20. september 2015 arkiv

Capac anbefaler: Eivør – Bridges

20. september 2015

Selv om den færøske sangskriverske, sangerinde og musiker Eivør (Pålsdåttir) kun er i starten af trediverne, så har hun allerede et betragtelig produktion bag sig. 15-16 album er det blevet til, siden hun debuterede med albummet Eivør Pålsdåttir i 2000.

Det er altså blevet til godt og vel et album om året, hvilket er ganske imponerende.Udgangspunktet for Eivør var den klassiske færøske sangskat, som hun supplerede med sine egne sange og arrangerede med inspiration fra såvel folkemusik som jazz. Siden har Eivør bevæget sig mod et mere kontinentalt, ja universelt, udtryk, der uden på nogen måde helt at slippe det folkemusikalske udgangspunkt har suget til sig af vor tids, moderne udtryk.

Ikke mindst har den moderne electronica sat sig mærkbare spor i musikken.Et godt eksempel er titelsangen på det nye album Bridges. En sang om broerne – i konkret og overført betydning – vores liv. Med sin angeliske, meget smukke og forførende stemme synger Eivør akkompagneret af sig akustiske guitar og peu a peu væves der lag af diskret electronica og stilfærdig rock ind over lydbilledet, så folkudtrykket bliver transformeret til et moderne popamalgam af af tidens elektroniske toneklange. Ja også Eivørs musik er en moderne hybrid, der er farvet af både sit geopolitiske udgangspunkt og den globale musikalske påvirkning, vi er blevet udsat for de seneste årtier. Og på Bridges har Eivør fundet en delikat balance mellem folkudtryk og moderne lydflader fra jazz, klassisk, electronica og meget mere.Bridges er, som titlen antyder, en positiv plade, der tematisk beskæftiger sig med det, der knytter os sammen og forbinder os til den verden, vi lever i. Og pladen kan godt ses som en arvtager af den lange tradition af singer-songwriter-kunst, der siden de gyldne tressere har leveret livsbekræftende sange til den verden, der altid har været af lave og måske er det mere end nogensinde før – nu. Moderne voksen pop med stærk appel til alle, der sætter pris på solide, iørefaldende og vedkommende sange fremført på et højt musikalsk niveau og med en stemme, der er af en anden verden. Hermed anbefalet uden forhold.

Eivør. Bridges. Produceret af Eivør og Tråndur Bogason. Tutl. Udkom d. 18. september

 

Â

Capac anbefaler: Mette Juul – There is a Song

20. september 2015

Cover_Mette_Juul_300dpi_RGB

Der er en sang hedder Mette Juuls nye og tredje album. Og titlen markerer både en grundholdning og en enkelhed i budskabet.Grundholdningen kommer til udtryk i titelsangen “There is a song”:

this is a joyful place

come as you are

it’s easy to find the way

no matter where you are

there’s a song

there is always a song

Der er altid et sted for glæden. Der er altid en sang. I musikken, i sangen finder du et sted, hvor glæden, freden osv. finder sted og plads. Sangen “There is a song” er en kærlighedserklæring til sangen og musikken og sangen afspejler det grundlag, Mette Juuls plade og musikalske udfoldelse i det hele taget hviler på.Samtidig peger albumtitlen også på det simple faktum, at pladen består af tolv – i flere betydninger – enestående sange, der er der og fortæller hver deres lille historie. Historier, der kan stå alene, samtidig med at de altså indskriver sig i conceptet i albumtitlen.Som titelsangen er sangene kærlighedserklæringer til sangen og til forskellige emner. Fx i den indledende sang “Baltimore”, der er en hengiven sang til den amerikanske by af det navn, men også til kærlighedssange i den by: “Come with me to Baltimore/ we’ll be like lovers, born again/ our hearts will smile in Baltimore/ we will have time to sing our songs of love in Baltimore…”- Og der er sange til havet (“Roll roll”), til manden (“Dannie”) osv. Og for alle sangene gælder, at motivet væver sig tæt sammen med kærlighedstemaet (kærligheden i almindelighed, til sangen osv. ).Og teksternes univers underbindes af en singer-songwriting, der er præget af kompleks pop, der nok er melodiøs, men ikke søger det hitlistefængende, og som henter sin kompleksitet i en frugtbar forening med jazzen. Mette Juul har skrevet de fleste sange på pladen, men supplerer med fortolkninger af Leonard Cohen (“The Land of Plenty”, Carlos Jobim (“Double Rainbow/Chovend Na Roseira”) og Nikolaj Hess (“Northern Butterfly”). Men coverudgaverne ligger ikke alenlangt fra Juuls egne sange og understreger blot det hybride udtryks sikre forankring på såvel singer-songwriter-pop og jazz.Mette Juull har en smuk, feminin stemme, der står centralt i det musikalske udtryk og supplerer de andre instrumenters sublime musiceren godt, lydefrit og ukompliceret. Undervejs i lytningen kom jeg flere gange til at tænke på Joni Mitchells flirt med jazzen på sine senere værker, men analogien holder kun et lille stykke vej, for Mette Juul lyder bestemt – og heldigvis for det – ikke som en  Mitchell-klon. Hun har helt sin egen enkle, lette og tilbagelænede hybrid af jazz og pop. Og man kan kun anbefale pladen til dem, der goutterer både jazz og pop og det, der ligger imellem.

 

Mette Juul. There is a Song. Produceret af: Mette Juul og Nikolaj Hess. Universal Music Group. Udkom d. 18. september