Ukraine 3 – flere foreløbige tanker…

11. marts 2022

Så kom jeg i tanker om Aischylos igen. Ham, der mente, at krigens første offer var sandheden. Jeg så lidt af TV2s dækning af Ukraine. Og det drejede sig om den meget omtalte bombning af et fødsels- og børnehospital i den belejrede havneby Mariupol ved det Azovske hav. Hvor der skulle være flere døde og sårede.

I går meddelte russerne så, at azovske militser havde været på hospitalet (hvilket er et brud på internationale konventioner, hvis det er rigtigt), og at der var blevet udløst to bomber. En uden for bygningen og en i bygningen. Og russerne havde fremlagt, hvad de mente var beviser for deres påstand for FN. Bomberne har fået såvel udenrigsministeren som statsministeren til at skærpe fordømmelsen af Putin og hans militære invasion i Ukraine.

På TV2 kommenterede journalist Rasmus Tandholt sagen og måtte åbenlyst erklære – selv om han ikke var i tvivl om, at russerne generelt løj i deres propaganda – at informationerne om hospitalsbombningen ikke kunne verificeres. At det ikke var til at skelne mellem reel information og misinformation i denne sag – og i krigen i det hele taget. Alligevel sidder danske seere tilbage med en fornemmelse af, at det er de slemme russere, der har begået krigsforbrydelser igen.

Hvis man lytter nøje efter i tv-strømmen om krigen, vil man igen og igen høre journalisterne tale om, at man ikke har kunnet få verificeret denne eller hin oplysning. Igen og igen udsættes vi for et bombardement (no pun intended) af informationer, der meget vel kan være misinformationer. Og at vi dermed udsættes for en massiv ideologisk påvirkning, der gør det svært at se, hvad der er op og ned i sagen. Selv om russerne (også) lyver, så kan vi jo ikke udelukke, at også de kan have ret i nogle af de ting, de beretter om – og det må være i vores interesse at pressen bliver meget bedre til at skelne mellem fakta og misinformation, bl.a. ved at undlade at bringe nyheder, der ikke er verificerede.

12 kommentarer

  1. Hugin kommentarer:

    @Capac: Må tilstå har for længst opgiver kanalen for Gud, Konge og fædreland men DR er ikke meget bedre hvad det angår, både når det gælder radio som TV.
    Hvis man er af den opfattelse at vore medier her i landet er neutrale så er man naiv vi bliver også fodret med misinformationer, det er ikke kun den slemme slemme Putin der kan finde på den slags, hvis jeg må opfriske hukommelsen for de som skulle have glemt historien om den slemme slemme Saddam Hussein der havde masseødelæggelsesvåben og sikkert ville overfalde os, og som nogle af vore hjemlige politikere var fuldkommen overbeviste om var den skinbarlige sandhed, det var vist Venstre hvis jeg husker ret, var det ham Anders Fogh Rasmussen der var så sikker i sin sag så han sendte nationen i kig. Hvad sagde de Danske medier ja lammende ……………..

  2. capac kommentarer:

    @Hugin: Det spørgsmål, der brænder sig på, er vel, hvordan man kan sikre, at pressen – især tv-kanalerne – lever op til de journalistiske idealer om altid at se en sag fra mindst to sider, at sikre, at oplysninger er bekræftet af mere end en kilde og så videre? Det er som om det hele forsvinder i en stadigt accellererende nyhedsmaskine, der kører 24-7 og æder enhver information råt. Og dertil kommer, at pressen har umådeligt svært ved at håndtere de sociale medier, der jo er helt uden for pressens gamle idealer.

  3. Hugin kommentarer:

    @Capac: “Verden er så stor så stor Lasse Lasse lille” ja det skulle man jo ikke tro når man lytter til vore medier, her er den altid temmelig småt jeg kunne fristes til at sige snævertsynet, udsynet rækker i langt ud over Valby Bakke, kun hvis man kan finde en Expert der har folkedanse papirerne i orden, og som ved og kan udlægge teksten og fortælle hvad vi alle skal tror mene, vi skulle jo helst ikke komme til at mene det forkerte.

  4. capac kommentarer:

    @Hugin: Krigen har nu kørt i mere end to uger, og vi – pressens modtagere – er ikke blevet meget klogere på, hvad der sker. Det er ikke nogen fordel, at pressen – specielt den tv-bårne – i dag kører non-stop. I gamle dage, hvor vi måtte nøjes med pressens radioavis en gang i timen og relativt korte nyhedsudsendelser på tv (den der kun var DR…), var det som om pressen var tvunget til at redigere stramt og skære en masse overflødigt væk. Eller romantiserer jeg fortiden? I hvert fald er det ingen fordel for pressen, at det hele går meget hurtigere og at der er masser af tid til at rapportere om selv den mindste information. Pressen lider af hastighedssyge og informations-elefantiasis.

  5. Hugin kommentarer:

    @Capac: Ikke fordi jeg har den store tilto til de Danske medier, men en ting må man give dem, de har ikke fået det nemmere med at kontrollere de folkevalgte, de lukker mere og mere af for mulighederne, så vi kan se dem i kortene.
    Når det foregår i andre lande hvad er det så vi kalder det?

