Asmaa Abdol-Hamid på banen igen

23. juli 2007

Den små Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der har gjort sig bemærket ved ikke at ville give hånd og insistere på sin borgerlige ret til at gå med tørklæde, tiltrækker sig igen mediernes bevågenhed ved at forsvare angrebene på de danske styrker i Irak. Til avisen Socialistisk Arbejderavis, som medierne ellers ikke bruger megen tid på, siger hun i et længere interview:
“ Mellemøsten optager mig også meget. Irak, Palæstina og dele af Libanon er besat af fremmede tropper. Danmark er en del af besættelsesmagten i Irak og er 100 % følgagtig over for Bush og USA. Det er endnu en grund til, at vi skal have væltet Fogh-regeringen. Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv“. Asmaa bakkes i øvrigt op af Enhedslistens veteran Frank Aaen.
Sætter vi lige parentes spørgsmålet om legitimiteten af Danmarks (USAs og andre allieredes) engagement i Irak, så kan man konstatere, at situationen dernede er langt mere kompliceret, end Asmaas beskrivelse lader forstå. Danskerne er ikke kun besættere, de arbejder også for at stabilisere situationen dernede, så en tilbagetrækning vil kunne blive mulig, uden at Irak efterlades i en endnu vanskelige situation end før krigens begyndelse.
Man behøver heller ikke at have læst ret mange aviser eller have set ret meget fjernsyn om situationen for at forstå, at det, Asmaa kalder “modstandsbevægelserne”, ikke blot kan reduceres til at være “almindelige menneskers ønske om at få et bedre liv”. Både Iran og Al Quada spiller en aktiv rolle i kampen mod besættelsesstyrkerne.
Asmaas udlægning af situationen er ganske enkelt udtryk for en bundnaiv, politisk forståelse af den yderst komplekse situation i Irak. Og den vækker mindelser om en forsimplet venstreorienteret sort-hvid tankegang, man kunne opleve i halvfjerdserne, men som brød sammen i årene efter Vietnam-krigens afslutning, hvor situationen i fx Cambodia afslørede, at også de undertrykte kan undertrykke, og at der kan vendes op og ned på godt og ondt, fjende og ven, så man bliver helt ør i hovedet… En tankegang, der havde sidste udløbsdato den dag, hvor Berlin-muren brød sammen. Men, hvis genkomst i andre ideologiske gevandter, man kan studere blandt frembrusende højrefløjsretorikere, der ikke kan forholde sig nuanceret til fx situationen i Irak.

Se også Bos indlæg. Og sammesteds.

14 kommentarer

  1. Allan kommentarer:

    Asmaa holder sig blot til partiprogrammet, men personhetzen fortsætter. Den virkelige historie her er at nyhedsmedierne forfølger muslimer ikke ateister i danmark. Hvorfor er det fx ikke Frank Aaen der er partiets talsmand der bliver interviewet??? Link.

  2. capac kommentarer:

    @Allan: Jo, det er også en historie. En åbenmundet venstreorienteret muslim med tørklæde sælger flere aviser end en garvet politiker som Frank Aaen. Medierne er mere optaget af personen end af sagen. Men det ændrer ikke ved, at de begge har et unuanceret syn på kaos i Irak.

  3. Jørgen B kommentarer:

    Som færing genkender jeg dit danske synspunkt. I har sku’ aldrig kunnet forlige jer med rollen som besættelsesmagt. Englænderne har været hovne, Franskmændene imfame, belgierne har været ubeskriveligt morderiske og tyskerne har været grundigt i deres udbytning …men danskerne er dee værste, for de har aldrig villet være ved det. Tænk pÃ¥ de mange tvangsforflyttede inuitter. Nogle var børn der skulle fordanskes. Tag dig sammen og indrøm I deltager i en oliekrig pÃ¥ USA’s side. Se det kan faktisk forsvares, men kald ikke det kaos I skaber for indførsel af demokrati.
    :-)
    Jørgen

  4. capac kommentarer:

