september 2015 arkiv

Capac anbefaler: Thorbjørn Risager & The Black Tornado: Songs from the Road

30. september 2015

Sange fra vejen kalder Thorbjørn Risager & The Black Tornado deres nye og tiende udgivelse. Og titlen på pladen er 100% dækkende for det, man som lytter får: koncertoptagelser på CD og DVD.

Dokumentation af en koncert i Bonn (Tyskland), hvor de oven i købet har fået vokal assistance af de to fine sangerinder Ida Bang og Lisa Lystam, der giver en ekstra feminin dimension til bandets heftige, maskuline udgave af bluesbaseret rock (el. rockbaseret blues).

Og når man lytter til Songs from the Road, kan man (jeg) godt undre mig lidt over, at der ikke er mange andre kunstnere, der benytter sig af den model for pladeudgivelser – i stedet for at skulle omvejen over et pladestudie. For Songs from the Road er mindst lige så tilfredsstillende som en gennemproduceret studieplade, set ud fra det synspunkt, at en plade helst skal vise en kunstner eller et kunstnerkollektiv fra den bedste side. Og det er lige præcis, hvad denne plade og DVD gør: Viser Thorbjørn Risager & The Black Tornado fra deres allerbedste side.

Bandet er en heftigt turnerende og koncertspillende band, og det kan man mærke fra de allerførste akkorder på pladen. Den oser langt væk af erfaring og professionalisme – og af velbevaret spilleglæde og musikalsk engagement. Risager har skrevet langt de fleste sange på pladen, på nær tre sange. Og Risagers sange holder vand hele vejen igennem og fremstår som gedigne bluesrocksange, der sagtens matcher langt de fleste mere kendte sange fra den genre. Og i afviklingen af sangene formår bandet og sangerinderne at fremkalde såvel den svedige, medrivende rockfeeling og den blå bluesfornemmelse, men også – som i nummeret “Drowning” noget, der tangerer det cabaretagtige og jazzede. Og det slås allerede fast i den indledende sang “If you wanna leave”, hvor bandet med en uafrystelig rockende puls, der går direkte i kroppen, bærer Risagers let melankolske budskab ud over scenekanten og får et fast greb i sit tyske publikum (og med garanti også i danske lyttere og DVD-kiggere).

Risager og Co. leverer en tung (men ikke gumpetung), kropsligt medrivende omgang bluesrock, der har sine rødder dybt begravet i the blues’ blå. Og bandet udfolder deres sange i både enkle udgaver (som fx “Too Many Roads” eller “On my way”) og i udfoldede versioner, hvor blæsergruppe og vokalditto får sangene til at folde vingerne helt ud.

Det kan ikke undre nogen, at dette combo har mange fans i Tyskland og andre steder. For det er uomtvisteligt, at Risager og kollegerne i løbet af de forgangne ti år er vokset helt sammen med deres foretrukne musikform og fremstår som værdige konkurrenter og kolleger til hvilket som helst udenlandsk bluesrockband. Og det er en oplagt og klog beslutning, at lade CD’en følge af en DVD, der ikke forfalder til musikvideosmartness, men fokuserer på det, det gælder om, at dokumenterer bandets liveoptræden med fotografering, der kredser om musikernes og sangerindernes arbejde med enkelte billeder af den fyldte koncertsal.

 

Hermed anbefalet.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Songs from the Road. RUF Records. Udkom d. 25. september

The Decemberists på banen igen

30. september 2015

Der har været stille om The Decemberists i længere tid. En af gruppens medlemmer har været ramt af kræft (men er i bedring) og bandet har holdt en slags ufrivillig pause de sidste par år. Men på det seneste har de været koncertaktive over there og har indspillet albummet What a Terrible World, What a Beautiful Worl, der udkom i januar måned. Og senere i denne måned kommer EPøen Florasongs. Sitet New York Taper har opsnappet en koncert med bandet, som du kan opleve og hente ned fra nettet lige her.

The Zombies er stadigvæk sultne

29. september 2015

Som tidligere nævnt er den originale udgave af Zombies – med Rod Argent og Colin Blunstone – blevet gendannet. Og bandet udsender snart albummet Still got that Hunger. “I want you back” er en singleforløber, der er ganske lovende.

