Økonomisk tilbagefald
27. maj 2008Nu kommer den økonomiske recession. Ikke overraskende, for det hører den profithungrende kapitalisme til. Det går op, og det går ned. Arbejdsløsheden falder og stiger. Og så videre.
Men i regeringen har man ført politik, som om de økonomiske fluktuationer ikke var virkelighed. For eksempel har man indrettet reglerne for arbejdsløse ud fra et betragtning om, at ledigheden vil blive ved med at falde. Det gør den ikke. Tværtimod. Så inden længe vil antallet af halvhjertede ansøgninger til frustrerede arbejdsgivere eksplodere ligefrem proportionalt med ledighedstallets stigning. Og medarbejdere ved a-kasserne og jobcentrene vil segne under stress, fordi de skal afvikle en masse samtaler og afrapportere i det uendelige… Velkommen til den virkelige verden.
27. maj 2008 kl. 15:15
Det værste ved det hele er næsten,at det overskud der burde være brugt til
forbedring af og indvestering i infrastruktur,uddannelse OSV. er soldet op i
famtalekøkkener, fladskærme og firhjulstrækkere.
Det kollektive transportnet er slidt ned til sokkeholderne.Skolerne ligner noget der er løgn. alternativer til den olie der var ubegrænsede mængder af for otte år siden bliver nu udviklet andre steder end i Danmark.
MÃ¥ jeg have lov til at foreslÃ¥ et regeringsskifte…
27. maj 2008 kl. 15:22
Det mÃ¥ du da hellere end gerne! Nu, hvor Fogh Ã¥benbart skal være Nato-boss (bekymrende…)
27. maj 2008 kl. 19:14
Det værste er da næsten, at man ikke engang kan regne med, at det bliver anderledes med en ny regering. Rigtig mange politikere færdes bare, hvor stemmerne er, og det foregår helt uden visioner og ideologier.
I øvrigt har jeg haft et par ansættelsessamtaler, hvor motivationen viste sig at være, at “man skal jo søge 4 jobs” (var den om ugen?). Men det var dælme godt nok spild af vores og hendes tid.
27. maj 2008 kl. 23:59
jeg gemmer mine tyve tønder land…
28. maj 2008 kl. 08:54
@Mim: Nej, det bliver nok ikke bedre med Socialdemokraterne og de Radikale. Desværre…
28. maj 2008 kl. 23:46
Har just i dag været til den obligatoriske to-mÃ¥nedlige samtale pÃ¥ jobcenteret. Normalt plejer det at tage en fem-ti minutter: Ind, informere om de to job jeg har tænkt mig at søge, lytte til konsulentens obligatoriske bemærkning om, at man jo som humanist – og gud hjælpe mig tilmed ph.d. – jo selv er hovedansvarlig for at finde, eller skabe, sit arbejde. I dag var jeg sÃ¥ dum at stille et spørgsmÃ¥l, sÃ¥ det tog over 20 minutter.