Banjospilleren Doug Dillard er død, 75 år

18. maj 2012

I går forlod Donna Summer denne verden. Forleden var det Donald Dunn. Og nu fortæller Billboard, at Doug Dillard – “banjokæmpen der krydsede genrer” – også er gået hinsides i en alder af 75 år efter længere tids sygdom.

Som teenager begyndte Dillard at spille og optræde med sin broder og nogle venner i The Ozark Mountain Boys, der fik lokal succes i Salem. Senere etablerede Dillard-brødrene The Dillards, der indspillede deres første plade tilbage i 1958. “Banjo in the Hollow” hed den.

Gennembruddet til en større offentlighed kom, da The Dillards blev head-huntet til et tv-program, “The Andy Griffith Show”, i starten af tresserne. Her fik de lov til at spille deres egne sange og optræde med navne, der skulle vise sig at komme til at præge tressernes musik. Navne som Bob Dylan, Joan Baez og Elton John.

Som Billboards rubrik fastslår, så var en af Dough Dillards kvaliteter, at han i en tid, hvor de genremæssige grænser – fx mellem rock’n roll og countrymusikken – blev nedbrudt, gik i forvejen og demonstrerede, at traditionsbevaring i allerhøjeste grad handler om fornyelse. Det skete fx med det legendariske album, han lavede med Gene Clark, The Fantastic Expedition of Dillard & Clark, der udgør en af country-rockens hjørnestene.

Mod Strømmen skriver også nekrolog.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

170 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62