    @JørgenB: Du tillægger mig nogle holdninger, som jeg ikke har, og som der slet ikke er belæg for i mit indlæg. Jeg indrømmer gerne, at “vi” deltager i en (olie)krig sammen med hr. Bush. Jeg har heller ikke noget problem med at erkende danskernes ambivalente forhold til at være kolonimagt (Grønland, Færøerne etc.). Og jeg kalder bestemt ikke tilstandene i Irak for demokrati, har ingen illusioner om, at der nogensinde vil kunne indføres demokrati i Irak, og har hele tiden været af den formening, at det er en særlig megaloman, vesterlandsk vildfarelse at tro, at man sÃ¥dan uden hensynstagen til et lands forhistorie og kultur kan indføre en styreform, som vi selv har brugt Ã¥rhundreder pÃ¥ at fÃ¥ til at fungere, sÃ¥ nogenlunde…
    Det er slet ikke derhen, jeg vil med mit indlæg. Næh, jeg påpeger bare, at tingene ikke er så forenklede, som Enhedslistens Asmaa vil gøre det til. Det er ikke bare et forhold mellem en besættelsesmagt og et folk. Folket er splittet og bekriger hinanden indbyrdes og besættelsesmagten, Iran og Al Quada trækker i trådene osv.
    “Vi” gik med i krigen under foregiven af at ville tilføre landet frihed, demokrati og – havde jeg nær sagt – “guld og grønne skove”. Men er endt i en kaotisk (borger)krigssituation, som “vi” ikke kunne eller ville forudse.
    Skal “vi” sÃ¥ bare trække os ud og sige: Vi tog fejl? Det ville være ansvarsforflygtigelse.
    I øvrigt mener jeg ikke, at man kan “forsvare” vores rolle som krigsførende nation. Men det udelukker ikke en erkendelse af, at vi sidder i suppedasen og mÃ¥ prøve at rage kastanjerne ud af ilden. Billedlig talt.

  5. Jørgen B kommentarer:

    Ja, Danmark skal ud NU. Vi gik ind og skabte kaos og det er et forsøg pÃ¥ at fake ansvarlighed, at tro vi kan gøre noget som helst andet end at forstørre kaoset. Hvis vi gÃ¥r ud nu (og dermed fremskynder USA’s retræte) kan vi bidrage til at det kaos der kun kan rýddes op af dem selv, ikke bliver større end det er nu.

    Det er typisk dansk, at tro de gør gavn ved at blive “og rydde op”. Jeg kan ligefrem høre den ene influenzavirus sige til den anden: “Det var kun meningen at give ham en lille forkølelse og dermed jage ham en respekt for helbredet i livet (lære ham demokrati) …nu fik han sku influenza og lungebetændelse …vi mÃ¥ hellere blive til han bliver rask”
    Danske soldater i Irak er en del af problemet der dagligt bliver større. VÃ¥ben og propaganda kan skjule problemets omfang. NÃ¥r de trækker sig ud viser det sig hvor stort problemet er og sÃ¥ er det op til de mennesker der bor der, at rydde op. Min kone har været i Damaskus for nylig …Syrien er ved at segne under byrden at flygtninge fra de danske “ordenshÃ¥ndhævere”. …men igen, du kan fÃ¥ danskere til mange ting og ogsÃ¥ fÃ¥ dem til at le over dem selv. Men fÃ¥ dem til at vedstÃ¥ sig rollen som besættelsesmagt er umulig. Næ, I er de slagne fra Dybbøl og dem der frigav alverdens slaver i Vestindien og uden jeres uegennyttige indsats ville bÃ¥de Færøerne & Grønland synke i havet.

    Danskere er selvfølgeligt meget andet end besættelsesmagt. Min far var dansk, dengang vi havde forsvaret (nu har vi angrebet) var jeg sÃ¥mænd dansk befalingsmand og det jeg har skrevet er pÃ¥ dansk (her tæller norsk ikke, fordi det er ret elendigt nynorsk der flyder fra min pen) men lige netop den der med hvad ‘I’ (nÃ¥r vi taler Irak, migrationspolitik og Nordatlanten er jeg entydigt færøsk) laver i Irak er hel tosset.

