Beskæftigelsespolitik eller meningsløs aktivering
13. februar 2008Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har drejet på tommelskruerne igen over for de ledige. Ledige skal “med øjeblikkelig virkning” søge fire fuldtidsstillinger om ugen, mod fire om måneden før. Strategien er lysende klar: Vi – dvs. beskæftigelsesministeren – skal blot blive ved med at presse de ledige med flere aktiverende regler og forordninger, så vil den sidste rest af ledighed sikkert forsvinde. Hjorth Frederiksens våde drøm: Et kapitalistisk samfund, der har afskaffet ledigheden. Men konjunkturerne er ved at vende – der tales om recession etc. – og Frederiksen vil blive revet ud af sine dagdrømme, ledigheden vil stige igen – og det vil stå tydeligt for enhver, at det eneste hr. Frederiksen har opnået er at skabe helt urimelige forhold for de ledige (og dem, der skal kontrollere dem…) og ikke har sørget for, at virksomhederne får fat i de kvalifikationer, der gået til spilde, fordi akademikere overlever som postbude, hjemme- og pædagogmedhjælpere osv.
Læs Arbejdsliv og klapjagt – og Det arbejdende folk. Lad protesterne blomstre!
13. februar 2008 kl. 12:24
Ja, hÃ¥bet er da lysegrønt. Men Hjorten har hidtil vist sig argumentresistent, sÃ¥ hvorfor i al verden sklulle en smule økonomisk recession pludseligt fÃ¥ ham til at ændre mening? Vil den ikke blot bekræfte hans opfatttelse af, at alle arbejdsledige helt principielt er et bundt dovne, upÃ¥lidelige snyltere, der alle som en bruger hvert eneste vÃ¥gne øjeblik pÃ¥ at udtænke nye mÃ¥der at presse flere penge ud af det Ã¥h-sÃ¥-blødhjertede danske velfærdssamfund? For er det ikke netop de arbejdslediges manglende lyst til at tage det arbejde, der faktisk ER tilrÃ¥dighed, som er skyld i samfundets økonomiske problemer? Jo, det kunne man mene – hvis man er Claus Hjorth i det mindste.
13. februar 2008 kl. 12:47
@filoffen: Næ, jeg tror sÃ¥mænd heller ikke pÃ¥, at Hjort Frederiksen “kommer til fornuft”. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at rationaliteten i den førte beskæftigelsespolitik er, at de ledige skal presses sÃ¥ meget, at de vil foretrække at være avisbud, hjemmehjælper, postbud eller noget andet frem for at gÃ¥ pÃ¥ dagpenge. Frederiksen er bedøvende ligeglad med, at samfundet har bekostet dyre uddannelser til højtuddannede, og at deres kvalifikationer ikke nÃ¥r ud til de virksomheder, der har brug for dem. Jeg mener, at holdningen er en falliterklæring for ministeren.