Dansk Frisind – en ny forening
17. september 2008
Endnu en frisindet bevægelse – eller rettere: en forening – har set dagens lys. Dansk Frisind hedder den.
Capac skal nok nære sig for at melde sig ind. Sidst han forsøgte at melde sig ind – i Seksualpolitisk Forum – stødte han jo hovedet ind i frisindets grænse og blev udelukket på forhånd. Det skal dog ikke forhindre ham i at hilse det nye initiativ velkommen. Selv om han allerede har visse forbehold. Foreningen vil nemlig “genfinde danskheden” og inviterer alle til at deltage i jagten på danskheden. Hvad er det for en størrelse i dag? Set i lyset af indvandring og globalisering. På foreningens facebook-side kan man læse om det sympatiske værdigrundlag, som det er svært ikke at skrive under på. Men, hvorfor nu denne optagethed af danskheden? Er det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Folkeparti mener at kunne patentere danskheden, og dermed lader os andre tænke i alternativer?
Nå, men vi får se, hvad foreningen får udrettet. Hvis du vil være med til at definere danskheden, så send dem en youtube-video via deres hjemmeside.
17. september 2008 kl. 20:22
Når jeg læser de forskellige sider om foreningen og ser videopræsentationen, får jeg en ubehagelig fornemmelse af, at enten ved foreningens grundlæggere ikke selv, hvad foreningens formål egentlig er, eller også forsøger foreningen bevidst at føre folk bag lyset.
Ét sted hedder det sig for eksempel, at foreningen ønsker at genfinde stoltheden over danskheden, et andet sted står der, at den ønsker at redefinere samme.
Foreningen vil – med andre ord – bÃ¥de blæse og have mel i munden, hvilket tydeligst fremgÃ¥r, nÃ¥r man læser, at foreningsmedlemmerne oplever det danske og det globale som to gensidigt afhængige størrelser – eller hvordan det nu præcis er formuleret.
Min endelige konklusion er, at denne forening – formentlig ud fra de bedste intentioner og en eller anden peace and love inspireret forestilling om frihed, lighed og broderskab, rundbordssamtaler og fællessang – drømmer om netop at redefinere og ikke at genfinde danskheden, eftersom det fremgÃ¥r af teksten, at det er et multikulturelt Danmark, der skal støttes op om.
Som Beologen plejer at sige i andre sammenhænge: Det bliver ikke med mig som Ofelia.
Misforstå mig ret: Jeg sætter pris på kulturforskellene og på de mange forskellige mennesker, der findes i verden. Men vi trives nu hver især bedst og lever mest harmonisk indenfor hver vore kulturkredse. Så kan vi altid besøge hinanden, samhandle osv. Men det multikulturelle samfund er, set med mine øjne, opskriften på krig og alment forfald.
18. september 2008 kl. 00:40
Hej begge to!
Vores udgangspunkt i Dansk Frisind er, at de værdier, vi bygger vores forening på; Frisind, tolerance, medmenneskelighed, åbenhed, demokrati, retfærdighed, og ligestilling historisk set har været bærende for den danske kultur.
I løbet af de seneste 20-30 år har noget dog ændret sig, og mange danskere har i dag svært ved at genkende sig selv i det 21. århundredes version af Danskhed. Det vil vi gerne lave om på, og derfor er der i vores øjne ingen modsætninger i både at ville redefinere danskhed OG genskabe stoltheden over at være dansk.
Den ekstra dimension der så er ift. multikulturalitet er jo dels en erkendelse af at globalisering ikke bare er noget der sker uden for Danmark, men også indenfor vore egne grænser, og det er vi nød til at forholde os til. Dels er det også et udtryk for at vores nationale identitet jo hele tiden defineres i forhold til vores omverden og omvendt. Hvis ikke vi havde Europa, USA m.fl. at sammenligne os til, kunne vi næppe pege på hvad der specifikt gjorde os danske og vice versa. At sige at national og global identitet er hinandens forudsætninger er ikke ensbetydende med at alt skal blandes sammen i en stor pærevælling. Men det er et udtryk for at vi alle er både danskere og verdensborgere hvad enten vi vil det eller ej!
Med venlig hilsen
Mikael Lemberg
Formand, Dansk Frisind
http://www.danskfrisind.dk
18. september 2008 kl. 08:33
@Mikael Lemberg: Som skrevet sÃ¥ byder jeg jeres forening velkommen som en stemme i frisindsdebatten. Og jeg synes bestemt, at det er nogle fine værdier, I bekender jer til. Min skepsis drejer sig om behovet for at “redefinere” eller genfinde danskheden. Som du selv er inde pÃ¥, sÃ¥ opleves danskhed i forhold til andet, det øvrige Europa, USA osv., og danskhed er en foranderlig størrelse. Jeg er af den overbevisning, at der er langt større behov for at finde ud af, hvordan forskellige kulturer og religioner kan leve sammen i fordragelighed end at definere danskheden. Og de forsøg, der hidtil har været gjort synes at bekræfte denne antagelse.
Jeg tror ogsÃ¥, at man skal passe pÃ¥ med at sætte det nationale og det globale over for hinanden og tale om identiteter. Et er et nationalt tilhørsforhold til et land, et sprog og et folk. Det globale – globalisering – handler især om økonomi, om markedets udbredelse… Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: Jeg føler mig hverken mere eller mindre global, end jeg altid har gjort. Verdensborger har jeg altid været.