Et tilfældig surfen på YouTube fik mig på sporet af en håndfuld ‘videoer’ med 78″-indspilninger fra legendariske plademærker som Odeon og Polyphon. Og derfra var springet ikke så langt til de historier, min far og mor fortalte mig om deres ungdomstid i København i mellemkrigstiden og under besættelsen.
Min mor var via et job på en gård uden for århus og et job på Kalundborg-færgen endt i en tjeneste som kokkepige hos det bedre borgerskab i København (på Tagesvej hos en rig enkefrue). Og min far var matros, bådsmand og senere marinesoldat i de år. Det var der, de mødtes og muliggjorde denne skribent.
Mange af de historier jeg lagde øre til som barn, handlede om deres ture ud i det københavnske forlystelseliv. Værtshusene på Christianshavn og andre steder. Og danselokalerne, bl.a. Adlon, hvor man fra tyverne og frem kunne danse til levende musik. Hvilke orkestre de dansede til husker jeg ikke men måske var Erik Tuxen, Teddy Pedersen eller Kai Ewans. Teddy Pedersens Orkester nævnte min mor mange gange.
Det kunne måske have været nedenstående eksempler. Mange af numrene kender jeg fra min barndoms radio. Og i dag tænker jeg, at det var datidens svar på rock’n roll og pigtrådsmusik. Det rocker måske ikke så meget, men det swinger…
“En lille rystedans”, Erik Tuxen, 1934
“Hot, Hot”, Margurite Viby og Teddy Pedersens Orkester, 1937
“Aa aa aa Aase”, Teddy Pedersens Orkester, 1928
Leo Mathisens Orkester, “Anita”, 1941
@Claus1: Jeg kom ogsÃ¥ lige i tanke om Finn Jensens bog ‘Frigørelsens tid – Anaïs Nin og Henry Miller i 30´ernes Paris’ fra 2006, der ogsÃ¥ fortæller om alt det…
‘FLOT’ jo det kan vist godt bruges….hehe.
Nemlig Ja.. jo, kender godt Anais Nins.. Ja det var en flot tid
@Claus1: Ja, det gjorde du – og jeg har dem endnu. Ikke kun Paris, men de fleste store byer – London, New York, København, Berlin osv. – var i Ã¥rhundredets første Ã¥rtier frem til 2. Verdenskrig i mere eller mindre udpræget grad præget af kulturel opblomstring. Om Paris kan du fx læse i Anais Nins dagbøger (fÃ¥s pÃ¥ dansk antikvarisk).
Det er lidt som et slags timetrip, at lytte til de gl. tykke vinyl skiver. Der er osse’ en linie over til Great Britain og blandt andet den sÃ¥kaldte ‘Ballroom Music’ fra cirkus 1920erne (ja ogsÃ¥ før) og ind i 1930erne … jeg er meget optaget af denne periode, filmisk, fotografisk, og selvfølgelig det swingende music…de brølende 20erer.
Capac, jeg mener jeg sendte dig en del links sidste Ã¥r. Samme tid, et andet sted, jeg sÃ¥ forleden over drK (ja nu er det jo nok den danske kannal der bliver mest spændende nu dr2 efter min mening bliver lidt ødelagt?) en dokumentar fra kulturens metropol Paris, og om det kæmpestore avantgarde/boheme miljø der blomstrede op i byen lige efter 1. verdenskrig.. jeg blev meget overrasket over Hvor mange epokeskabede og anerkendte kunstnere, der havde deres gang i miljøet…jamen hundredevis…fra Breton over til Tristan Tzara, og, og, og…………. Ja.. ogsÃ¥ Berlin, var en kulturhøjborg inden ‘det 3. rige’ blandede sig.
@Gowings: Jeg nÃ¥ede et Ã¥r omkring Kaj Hansens Danseinstitut til at lære de grundlæggende trin i engelsk vals, quickstep, tango osv. Jo, noget gik jo tabt, da vi i fællesskabets navn slap hinanden og sejlede rundt i vores egen sø… 🙂
@Torben: Jeg går ud fra, at du mener inklination. Ja, den røg jo ud med den misforståede kønsligestillingskamps udryddelse af gentlemanship og almindelige høflighedsritualer mellem kønnene. Og se, hvor det har ført os hen!
For slet ikke at tale om bemestringen af den sørgeligt glemte inklanationskunst…
Det svinger helt sikkert! – Og nu er jeg selv gammel nok til at fyre den klassiske bemærkning af: det har sikkert ogsÃ¥ krævet en del mere danseteknik end vore dages ‘rystedans’ 🙂