The Apollas – en soulpigegruppe fra glemmebogen

25. november 2011

The Supremes, Martha and the Vandellas, The Chiffons, The Shirelles, The Shangri-Las, The Marvelettes, The Ronettes, The Blossoms, The Geminis osv. Listen af navne med pigegrupper, der huserede i tresserne er lang. Nogle – fx The Supremes – tilhørte pigegruppernes superliga. Måske, fordi de bedre end andre formåede at kombinere soulmusikkens kropsorienterede og dansante kraft med mainstream-poppens arketypiske melodiøsitet og enkelhed.

Andre grupper nåede ikke op i superligaen, men holdt fast ved soulmusikken i en mere original udgave. Det gjalt fx for trioen The Apollas, der blev dannet 1965 og bestod af Leola Jiles, Ella Jamerson og Billie Barnum. De to førstnævnte havde på det tidspunkt allerede – under navnet The Love Joys – indspillet to singler for det lille mærke Tiger Records i 1963 og 1964. Men hverken “He Ain’t No Angel” eller “It’s Mighty Nice” solgte stort.

I ’65 fik pigerne så kontrakt med det noget større Loma Records, der var en underafdeling af Warner. Og her debuterede de med “You’re Absolutely Right“, et saftigt swingende, dansant soulnummer. Men The Apollas fik ikke et hit med den sang – og eller ikke nogle af de efterfølgende singleudspil. Loma, der ikke var et udpræget soulmærke, formåede måske ikke at markedsføre pigerne godt nok – og i hvert fald sigtede deres musik ikke entydigt mod hitlisterne. Og i 1968 var det slut.

Pigerne i gruppen har siden fungeret som backingsangerinder for mange kendte artister, bl.a. Van Dyke Parks, Lionel Richie og Teddy Pendergras. Og blandt soulkendere og -elskere er The Apollos siden blevet en kultgruppe, der skattes højt på grund af deres medrivende, danseglade soul. Og sang de dårligere end superligaens piger?

Mr. CreatorSwing Low – Just Can’t Get Enough Of YouAll Sold Out – The Apollas at Hollywood A Go Go 1og 2

7 kommentarer

  1. Torben Bille kommentarer:

    Og var de mindre fotogene?

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Nej, bestemt ikke. ;)

  3. Gowings kommentarer:

    Рog s̴ er det s̴, s̴, s̴ Рelegant!

  4. capac kommentarer:

    @Gowings: Ja, de der pigetrioer kunne det der med at føre sig frem! Jeg bliver fascineret hver gang…

  5. Claus1 kommentarer:

    Sød musik … det er ordet !

  6. capac kommentarer:

    @Claus1: Og søde piger.

  7. Claus1 kommentarer:

    YES INDEED ! (som også en beatgruppe hed)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

202 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62