I dag var jeg lidt tidligere oppe, end tilfældet har været de seneste dage. Og knap havde jeg fået øjne, før “Some Velvet Morning” dukkede op for mit indre øre. Lidt underligt, for det er ikke ligefrem en melodi, der er let at memorere. Men associationen til morgenstunden og sangens særlige stemning har nok gjort udslaget.

Sangen, der er fra 1967, hvor den nåede en 26. plads på Billboards Hot-100-liste, er lidt atypisk for Sinatra-Hazlewood-samarbejdet, er let påvirket af tidens psychedeliske strømning, selv om det er i mainstreamfortolkning. Ikke mindst teksten er syret. En imaginær dialog mellem Phaedra og en mand. Teksten begynder sådan:

Some velvet morning when I’m straight

I’m gonna open up your gate

And maybe tell you ’bout Phaedra

and how she gave me life

and how she made it in

Some velvet morning when I’m straight

Flowers growing on the hill

Dragonflies and daffodils

Learn from us very much

Look at us but do not touch

Phaedra is my name osv.

Sangen har siden nærmest fået status af, at være en standard. Ikke mindst for duoer. Men også andre har kastet sig over den, fx de koncertaktuelle Primal Scream. Lee Hazlewood genindspillede den også selv i 2007 sammen med sit barnebarn Phaedra (!) Dawn Stewart på albummet Cake or Death.