FIDLAR – tv-debut med tryk på

29. september 2015

Ovenstående video taler ganske godt for sig selv. FIDLAR er et frisk pust i rocken. De kommer ud over rampen og gennem tv-skærmen med energi, vitalitet, musikalitet og det hele.

Echo in the Canyon: En minderune over tressernes Sydcalifornien

29. september 2015

En række musikere – blandt andet Beck, Cat Power og Fiona Apple – har valgt at gribe tilbage til den frugtbare periode i tresserne, hvor der blev skabt langtidsholdbar pop og rock i det sydlige Californien. Fx ovenstående sang, der er skrevet af The Byrds’ Roger McGuinn og Gene Clark – og dengang indspillet af The Turtles.

Ian “(Small)Faces” McLagan på Verdenscafeen

29. september 2015

Det fungerer også uden de resterende ansigter…

Godt nyt – Johnny Madsens pladebutik er åbnet

28. september 2015

Desværre holder butikken kun åbent i en uge og sælger vist kun Madsens plade… Den ligger i øvrigt i Englandsgade i Esbjerg.

Opdatering: Madsens butik er en døgnflue. Til gengæld har jeg læst, at den navnkundige pladebutik Moby Disc i Odense genopstår om kort tid. Og det skulle være permanent. Et lille lys i mørket, nu hvor kun FONA er tilbage som større forhandler af plader i de danske provinsbyer.

John Peel – in memoriam

28. september 2015

Fra 1967 til 2004 huserede den engelske disc jockey John Peel på statsradiofonien BBC og fik en næsten uvurdelig betydning for formidlingen af moderne rytmisk musik til britiske lyttere. Utallige senere berømte bands og kunstnere – fra David Bowie til Savages – optrådte først hos Peel, ofte inden de havde fået en manager eller pladekontrakt, fordi han hele tiden havde antennerne ude og søgte efter nye talenter til sine shows. I en ny bog forsøger David Cavanagh at kortlægge noget af Peels betydning for de britiske (og også udenlandske) musikforbrugere. Bogen, der udkommer i næste måned, undersøger cirka 300 af Peels shows og skitserer et stykke kulturhistorie på det grundlag. Det må være gaven til musiknørden, der ønsker sig alt.

Neil Young – Prairie Wind – 10 år

27. september 2015

Der skal også være plads til små jubilæer. For ti år siden udkom Neil Youngs album Prarie Wind. Hans 27. album (!). Young var ind i en eksperimenterende periode, hvor han flitede med mange genrer – fra tressersound til rockopera. Men på denne plade vendte han tilbage til konceptet fra succesfulde plader Harvest og Harvest Moon med akustisk drevet musik. Pladen hører til Young mindre kommercielle, men i mine øjne også noget oversete værker, der nok fortjener mere end et genhør. Og hvad er mere passende end et lille jubilæum.

John Lennon: Walls and Bridges

26. september 2015

Fire år efter udsendelsen af Abbey Road udsendte John Lennon – på samme dag – sit femte studioalbum Walls and Bridges i USA (og en uge senere i Europa). Pladen stammer fra den meget omtalte tid, hvor Lennon var separeret fra Yoko Ono i halvandet år. Og man kan godt, hvis man insisterer på det, indlæse krisen i nogle af pladens tekster, fx “Whatever gets you thru the Night” eller “#9 dream”. Men jeg synes, man skal være varsom med den slags privatiserende læsninger. Derimod skal man holde fast i, at pladen – selv om den ikke hører til Lennons mest berømte – er en bundsolid plade med en lang række stærke sange af uomtvistelig Lennons kaliber.

Abbey Road – årsdag

26. september 2015

Så ramte vi dagen for udgivelsen af The Beatles’ 11. album Abbey Road. året var 1969. I følge historikken er det det sidste rigtige – forstået således: hvor alle fire medvirkede aktivt – album fra gruppen, før det hele gik i opløsning i april 1970. Der er skrevet og sagt så meget om dette ikoniske album, hvis coverfoto af de fire biller på fodgængerfeltet uden for studierne er blevet en vital del at tressernes ikonografi, så det næsten er overflødigt at tilføje noget. Men for mig var albummet, da det udkom, endnu en understregning af bandets unikke status med det alsidige udtryk, musikalske opfindsomhed og langtidsholdbare sange. En af de plader, jeg skal have med på den berømte øde ø, når klimaforandringer nødvendiggør en flytning engang.

