Fra århus til Fredericia via Roskilde og tilbage igen

7. juli 2013

 

På vej hjem fra Fredericia ad den jyske motorvej tænkte jeg lidt over Roskilde Festivalen, der får så megen presse i disse dage. Selv om jeg ikke har haft planer om at tage derover – det har jeg som sagt aldrig – så kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke over, om der var et eller to navne, der kunne pirre mig nok til at overveje en tur til Sjælland? Men selv om der er mange fortræffelige navne – lige fra Kris Kristofferson over Calexico til de her i bloggen omtalte Mother Lewinsky og Postiljonen, så synes jeg ikke at årets Roskilde byder på et ordentligt trækplaster af de store. Jo, jeg ved godt Kraftwerk og Metallica har lagt vejen forbi, men jeg tænker på navne i en hel anden vægtklasse. Som fx Bruce Springsteen, Neil Young eller – ja – Bob Dylan. Nå, men nu skulle jeg jo ikke derover, så det kan være lige meget. Og Dylan og Young kommer jo til landet på et senere tidspunkt. Mine næste liveoplevelser bliver – som tidligere omtalt – Bonnie Raitt om små to uger og i september ‘verdens bedste band’ The Walkmen. Jeg skal nok vende tilbage til begge navne i den kommende tid. 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

119 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62