Varmedunken – en erindring
10. januar 2008Medens jeg lå dèr under den kolde, klamme dyne, gøende som en længselsfuld sælhund, dukkede billedet af min barndoms varmedunk pludselig op fra erindringens dybeste lag. Vi havde den i baggårdslejligheden, der var en lille, dårligt isoleret 2-værelses. Jeg husker, hvordan varmen kom pludselig ind under dynen, når mor hurtigt stillede den ovale zink-tingest ind i fodenden. Og hvordan varmen hurtigt bredte sig til det hele. Det var en stille fryd.
Da familien flyttede i parcelhusidyl forsvandt klenodiet ud af mit liv sammen med zinkbaljen, hvor den elementære hygiejne var blevet indøvet, til fordel for fjernvarme og karbad.
10. januar 2008 kl. 11:55
det ligner nu mere en landmine… don’t step on it…
10. januar 2008 kl. 11:57
@Klaus: Eller mÃ¥ske et UFO…