Endnu en 45-års-jubilar: Ringo Starr – Beaucoups of blues

25. september 2015

På denne dag for 45 år siden blev Ringo Starrs andet soloalbum Beaucoups of blues udsendt. Selv om titlen måske antyder noget andet, så var pladen Ringos leg og flirten med countrymusikken, ikke med the blues. Pladen blev indspillet i Nashville med hjælp fra bl.a. The Jordanaires – Elvis’ berømte backingvokalgruppe.

Pladen fik pæne anmeldelser af datidens kritikere og gjorde sig pænt på salgslisterne. Og der er dem, der mener – undertegnede inklusive – at pladen er en af Ringos mest vellykkede soloplader.

Mere fra Dylans bootlegarkiv: the Cutting Edge – 1965-1966

25. september 2015

Dylan_Bootleg12_CDset_Product-Shot-e1443118453514

Der er åbenbart ingen ende på Bob Dylan. Ingen ende på hans turnevirksomhed. Og heller ikke på hans indspilninger. Ugens hotte nyhed er, at der kommer endnu et bind til bootleg-serien med titlen The Cutting Edge. På hhv. to til 18 CD’er – afhængigt af, hvilken version man vil bruge sine sparepenge på – dokumenteres Dylans transformation fra akutisk folkesanger til elektrisk sangskriver. Det er især optagelser fra indspilningerne af de berømmede album  Bringing It All Back Home, Highway 61 Revisited og Blonde On Blonde, der fylder op på alle skiverne. Luksusudgaven til hard core-Dylanologen omfatter 379 skæringer, der omfatter ‘hver eneste tone, Bob Dylan indspillede i studiet i årene 1965-66’. Dertil kommer ni vinylsingler (originale replica fra perioden), en stor bog m.m. Kan erhverves hos kunstneren selv – og bliver efter sigende ikke genoptrykt. Den nette pris er knap 600 $. Bob till you drop.

 

Genhør med Beach Boy Carl Wilson

24. september 2015

Anedkoterne omkring the Beach Boys vil vide, at Carl Wilson i starten af 1980’erne synes, at gruppen var gået kunstnerisk i stå. Og derfor besluttede han, der hele tiden havde stået lidt i skyggen af brodermand Brian, at indspille sit eget første soloalbum. Og det eponyme album udkom i marts måned 1981 på det lille CBS-kontrollerede plademærke Caribou Records. Carl skrev alle numrene selv (men fik hjælp på et enkelt nummer af Myrna Smith), sang med sin alsidige stemme og spillede guitar. Hvis man er Beach Boys-fan, så er det et album, man skylder sig selv at lytte til. Og lige nu er det under genudgivelse på det obskure mærke Iconoclassic.

Her er Carl Wilson i en optagelse fra 1984:

 

Electric Light Orchestra er tilbage: Alone in the Universe

24. september 2015

ELO630

Jeg blev aldrig nogen fan af Electric Light Orchestra, da de var store – og store det var de – dengang i halvfjerdserne og firserne, hvor de solgte stort og var på hitlisterne. Men siden har jeg fundet ud af, at jeg gik glip af noget. Bandets storladne poprock – storladne produktioner – indeholder store kvaliteter fra britisk og amerikansk rock i kraft af de to sangskrivere Roy Wood (ex-Move) og Jeff Lynne (ex-Idle Race). Symfonisk orienteret rock, der trækker alt, hvad den kan på rockens og poppens traditioner. Her klinger det af såvel Chuck Berry som The Beatles – for lige at nævne et par oplagte resonnanspunkter.

Og nu vender bandet så tilbage igen med et album med den lovende titel Alone in the Universe. Og den smagsprøve, jeg har fundet – “When i was a boy” – ekkoer af Beatles på en særlig Lynnesk-melankolsk vis. Hvis albummet lever op til den sang, så har vi noget stort i vente.