    Asmaa har ret og du har uret: sagen er ikke kompliceret, den er enkel. Vi skulle ikke være gÃ¥et ind, vi gør ikke gavn der inde og nÃ¥r vi kommer ud begynder oprydningen efter os (den bliver ikke kønnere af at vi roder mer). Det er ikke kun molboere der er dumme. Storken – lad os kalde den for Saddam Hussein – var næppe mere værd at jage væk end Putin og alle de andre røvhuller i verden (Hvem invaderede Israel da morderen fra Sabra og Chatila blev statsleder?). Molboerne bar deres egen Fogh Rasmussen ind og ud igen, men de vadede i det mindste ikke rundt i kornet længe efter “for at rydde op efter deres storkejagt”.

  6. capac kommentarer:

    @JørgenB: Nej, “vi” skulle aldrig være gÃ¥et ind i Irak-krigen. Heri er jeg fuldstændig enig. Men “vi” gjorde det. I stedet for frihed, demokrati og velstand, som Bush stillede irakerne i udsigt, fik man et blodigt kaos med terrorhandlinger, borgerkrigslignende tilstande osv. SpørgsmÃ¥let er sÃ¥, om det er en fordel for Irak, at “vi” forbliver der eller trækker os smÃ¥bukkende og beklagende ud. Jeg hælder til den opfattelse, som bl.a. Anne Knudsen fra Weekendavisen har argumenteret godt og grundigt for, at en forhastet tilbagetrækning vil udløse et endnu blodigere kaos, end det vi indtil videre har set. “Vi” ville hytte vores eget skind og ikke stÃ¥ ved det ansvar, “vi” har som besættelsesmagt.
    Men – det var sÃ¥dan set ikke det, der var min pointe. Den gik pÃ¥, at Asmaa (og Frank Aaen og – sÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et – resten af Enhedslisten) i sin forstÃ¥else af situationen griber til en forsimplet sort-hvid logik, der blot vil se en besættelsesmagt over for “et folk”. SÃ¥dan forholder det sig ikke.

  7. Jørgen B kommentarer:

    jo, sÃ¥dan forholder det sig. NÃ¥ ‘I’ gÃ¥r ud vil der ganske rigtigt komme en blodig og meget kaotisk tid …lang tid … Det ‘I’ gør nu er at opretholde illusionen om *I* kan gøre noget som helst godt. Der er mÃ¥ske ro i den danske lejr, men ikke i omrÃ¥det de skal holde ro i. Det er forresten det samme i Afganistan. Tyskerne fik jo heller ikke mere og mere ro i Danmark i besættelserne mellem 1326-1945. Besættelsesstyrker skaber uro og øger “retsopgøret” og den efterfølgende bitterhed. Jo længere besættelse jo mindre ro bagefter.

  8. capac kommentarer:

    @JørgenB: Jamen, sÃ¥ er vi jo delvist enige. En tilbagtrækning vil ikke forbedre situationen i Irak eller Afganistan, snarere tværtimod, og hvad det vil betyde for den verdenspolitiske situation, kan man gisne om – eller frygte – afhængigt af ens temperament og politiske observans. Om det vil lykkes “os”, altsÃ¥ besættelsesstyrkerne, at stabilisere det politiske system sÃ¥ meget, at irakerne kan selv kan tage over, som det patroniserende hedder i “vores” selvforstÃ¥else, dét kan kun tiden vise. Jeg har nærer ingen illusioner i den retning. Men jeg er ikke i tvivl om, at “vi” har et stort ansvar for den situation, vi har været med til at skabe.
    Hovedpointen i mit indlæg er imidlertid en anden – for nu at gentage det : At Asmaa og co. forenkler konflikten urimeligt.

