Singlepladens renæssance

3. oktober 2011

Musikindustrien er stadigvæk i krise, mÃ¥lt med salget af CD’er. De nye tal for det store britiske marked taler deres tydelige sprog. Men, som ventet, gÃ¥r det fremad for de sÃ¥kaldte digitale downloads, der er vokset med næsten en fjerdel pÃ¥ et Ã¥r. Fremgangen er sÃ¥ positiv, at der er tale om en samlet salgsfremgang i de første ni mÃ¥neder af 2011 fra 193.7 millioner solgte enheder til 202.9 millioner.

Graver man i tallene, kan man læse, at det især er salget af singler, der er vokset, hvorimod album er for nedadgående.

Tallene er selvfølgelig lidt opmuntrende for de betrængte pladeindustri, men samtidig lidt bedrøvelige for musiklivet som sÃ¥dan. For er det, vi er vidne til ikke, at albummets æra er ved at blive skrevet færdig? Den æra, der begyndte, da long-playing-grammofonpladen kom frem og i løbet af især tresserne blev forvandlet til et særligt musikalsk værkformat? Vi vender tilbage til dengang i de tidlige tressere, hvor singlen med dens 2-3 minutter lange popsange satte dagsordenen. Et kulturelt tab…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    MÃ¥ske…men der er dælme ogsÃ¥ mange albums, der ikke skulle have været andet end en single med A og B side. Et album har stadig sin berettigelse, og vil givet ogsÃ¥ blive værdsat, hvis det enten hænger sammen – altsÃ¥ udgør en enhed – eller hvis alle sange hver for sig har kvaliteter. Det sidste er efter min mening ikke altid tilfældet – og var det ihvertfald ikke før i tiden (heller ikke i de gode gamle vinyl dage).

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Helt rigtig. Og mange albums var kun en samling sange uden indre sammenhæng. Det er selvfølgelig heller ikke blevet nemmere af, at en CD kan rummer min. 70 minutter, medens en vinyl-LP kunne klare ca. 40. MÃ¥ske er det “bare” en understregning af den gamle sandhed om, at ethvert teknologisk fremskridt ogsÃ¥ indebærer (mindst) et tilbageskridt…

Skriv en kommentar

204 har læst indlægget
14,851