Coronakuller: We are the World om igen… One World Together – at home

18. april 2020

I aften – eller rettere sagt: i nat (for America First, også når det gælder velgørenhed og deslige) – afvikles den store koncertbegivenhed One World Together – at Home, hvor en række kendte kunstnere, fx The Rolling Stones og Paul McCartney, optræder til ære for alle de læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter m.fl., der har arbejdet for at bekæmpe pandemien. Og hvad kan man så have mod dette? Måske at det, som allerede skrevet, er en amerikansk begivenhed, hvorfor den sendes, medens amerikanerne er vågne, medens andre, fx europæerne, enten må holde sig vågen i nat eller stå op, hvis de vil have del i spektaklet. Måske også, at heroiseringen og forgudelsen af dem, der har gjort deres arbejde (taget overarbejde, påtaget sig en kalkuleret smitterisiko osv.), er gået lidt over gevind. Selvfølgelig skal der lyde en tak og gives ros til alle dem, men lad være med at kalde dem helte og gøre dem til halvguder. Først og fremmest er det mennesker, der passer deres arbejde, og det er som sådan, de skal prises, fx i form af bedre arbejdsvilkår, bedre lønninger, når krisen er ovre.

Jeg skal ikke holde mig vågen i nat – jer er ret sikker på, at begivenheden bliver gemt for eftertiden.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

58 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62