  9. Jørgen B kommentarer:

    Nej det er dig der ser den rosenrødt. Asmaa forenkler ikke sagen, den er enkel. Det hjælper ikke at fÃ¥ “stabiliseret” Irak. Det er kun en yderligere quislingisering der vil skabe endnu større kaos under oprydningen. NÃ¥r du opretholder forestillingen om “ansvarlig tilbagetrækning” er det for at opretholde forestillingen om “den gode dansker”. Alle der har været med til at “opbygge” noget sammen med de danske tropper søger (og bør fÃ¥) asyl. Alt hvad USA m/kumpaner har rørt ved vil blive betragtet som værnemageri og revet ned. Hvad var det sagføreren hed i Matador, der havde leveret en sølle garage? Han blev i hvertfald hentet. (I idylliske Korsbæk gik det ham bedre end jeg spÃ¥r for vores egen Hassan med de skæve ben)

    Jeg mener ikke danskerne er “onde” …de er i denne sag dumme og frem for alt ude af stand til at se hvad de laver. Min pointe: Man klamrer sig til forestillingen om, at det overhovet er muligt for alliancen at gøre noget godt i Irak.
    Indse at man der har lavet en svinestreg, sig undskyld og skrid. Hvor ofte har du ikke set folk bare gøre det hele værre, ved at forsøge at “rydde op”. Ikke for at hjælpe offeret, men for at opretholde deres eget selvbillede.

  10. capac kommentarer:

    @JørgenB: Jeg er ikke enig med dig i dit forsvar for Asmaa og bliver det heller ikke. Asmaa og hendes partifæller forenkler, nÃ¥r de kun vil se en modsætning mellem besætterne og “folket”. Det er, som Villy Søvndal sagde, venstreorienteret revolutionsromantik. Hvis man ikke kan se, at “folket” er splittet og indbyrdes slagter hinanden, at Iran, Al Quada og konsorter fisker i rørte vande og hælder benzin pÃ¥ bÃ¥let etc., sÃ¥ mÃ¥ man være bÃ¥de blind og døv.

  11. Jørgen B kommentarer:

    Ja, vi er enige om, at der ikke er et “folk” men en masse modstridende interesser (Som dog er enige om, at de er besat). Men der kan kun dannes en statsmagt i det omrÃ¥de pÃ¥ to premisser:
    A: En folkelig følelse af samhørighed hvorpå et demokrati kan opbygges.
    B: En magtgruppering der gennemtvinger sin statsdannelse med midler du og jeg helst ikke vil vide om og af.

    Ad A: Du har lige medgivet mig, at løsning A er uaktuel. Der er ikke en sådan følelse og udover en svag tendens til panarabisme er der ikke meget at fremelske en sådan på. Hvis løsnig A skal blive aktuel, skal der et opgør til overfor de der samarbejdede med besættelsestropperne (som i Danmark i 45-48). Ellers mister den gryende demokratiske stat sin troværdighed indadtil. Dvs jo længere besættelse jo længere opgør.

    Ad B: Den Saddam Hussein USA indsatte i Irak kunne kun holde sammen pÃ¥ stumperne med gas og tortur (og en falsk trussel om “masseødelæggelsesvÃ¥ben”). For hver besættelsesdag tiltrækker *I* nye stridslystne grupper. Den næste Saddam Hussein kan derfor kun holde sammen pÃ¥ sagen med værre midler …denne gang mÃ¥ske med ægte masseødelæggelsesvÃ¥ben?

    Drømmen om at lære de forskellige grupper til at samarbejde baserer sig på løsning A, der er urealistisk. Dertil kommer, at det vil kræve en indsigt i disse grupper, som man kun kan få via en respektfuld og anerkendende relation med grupperne. En besættelsesmagt kan per def. netop ikke indgå i en respektfuld og anerkendende relation fordi de baserer sin del af relationen på en våbenbrug (Man lytter ekstremt dårligt, når man kan skyde det man ikke forstår eller gider høre på)

    ERGO
    Vælger man at blive og “indsætte et stabilt regime” har man valgt et moralsk ansvar for et ekstremt voldeligt og undertrykkende regime …værre end det man afsatte. Der er endog kun fÃ¥ chancer for at dette regime vil stabilisere regionen.

