En legende kom forbi – P. F. Sloan i århus

5. oktober 2007

For snart længe siden skrev jeg et længere indlæg om den legendariske amerikanske sangskriver, musiker og sanger P. F. Sloan i anledning af hans første pladeudgivelse i mange år Sailover. Og havde jeg ikke skrevet denne hyldest til Sloan, var det ikke sikkert, at jeg havde fået mulighed for at tilbringe hele to aftener i selskab med manden selv og hans musik. Det er en af den slags tilfældigheder, der næsten kan gøre en overtroisk… Onsdag og torsdag aften gæstede han nemlig den lille Cafe Mozart ved Vesterbro Torv, hvor han sammen med en medbragt guitarist – Duane Jarvis – gav to fremragende koncerter for en lille, udvalgt skare af mennesker (10-15 stk. – alle medregnet).
Som jeg skrev i mit gamle indlæg, så er P. F. Sloan nok en af “de mere oversete sangskrivere” i USA. Forstået på den måde, at nok er han kendt blandt andre sangskrivere og musikere og en masse musikelskere, men han burde også været et tilløbsstykke for alle andre, der holder af en sang af høj kaliber. For hans sangskriverkunst vil, når det store regnskab engang skal gøres op, helt sikkert sikre ham en plads blandt de største i hans generation, der jo tæller folk som Lennon/Mccartney, Paul Simon, Bob Dylan og mange flere.
I de to koncerter fik tilhørerne et repræsentativt udsnit af Sloans store sange, fra “Eve of Destruction” over “Violence” og “Let me be” til “Secret Agent Man”. Dertil et par coverversioner af en Lennon/Mccartney-sang (Baby in black fra 1964) og Jesse Stones halvtredserrocker “Money Honey”, som Sloans læremester Elvis Presley engang udødeliggjorde. Sangene blev leveret med et nærvær og en nerve, som var de lige blevet skrevet dagen før af en mand, der brændte for at fortælle sine historier. Sangene blev garneret med anekdoter fra Sloans tragiske musikalske karriere fra de tidlige, unge års stormfulde succes til de mange års nedtur med stofmisbrug, sindslidelse og anden elendighed. Anekdoter, der vidnede om en stor kærlighed til musikken og musikerne, men også om jalousi, grådighed, korruption og anden galskab i musikkens verden. Og anekdoter, der berettede om de store tresserikoner, som Lennon, Mccartney, Hendrix, Mama & Papas m.fl. Et vingesus fra tressernes storhedstid. Alt sammen fortalt med glimt i øjet, humor og den vægt, som kommer af egen erfaring.
To fremragende koncerter, hvor Sloan tydeligvis følte sig i godt selvskab, kunne slappe af og levere varen. Koncerter af den slags, der vil blive stående i erindringen – min i det mindste – som de store mindeværdige.
Tak til Sloan og Jarvis for en uforglemmelig oplevelse. En stor og hjertelig tak til Jens Koch for at have gjort mig (og bloggens læsere) opmærksom på begivenheden og for – ikke mindst – at have fået legenden til landet. Og tak til cafeejeren, der satte rammerne, og de danske musikere i “Livets brød”, der var behjælpelige med teknik og musik, og som var opvarmning til Sloan den første aften.

P. F. Sloan har fået gang i sin karriere igen efter mange års indre eksil. Og man kan håbe, at han får mulighed for at indhente meget af det tabte, at musikelskere i det store udland vil sørge for at få gamle indspilninger – dem, der har overlevet – gravet frem,støvet af og genudgivet og at Sloan vil vende tilbage til Danmark så endnu flere vil få chancen for at opleve manden og hans musik. Indtil da kan man jo passende lytte til den fænomenale cd Sailover…

P. F. Sloan – hjemmeside. En artikel om Sloans tilbagevenden.
Og en radioudsendelse fra NPR om P. F. Sloan.

Optagelser med Sloan: Eve of DestructionWhere Were You
When I Needed You
Sins of a Family (Sloan synger med Lucinda Williams) – Johnny Rivers version af Secret Agent Man.

Sloan

P. F. Sloan på Cafe Mozart den 4. oktober. Fra venstre keyboard-spiller fra “Livets brød”, Duane Jarvis og P. F. Sloan. Mobilfoto: Mogens Christensen.

En kommentar

  1. hhs kommentarer:

    “sin of a family” med sloan/williams er kanonfedt.

Skriv en kommentar

461 har læst indlægget