Støjberg, “velfærden” og samfundet
28. december 2010Tager man den siddende regering på ordet, så er der ikke ret meget, der ligger den mere på sinde end at bevare den såkaldte velfærd(sstat). Men ser man på dens faktiske politik, så kan der heller ikke være tvivl om, at det netop er velfærdsstaten, der undermineres.
Senest er regeringens beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, kommet med to udmeldinger, der begge peger i den retning.
For det første mener Støjberg og regeringen, at fremmede, som kommer til landet, ikke umiddelbart skal have adgang til såkaldte velfærdsydelser (som fx almindelige skolegang, dagpenge, socialhjælp osv.). Det er ikke nok, at de har et arbejde og betaler deres skat osv., som alle andre.
Tilsyneladende er det et isoleret angreb på problemet vedrørende indvandrere, der kommer til landet ‘for at blive forsørget af det offentlige’ (samfundsnasserargumentet), som det hedder. Men på et dybere plan er det et angreb på et fundamentalt princip ved den samfundsmodel, vi kender. Nemlig det lighedsprincip, at hvis man har ret til at opholde sig i landet, betaler sin skat og står til rådighed for arbejdsmarkedet, så har man også ret til de grundlæggende ydelser, som vi har. Også, hvis man i en periode er uden arbejde.
I Støjbjergs forslag ligger et nyt privilegeringsprincip: Først når du gennem en længere periode har bevist, at du kan arbejde hårdt og betale din skat, så kan du måske få adgang til velfærdens forjættede land. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at dette privilegeringsprincip med tiden vil kunne overføres til såkaldt etniske danskere også. Tænk blot på alle dem – op mod en million mennesker – der pt. er på overførselsindkomst (dagpenge, førtidspension, bistand osv.). Hvorfor skal de egentlig have adgang til alle de velfærdsydelser, som samfundet tilbyder?
Støjbergs forslag er ikke et forsvar for velfærden, men et direkte angreb på den.
Samme Støjberg har i dag angrebet SFs formand, Villy Søvndal, fordi denne har sagt entydigt, at en ledighedsperiode på fire år vil blive genindført under en kommende S-SF-regering. Det vil i følge Støjberg komme til at koste samfundet 13.000 jobs. Støjbergs argument bygger på den skjulte forestilling, at en længere dagpengeperiode automatisk vil betyde færre ledigheden hænder (eller sagt på en anden måde: har den ledige udsigt til fire år på dagpenge, så har han/hun ikke så travlt med at finde et job…dovne hunde!). Men tankegangen er også en fornægtelse af en simpel kendsgerning, som enhver a-kasse kender, og enhver arbejdssøgende også kender: Er der arbejde nok, så skal folk nok få et arbejde.
I øvrigt modsiger det aktuelle ledighedssituation med mange ledige på to års ledighedsperiode ministerens argument. Alle oplysninger tyder på, at flere og flere på dagpenge falder ud af systemet og ender på bistand. Folk finder ikke bare et arbejde, når der ikke er arbejde til dem. Der er også flere undersøgelser, der viser, at den såkaldte danske flexicuritymodel, som regeringen med sit forslag vil undergrave, faktisk er en af de mest effektive, når det gælder om at holde folk i arbejde…
Støjbergs og regeringens politik handler ikke bare om “ansvarlighed” over for samfundsøkonomien, sådan som de gerne vil have det til at se ud, når de anklager oppositionen for at være uansvarlig. Den førte politik handler om, hvilket samfund, vi vil have. Eller rettere: den handler om, hvorvidt vil vil have et samfund – i ordets grundbetydning-Â for alle samfundets medlemmer – eller et samfund for de udvalgte, de priviligerede. [kilder: DR Nyheder, Politiken og andre dagblade]
28. december 2010 kl. 16:56
Sig det bare lige ud, som du gør i en parentes:
“eller sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: har den ledige udsigt til fire Ã¥r pÃ¥ dagpenge, sÃ¥ har han/hun ikke sÃ¥ travlt med at finde et job … dovne hunde!”
Den tænkemåde bygger på, at der har været exempler på misbrug. Det er næsten *tabu* at tale om det, og man bliver nemt kategoriseret som højredrejet, når man nævner at det forekommer. Socialdemokratiske regeringer har også kæmpet mod misbrug, men man har været tilfreds, når det var under en vis grænse (arbejdsløsheden under 4%) og vi har anset andre initiativer som løsning på problemet, fx. aftenundervisning, medhjælperopgaver, frivillig integration og lignende.
