Van Gogh på plakaten – ned ad erindringernes boulevard
19. juli 2007
Kom lige forbi den lokale genbrugsforretning (der ligger på en af gravhundens foretrukne spadsereture) og så en meget gulnet, indrammet reproduktion af ovenstående Van Gogh-maleri. Og med et trylleslag var jeg tilbage i min ungdoms lille værelse, hvor selv samme billede hang på væggen sammen en reproduktion af et oldkinesisk maleri og en psykedelisk, grafisk gengivelse af John Lennon (med de runde sygekassebriller). Det var dengang, hvor plakatbølgen ramte de danske stuer og værelser med fotoreproduktioner af diverse kunstværker, solned og -opgange, bare piger (nogle afbilledet med parteringstegninger), filmplakater (Easy Rider!), pop- og rockstjerner osv. osv. Hvor blev de af? Mon nogle af dem ligger i kælderen endnu?
19. juli 2007 kl. 12:16
Jeg ved ikke hvor de gamle plakater er blevet af, men Café de Nuit er vist stadig meget populær som dekoration i studenterhybler.
Selv fik jeg (efter gentagne gange at have gjort klart mit ønske klart) en reproduktion af Café de Nuit i studentergave af mine forældre. Den har siden har fulgt mig gennem tykt og tyndt: Fem flytninger og to opmagasineringer har den foreløbig overlevet. Nu hænger den over min seng.
20. juli 2007 kl. 00:35
NÃ¥r der siges nostalgi og plakat-bølge, ja sÃ¥ kommer man da ikke uden om Che Guevara plakaten. Jeg mÃ¥ tilstÃ¥ at jeg ikke har ham hængende pÃ¥ væggen mere selv om sympatien stadigt hænger ved. Revolutionsromantikken var ogsÃ¥ en stor ting for mange dengang i halvfjerdserne. Det er svært at forestille sig at ret mange unge i dag, vil have et politisk idol hængende pÃ¥ væggen – om det er godt eller skidt ………… ??
20. juli 2007 kl. 08:12
Det mÃ¥ du nok sige – hvor blev de af? Jeg havde Toulouse-Lautrecs maleri af Aristide Bruant hængende pÃ¥ den ene væg og et af Gauguin pÃ¥ den anden, som jeg ikke kan huske titlen pÃ¥ – noget med ’Hvor kommer vi fra, hvor gÃ¥r vi hen?’ eller noget andet dybt. De er begge sporløst forsvundet, men jeg er ikke vokset fra plakater pÃ¥ væggen, nu er det bare filmposters. ’Strictly Ballroom’ og ‘Howard’s End’ pryder stadig en væg i min smÃ¥borgerlige stue.
20. juli 2007 kl. 11:11
Ã…h, ja, Che. Jeg havde ham heller ikke. Kun et lille postkort af Karl Marx. Men det var, da jeg var flyttet hjemmefra. Jeg læste engang en roman af Peter Schneider om en ung mand, der havde en Che-plakat, der hang pÃ¥ hovedet…
Jeg gik ogsÃ¥ over til film- og teaterplakater efterhÃ¥nden. Har endnu en kæmpeplakat med James Dean, der vandrer ned ad en regnvÃ¥d gade. Men den er i kælderen. Den eneste, der hænger i mit lille arbejdsværelse, er en hÃ¥ndtegnet plakat til “Paradisets børn”.