  6. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, pressen som demokratiets vagthund, den der altid ånder magthaverne i nakken og kigger dem i kortene, graver efter politiske svinestreger og går i kødet på politikerne – har det svært i disse tider, hvor ethvert armslængdeprincip er afløst af en stor medial forbrødring og -søstring. Pressen har det i det hele taget svært i disse tider og vi mangler i den grad kritiske røster, der kan hudflette pressen på daglig basis (med få undtagelser som fx Georg Metz, der altid er ude med riven, når det gælder hans gamle arbejdsplads, DR).

  7. Hugin kommentarer:

    @Capac: Er ikke sikker på det var meget bedre i “gamle dage” men at tingene gå hurtigere nu, kan der ikke være tvivl om, internettet og alles mulighed for at benytte det, øger i alle tilfælde mulighederne for at informationer spredes med lynets hast, om det er entydigt godt er jeg ikke sikker på.
    Jeg benytter i øvrigt også BBC som kilde, som jeg mener har et langt større udsyn og meget mere nuancere end Danske medier.

  8. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, vi bliver nødt til at søge andre kilder – fx BBC, The Guardian m.fl. – for at få flere nuancer og perspektiver på Ukraine og andre nyheder. Men læs artiklen om/med Jan Øberg. Han lægger ikke fingre imellem og ser Vestens ageren som et tegn på, at Europa og Vesten måske har udspillet sin historiske rolle….

  9. Hugin kommentarer:

    @Capac: Artiklen med Jan Øberg er nok mest enig med ham, tro vesten skyder sig selv i foden nå man ikke vil handle med Rusland, de har trods alt Olien, Gassen og forfærdelig mange råstoffer, som der i øvrigt ikke er for meget af i denne verden, ved ikke rigtigt om vore politikere i deres visdom har informationer om at vore nyindkøbte flyvende krigs vidundere bliver eldrevne i den nærmeste fremtid, ellers er det måske Russerne der griner sidst.

  10. capac kommentarer:

    @Hugin: Man – dvs. politikerne i DK og EU – burde i hvert fald lytte til folk som Øberg – i stedet for at danse efter USAs pibe. Med de 2% oprustning, som selv det neutrale Sverige sluger (og dermed viser, at de reelt er på Natofløjen…), får amerikanerne det som de vil. Til gengæld for løfter om, at de nok skal rage kastanjerne ud af ilden for os, når lokummet brænder. USA har fejlet militært de sidste mange år, også i Ex-jugoslavien, så det er nok ikke hensigtsmæssigt at satse på deres hjælp. Og – er det ikke freden, der ligger EU på sinde? EU skulle jo være garant for fred i Europa, ikke!? Hvorfor så militarisering af landene, krigerisk retorik, ufredsskabende sanktioner, der rammer civilbefolkningen i Rusland og ikke gør dem mere venligstemt over for Europa!? Nej, selv om Putin er en magtliderlig skurk, så må vi finde andre løsningsmodeller, selv om det koster indrømmelser på det politiske område. Det er ubehageligt, men det er demokratiske fredelige kompromisser altid.

  11. Hugin kommentarer:

    @Capac: Syntes jeg vil nævne at Jan Øbergs artikel kan læses i Kristeligt Dagblad fra nyhedsprofilen 07.03.22 Kl. 17:30 hvis andre vil se og læse den.
    Ja og vore politikeres satsen på nu at udelukke Ruslands Gas og Olie, mon ikke de skulle have tænkt på det noget før, og så ikke kun på Ruslands Gas og Olie.
    Det fremgå nu igen igen at vore politikere sover i timerne når det kommer til klimaforandringerne og at vi ikke når at få omstillet samfundet, hør nu bare historierne om El-flaskehals udskyder ny kæmpe-solcellepark se Folketidende DK.
    Så må vi igen høre på energiminister Dan Jørgensen der hæler vand ud af ørerne, og som fortæller stolpe op og ned med med dårlige undskyldninger hvorfor han ikke kan gøre for der ikke sker noget.

  12. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, mange ting kan undre. Dels at man har undervurderet graden af samhandel med Rusland. En ting er olie og gas, men det er også kommet frem, at flere rige russere har købt sig ind i danske firmaer og at mange danske firmaer opererer i Rusland. Og som sagen om Carlsberg, der har mange bryggerier i Rusland, viser, så kan man ikke bare lukke og slukke, når man har gode, loyale medarbejdere med familier derovre. Det peger også på en anden svaghed ved Vestens politik – sanktioner for enhver pris. Når Enhedslisten fx ønsker, at danske havnearbejdere skal boycotte russiske skibe – hvem er det så man rammer? Putin? Oligarkerne? Eller måske almindelige russere, der lever et slidsomt liv som mange her i vesten? Nej, det er ikke let, og historien viser jo, at sanktioner i de færreste tilfælde har den ønskede effekt, bl.a. fordi det globale markede i dag er så udviklet, at der kan findes genveje til de ønskede varer.
    Noget andet er, at vi nu skal vænne os til at blive betragtet som “landsforræddere” og potentielle terrorister, fordi vi forsøger at sætte spørgsmålstegn ved den førte politik og pressens enøjede syn på krigen. Ud fra devisen – Enten er i med os eller også er i imod os (George Bush).
    Apropos klimaforandringerne, så kom det frem i dag, at flere og flere danskere – på grund af stigende priser på benzin og diesel – flytter over på offentlig transport og samkørsel. Det er dag en opportun lejlighed for regeringen til at satse helt på en omstilling af netop dette område – men ikke et ord har man hørt i den anledning. Suk.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

76 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62