Rock-musicals i tresserne

Author:

I det foregående indlæg strejfede vi lige fænomenet rock-musicals med omtalen af sangen “Aquarius”. Sangen stammer, som anført, fra rock-musicalen “Hair” – eller som dens oprindelige, fulde titel er: Hair – The American Tribal Love-Rock Musical. Og det var netop “Hair”, der satte gang i den bølge af rock-musicals, som med stor succes indtog de vesterlandske teaterscener (og biograflærreder) i årene frem.
Musikken til Hair blev skrevet af Gald MacDermot og sangteksterne og historien af James Rado og Gerome Ragni. Hair er et kommercielt mainstream-produkt, men også en loyal fortælling om hippie-subkulturen og den såkaldt seksuelle revolution, der brød igennem i det årti.
Musicalen førte i en vis forstand også det nye frisind ind i teaterverdenen med sin dyrkelse af nøgenhed, “sjov tobak”, bramfri sprogbrug, raceblanding og anti-autoritære holdninger. Og ved at bryde grænserne mellem publikum og optrædende – akkurat som det var sket i tressernes rock-musik.
Med udspring i en off-Broadway-premiere i oktober 1967 og et hav af opførelser bredte den sig til omverdenen. Fra selve Broadway tog den i 1968 springet til London , hvor den også blev et kæmpehit. Lige som det skete i resten af den vestlige verden. I 1979 blev den på fortræffelig vis filmatiseret af Milos Forman.
Plottet i stykket er ikke særlig dybsindigt: En flok hippier i en politisk aktiv gruppen ved navn “The Tribe” gør oprør mod det borgerlige samfunds stramme bånd og dobbeltmoral – og krigen i Vietnam, som jo dengang var med til at politisere en hel generation af unge.
Når musicalen blev så stor en succes, som tilfældet var, så hænger det i høj grad sammen med, at den – ud over sine nye teatralske ideer – havde et stort antal sange med hitpotentiale, hvilket var ret usædvanligt for teatershows på Broadway.
Ud over en kulturpolitisk betydning fik “Hair” også betydning i den forstand, at den blev springbræt for en lang række unge skuespillere og sangere. Både i udlandet og her til lands, hvor folk som Eddie Skoller, Brødrene Olsen, Sanne Salomonsen, Allan Mortensen m.fl. blev hjulpet godt på vej af successen.
Hair blev i 1970 fulgt op af Tim Rice & Andrew Lloyd Webbers fortælling om “Jesus Christ Superstar” med fokus på forholdet mellem Jesus og Judas. Selv om musicalens tematik således var gammel, så var den et barn af sin tid. Ikke uden en vis inspiration fra Hair var Jesus Christ Superstar præget af moderne “politisk ukorrekt” talesprog med slangelementer og utvetydige hentydninger til det moderne liv – herunder det politiske – i slutningen af tresserne. Også denne musical, der i øvrigt for alvor satte skub i Rices & Webbers karrierer som musicalproducenter, var præget af iørefaldende sange, der gjorde sig på hitlisterne. I det hele taget er der mange paralleller mellem det succesforløb, Hair gennemgik, og så Jesus Christ Superstar. Sidstnævnte blev også filmatiseret. Oven i købet allerede i 1973, af Norman Jewison.

Sangen Hair fra Formas film – video, Aquarius
Jesus Christ Superstar: Everything’s Allright I don’t know how to love him (Yvonne Ellimann) – Jesus Christ Superstar.

3 thoughts on “Rock-musicals i tresserne”

  1. Fede tider, mand!

    Jeg husker det som var det i gÃ¥r. Næsten. Det er ikke sÃ¥ lang tid siden jeg genhørte pladen – jeg synes faktisk musikken stadig holder.

  2. Musicalen Jesus Christ Superstar kan man nå at fange i Skanderborg:
    24. november 2007 kl. 19.30(se evt.www.folketeatret.dk)
    Jeg skal se den, fordi:
    1) det er fede sange!
    2) Martin Preisler (Judas) synger bukserne af folk med hørelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *