sangen er også ok.
Bob Dylan om Frank Sinatra
23. januar 2015
“When you start doing these songs, Frank’s got to be on your mind. Because he is the mountain. That’s the mountain you have to climb, even if you only get part of the way there. And it’s hard to find a song he did not do. He’d be the guy you got to check with. People talk about Frank all the time. He had this ability to get inside of the song in a sort of a conversational way. Frank sang to you — not at you. I never wanted to be a singer that sings at somebody. I’ve always wanted to sing to somebody. I myself never bought any Frank Sinatra records back then. But you’d hear him anyway — in a car or a jukebox. Certainly nobody worshipped Sinatra in the ’60s like they did in the ’40s. But he never went away — all those other things that we thought were here to stay, they did go away. But he never did.”
Som bekendt udsender Bob Dylan et album med sine fortolninger af standards. Og Frank Sinatra har været nævnt som en slags inspirationskilde, fordi sangene på pladen også har været fortolket af samme Sinatra. I citatet ovenfor viser Dylan sin respekt for det amerikanske ikon, der har været en del af det musikalske bagland, som Dylan har trukket på. Dylan omtaler ham som et “bjerg”, et stykke natur, man ikke sådan kan komme uden om, hvis man vil synge standards. Sinatra har også været en del af mit musikalske bagtæppe, siden han var en landeplage med “Strangers in the Night”, der i uge 1 af 1966 fik en enkelt uge på ugens Top 20 (til gengæld blev den spillet meget i radioen…). Men sandt at sige har jeg aldrig været vild med Sinatra – selv om jeg godt kan høre, at han er en fin fortolker. Og det har nok noget at gøre med alt det, som Sinatra stod for. Jeg tænker ikke på hans famøse forhold til mafiaen, men hans inkarnation af det etablerede, det bestående. Jeg var mere til rebellerne i amerikansk pop – fra Elvis over Chuck Berry til Willie Nelson.
Jeg har kun hørt lidt at den nye Dylan-plade, og er nok lidt skeptisk. Man kan forvente sig lidt af hvert fra den gamle singer-songwriter. Og det er ikke nyt for ham at fortolke kendte sange. Tænk blot på Selfportrait. Men dybest set foretrækker jeg Dylan, når han selv skriver teksterne og sangene. Det er der, han er dybest i enhver forstand.
Viet Cong – labyrintisk post-punk
22. januar 2015
Det lader til, at den hårdslående post-punk-rock vil få et godt år i år. Flere udgivelser peger allerede i den retning. Fx Sleater-Kinnys nye comebackalbum. Til rækken af hård rock-plader føjer sig også det canadiske band Viet Cong, der albumdebuterer i denne uge. Kvartetten har forudsætninger i det ligeledes støjrockende band Women, der har udgivet to album. Inden debutalbummet har Viet Cong udgivet et kassettebånd (2013) og har gjort sig bemærket ved flere optrædener i hjemlandet. Efter sigende skulle bandet være på vej mod Europa på deres planlagte promotionturné.
St. Vincent – Bad Believer
22. januar 2015St. Vincent fik med sit eponyme album plads på diverse årslister, men hun – Annie Clark – er allerede på banen med nyt, nemlig et råt, tempofyldt nummer med titlen “Bad Believer”, der er med på en ny luksusudgave af sidste års albumudgivelse. I øvrigt besøger hun igen Danmark i forbindelse med Roskilde Festival. Hun var i ladnet i november måned, hvor hun bl.a. besøgte Voxhall og københavnske Vega.
