I dag var jeg lidt tidligere oppe, end tilfældet har været de seneste dage. Og knap havde jeg fået øjne, før “Some Velvet Morning” dukkede op for mit indre øre. Lidt underligt, for det er ikke ligefrem en melodi, der er let at memorere. Men associationen til morgenstunden og sangens særlige stemning har nok gjort udslaget.
Sangen, der er fra 1967, hvor den nåede en 26. plads på Billboards Hot-100-liste, er lidt atypisk for Sinatra-Hazlewood-samarbejdet, er let påvirket af tidens psychedeliske strømning, selv om det er i mainstreamfortolkning. Ikke mindst teksten er syret. En imaginær dialog mellem Phaedra og en mand. Teksten begynder sådan:
Some velvet morning when I’m straight
I’m gonna open up your gate
And maybe tell you ’bout Phaedra
and how she gave me life
and how she made it in
Some velvet morning when I’m straight
Flowers growing on the hill
Dragonflies and daffodils
Learn from us very much
Look at us but do not touch
Phaedra is my name osv.
Sangen har siden nærmest fået status af, at være en standard. Ikke mindst for duoer. Men også andre har kastet sig over den, fx de koncertaktuelle Primal Scream. Lee Hazlewood genindspillede den også selv i 2007 sammen med sit barnebarn Phaedra (!) Dawn Stewart på albummet Cake or Death.
@Jesper Maschvitsz: Ja, det græske navn giver selvfølgelig sangen en ekstra mytologisk dimension. Jeg er enig med dig i, at teksten er åben for mange fortolkninger. Og det tror jeg bestemt, Lee Hazelwood har været klar over.
Hej Capac,
Jeg har altid opfattet at Lee hentyder til mytologien vedrørende navnet Phaedra, sÃ¥ selvom det er en syret tekst og Ã¥ben for mange fortolkninger – hvilket er med til at gøre den stærk – sÃ¥ tror jeg at det har noget med denne kvinde at gøre…
http://en.wikipedia.org/wiki/Phaedra_(mythology)