    NÃ¥r jeg siger: “Sig undskyld og skrid” er det fordi jeg forudser de sÃ¥ vil tage et hundeslagsmÃ¥l og dele regionen op i overkommelige størrelser for diverse undertrykkende stater. Vores moralske ansvar begrænses til, at vi har skabt kaoset. Vi slipper for at holde en satan ved magten med midler der vil forhindre vore koners nattesøvn.

    Kurderne vil få en kortvarig statshistorie, som tyrkerne desværre er nødt til at knuse. Den krig vil destabilisere hele regionen yderligere og hvad det vil føre til, ved vi først 20 år efter.

    De hader os (med god grund). *I* kan ikke få dem til at indse, at danskere er rare hyggelige mennesker ved at blive. Som medborger i Danmark, har jeg fået et ubærligt moralsk ansvar med den krig. Hvis det ikke snart stopper, må jeg handle mere aktivt imod den (selvfølgeligt inden for lovens rammer)

  12. Henrik Larsen kommentarer:

    Venstrefløjens sammenligning af de forskellige irakiske “modstandsstyrker” med den danske modstandsvægelse er helt ude i hampen. Jovist blev der foretaget stikkerdrab (et beskendt antal – ikke at jeg skal forsvare det) under besættelsen, men de danske modstandsfolk tog mig bekendt ikke gidsler og savede hovederne af dem, nÃ¥r deres krav blev afslÃ¥et. De gik heller ikke efter den menige tyske soldat. Jeg har svært ved at se noget retfærdiggørende, endsige tiltalende ved de morderbander som huserer i landet. EL har en meget dÃ¥rlig sag…

  13. capac kommentarer:

    @JørgenB: Jeg kan kun være enig med dig langt hen ad vejen. Jeg kan – Gud ske lov – ikke se ind i fremtiden, men det scenarie B, du beskriver, med etableringen af et nyt og værre voldsregime à la Sadam, forekommer mest sandsynlig. Desværre.
    I første omgang har det for mig handlet om at forstÃ¥ den “logik”, der er sat i gang, efter at amerikanerne og deres allierede startede krigen. Og forstÃ¥, hvorfor danskerne med stor sandsynlighed vil forblive i Irak i lang tid frem – med mennesketab som følge. NÃ¥r jeg tror, at det vil blive tilfældet, sÃ¥ er det ikke, fordi jeg ønsker det, men af politiske og moralske grunde. Stod det til mig, var vi aldrig kommet i nærheden af den krig. Men man kan ikke spole filmen tilbage.
    Når jeg i mit indlæg kritiserer Asmaa, Frank Aaen og meningsfæller, så er det, fordi den ene forenkling tager den næste med sig i en sådan politisk forståelse. Det var sådan set bare det, der var mit ærinde. Og jeg har netop set, at enigheden om den forenklende linje er ved at slå revner i Enhedslisten.
    Jeg hæger bestemt ikke om billedet eller illusionen om “den gode dansker” – som gode historikere i dette land for længst har stillet spørgsmÃ¥ltegn ved (fx i forbindelse med vores mytologiserede forhold til jøderne under besættelse) – og er ret ligeglad med, at det image (“rare, hyggelige mennesker”), vi mÃ¥ske har haft udadtil, krakelerer. Den slags branding-problemer bytter jeg gerne ud mere mere fred og fordragelighed i verden.
    Men jeg er ikke ligeglad med, at jeg som menigt medlem af det danske samfund bliver moralsk og politisk stillet til ansvar for en absurd krig og dens følger. Det er, som du skriver, “ubærligt”.

  14. capac kommentarer:

    @Henrik Larsen: Enig. Det er en uholdbar analogi.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

847 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62