Jeg husker meget tydeligt et eksempel. En ung mand fra Pakistan, som talte meget pænt dansk, fortalte at han kørte taxi, men han ville egentlig helst være fri, og han og familien kunne sagtens fÃ¥ økonomien til at løbe rundt pÃ¥ kontanthjælp. Det var i 1976-7, og han havde en lejlighed pÃ¥ Enghavevej i en bygning, som jeg havde set sÃ¥ mange gange i min barndom, den sÃ¥ spændende ud fordi der var facadeudsmykning i den gamle stil – bygherrer i 1890’erne fik tilskud eller bedre byggetilladelser, hvis de udsmykkede forhusene, sÃ¥ byen blev lidt pænere. Huslejen i den slags ejendomme var nede pÃ¥ 3-400 kr. om mÃ¥neden, en lærervikar løn var ca. 5.500 kr. pr.md. Jeg ved ikke, hvad kontanthjælpen var.
Men sagen er, at denne unge mand var begejstret for Danmark og gerne ville “være med” – med andre ord, der skulle kun et lille skub til at han fik sin egen økonomi. Jeg underviste i engelsk pÃ¥ ungdomsskolehold for piger, og de var glade for at komme ud og lære noget. SÃ¥dan har jeg oplevet det, og jeg er sikker pÃ¥ at det er vores “jobstruktur” og karriere-univers, som er helt forkert.
28. december 2010 kl. 17:29
SÃ¥ er det sagt!
Der ligger vel en vis borgerlig logik i at marginalisere en gruppe af X-lønmodtagere, så de kan trækkes ind og fungere som løntrykkere under tvang. Det sker jo allerede i nogen grad med diverse aktiveringsordninger.
29. december 2010 kl. 01:09
@Donald: Jeg bliver sÃ¥ træt, nÃ¥r jeg møder den holdning, at “misbrug” af systemet skal bruges som argument for at gøre livet surt for alle andre end misbrugerne. For selvfølgelig foregÃ¥r der misbrug. Senest er nogle hundrede taget i at tage til Mellemøsten, selv om de var pÃ¥ bistand og skulle stÃ¥ til rÃ¥dighed for arbejdsmarkedet (som pt. ikke har noget job at tilbyde..). Og misbrug af socialhjælp, dagpenge osv. har fundet sted i mange Ã¥r. Men jeg synes, vi skal holde fast i, at langt de fleste – majoriteten – af danskerne helst vil arbejde og klare sig selv. Og det er det, vi skal lovgive ud fra. Misbruget skal løses ad anden vej. Jeg er af den opfattelse – og det har jeg skrevet tidligere – at den herskende politik bygger pÃ¥ mistillid til borgerne. Og det er gift for et samfund.
29. december 2010 kl. 01:11
@Erick: Ja, aktiveringsordningerne er en anden side af samme sag.
29. december 2010 kl. 10:10
Vi er jo ved den til grunde liggende forskel i højres og venstres menneskesyn: tilliden. Og dette syn begynder jo altid med det syn, man har pÃ¥ sig selv: hvis du ved med dig selv, at du nok ikke hører til vor frues bedste børn, at du nok ikke kan holde fingrene fra klejnekassen, hvordan kan du sÃ¥ have tillid til andre? Hvilket sÃ¥ igen afslører dig selv: det skandinaviske syn pÃ¥ omverdenen, som var grundlaget for dannelsen af velfærdsstaten overhovedet, er først og fremmest præget af tillid. Det er det, som alle nationale sÃ¥vel som internationale undersøgelser kommer op med, nÃ¥r successen med den skandinaviske velfærdsstat skal forklares. Mistillid er altsÃ¥ “u-dansk”, sÃ¥ det klodser. Sammenhold det forøvrigt med fortalen til Jyske Lov, som jo i sær tager sigte pÃ¥ beskyttelse af de svageste. SÃ¥ Venstre, de konservative og sÃ¥ absolut ikke mindst Dansk Folkeparti tager altsÃ¥ fat i det mest udanske i deres vælgere, nÃ¥r de fisker stemmer: mistilliden.
29. december 2010 kl. 11:22
@AagePK: Interessant analyse. Jeg har tænkt noget lignende. Det handler om de politiske ideologiers gruppepsykologiske og etiske forudsætninger. Lad os vende tilbage til intentionerne i Jyske Lov: tilliden.
29. december 2010 kl. 19:30
Off-topic: skal man se “Shine a Light” pÃ¥ DR-HD i aften?
30. december 2010 kl. 00:27
@AagePK: Nej, man har arbejdet. Men har Shine A Light på dvd.
31. december 2010 kl. 18:36
Godt nytår!
Mistilliden og egoismen var netop Dronningens tema i NytÃ¥rstalen…
31. december 2010 kl. 19:09
@gertrud: Ja, helt dum er Daisy nu ikke. Godt nytår til dig og dine!