Capac anbefaler: Sigrún Gudbrandsdóttir: Alle Er Kommet – Portraits & Parties 1983-2013

21. november 2013

“Al fotografi er en standsning af tiden, der opfordrer os til at erindre og genkalde det, der var – et tabt nu, der forekommer sÃ¥ nært og sÃ¥ fjernt” skriver Rikke Rosenberg indledningsvist den flotte fotobog Alle er kommet. Livet er en strøm, og vi gribes alle af ønsket om at standse bevægelsen, fastfryse livets øjeblikke, udsætte dødens komme. Men som filosoffen Roland Barthes var inde pÃ¥ i sin fotobog Det lysende kammer, sÃ¥ er fotos ogsÃ¥ billeder, hvor man kigger ind i andre øjne, øjne, der ser en anden tid. Og det kan – som Barthes diskret antyder – være en svimlende erkendelse.

Alle er kommet dækker over fire Ã¥rtier, begyndende med de tidlige firsere og sÃ¥ frem til dette Ã¥r. Og den 400 sider store bog er – heldigvis – delt op i tolv tematiske afsnit. Det første afsnit hedder Ung eller Med en dyb indsigt, der snart igen forsvinder, og bestÃ¥r af portrætfotos og snapshots fra ungdommens fester. Stemningsmæssigt fortsætter det ind i kapitel to om Halvfemserne, hvor hovedpersonerne og vennerne stadigvæk er unge og barnløse, og der er plads til fest og vist nok glade dage. Men der er ogsÃ¥ kapitler, hvor temaerne snævrer sig ind til fx portrætter (af Sanne Gottlieb, Signe Høirup Wille Jørgensen eller Anna Maria Helgadóttir). Kapitlet Lovebites er ogsÃ¥ en slags portrætkapitel, hvor hovedpersonen blot er det band, som Sigrún var en del af – dengang. Udover selve fotografierne, der er mange, store og flotte, sÃ¥ bestÃ¥r bogen ogsÃ¥ af et kapitel med tekster af SigÅ•un selv, Benn Q. Holm, Klaus Lynggaard, Torben Sangil, Diana Tørslev Møller og Signe Høirup Wille Jensen. Tekster, der hver pÃ¥ sin facon sætter billederne i perspektiv. Endelig er der ogsÃ¥, som det sig hør og bør, en registrant, der fortæller om de enkelte fotos indhold og historie. SÃ¥ vi andree, der ikke var med dengang, ogsÃ¥ kan følge med.

Hvad er det sÃ¥ man oplever, nÃ¥r man synker ned i alle disse fotos? Jo, dels er den den velkendte fornemmelse – som vi alle kender, nÃ¥r vi fordyber os i vores egne fotoalbums – af forduftede stemninger, g(l)emte følelser. Og dels er det ogsÃ¥ en oplevelse af at være – i bogstaveligste forstand – udenforstÃ¥ende i nogle situationer og scener fra andre menneskers liv. Et dobbelthed af bÃ¥de intitimitet og fremmedhed, der i høj grad fremkaldes af Sigrúns fotoæstetik. En æstetik, der bÃ¥de mestrer det strengt iscenesatte glamour- og modelfoto – som fx i coverfotoet – og i særdeleshed en æstetik, der ligger meget tæt pÃ¥ hverdagsfotografiets med dets karakter af tilfældighed og u(s)poleret realisme. Jeg holder allermest af de billeder, der fremstÃ¥ som mindst ‘kunstneriske’, fordi de har en særlig sanselighed og uhÃ¥ndgribelig autenticitet.

Alle er kommet er – som alle gode fotobøger – sÃ¥dan en bog, man let fortaber sig i, og som fører en bort fra den aktuelle virkelighed til en tabt verden af i gÃ¥r. En pÃ¥mindelse om, at livet gÃ¥r sin gang, og det er op til os selv at holde fast i erindringen og livet. Hermed anbefalet alle billedelskere.

Sigrún Gudbrandsdóttir. Alle er kommet – Portraits & Parties 1983-2013. Fotografisk Center. Er udkommet.

En smagsprøve – her bandet Trains, Boats & Planes fotograferet i Stengade i 1994:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

5.463 har læst indlægget
15,053