Dødsfald: Emitt Rhodes

20. juli 2020

Sangskriveren Emitt Rhodes sov forleden ind i sin søvn, 70 år gammel. Han begyndte sin musikalske karriere som medlem af garagebandet the Palace Guard, men det var først da han kom med i det psykedelisk inspirerede rockband The Merry-Go-Round, at hans talent for alvor kom i gang. Det varede dog ikke længe i den sammenhæng. Merry-Go-Round udsendte en plade i 1967, og et par år senere blev bandet opløst og Rhodes gik solovejen. I 1970 udkom The American Dream og samme år et eponymt album, hvor Rhodes stod for det hele. Efter endnu to album – Mirror og Farewell to Paradise – fik Rhodes en retssag på halsen af pladeselskabet. Og det betød, at han sagde farvel til solokarrieren og begyndte en karriere som producer og tekniker i pladestudier. Først så sent som 2016 vendte han tilbage med albummet Rainbows End.

Rhodes er blevet sammenlignet med selveste Paul McCartney, men i modsætning til denne fik Rhodes aldrig for alvor mulighed for at udfolde sit talent, desværre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

21 har læst indlægget
14,851