Felt – et tresserband fra Alabama

2. juni 2010

Youtube er – som jeg tidligere har været inde på – en guldgrube af videoer og musikstykker. Også obskure sager. I går hev jeg et chilensk band frem i bloggen; og i dag skal det gælde gruppen Felt, der udgav et eponymt album i 1971. Albummet er vist aldrig blevet genoptrykt, og det er – selvfølgelig – blevet samlerobjekt, der går til høje priser på pladebørser rundt omkring. Ikke mindst, fordi det faktisk er ganske spændende musik, gruppen lavede .

Til de sparsomme data, man kan finde om Felt, hører, at gruppen blev dannet af Myke Jackson (guitar), Mike Neel (trommer), Tommy Gilstrap (bas), Stan Lee (guitar) og Allan Dalrymple (keyboards) tilbage i tresserne. Og at Felt fik lov til at indspille deres eneste plade på et lille plademærke ved navn Nasco. Sangene på pladen var fortrinsvis skrevet af Myke Jackson. Som man kan høre på eksemplerne er spiller Felt en solid bluesbaseret guitarrock med saftigt orgel og et anstrøg af psykedelisk lyd og vokalharmonier, der leder tankerne hen på Beatles og andre førende tresservokalgrupper. Var gruppen kommet på et af de store pladeselskaber, tror jeg, de kunne være blevet et ganske stort navn.

Now she’s goneLook at the SunThe ChangeWeepin’ Mama Blues

7 kommentarer

  1. Torben Bille kommentarer:

    @CAPAC: Endelig ikke at forveksle med engelske Felt, en slags Tom Verlaine light: http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=11:f9fixqy5ld0e~T1

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Nemlig. Og der er en del navnedubletter i rockhistorien.

  3. Claus1 kommentarer:

    Waauuh!!! det er godtnok for fedt … aldrig har jeg hørt om dem … hva’ med cd udgivelser…m.m.? nÃ¥r det nu ikke er til at opdrive pÃ¥ vinyl?

  4. Claus1 kommentarer:

    der er osse’ lidt Spooky Tooth og mÃ¥ske C. S. N. & Y. & noed krautrock…Rare Bird…og selvfølgelig Westcoast inde over Ik´ ? I hvert fald Superfedt !

  5. capac kommentarer:

    @Claus: SÃ¥ vidt jeg har kunne læse mig frem til, sÃ¥ er vinylpladen meget sjælden – og cd findes ikke (endnu).

  6. Claus1 kommentarer:

    Ov..ov ! der er sørme forskel pÃ¥ numrene … det er bare herligt…de har jo faktisk en helt egen stil…..!

  7. Claus1 kommentarer:

    Damn!!! håber der kommer en cd !

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

226 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62