1968: The Doors – Waiting for the Sun
15. november 2008
I ’68 udsendte The Doors deres tredje og mest succesfulde (målt med hitlistealen) album Waiting for the Sun. Albummet rummede også det nummer, der for alvor rykkede i en ung capac: Hello I Love You. Af en eller anden grund fik jeg aldrig købt den single, men albummet kom til ikke længe efter. Måske var jeg på vej væk fra singlerne på det tidspunkt. Sandsynligvis. Jeg kan huske, at radio-dj og senere DR-chef Hans Jørgen Skov forholdt sig kritisk til bandets treer dengang. Forventningerne til Jim Morrison og hans Døre var tårnhøje efter Strange Days og debutalbummet. Men set i bakspejlet virker kritikken lidt blasert. Albummet rummer en række af bandets klassiske sange. Love Street, Not to Touch the Earth, The Unknown Soldier (som bandet fremførte på dramatisk vis i dansk tv), Five to One og flere til.
The Doors Hello, I Love You
15. november 2008 kl. 18:28
Åh ja, minder om campingtur med forældre til Heidelberg, hvor jeg var teenagermopset lige indtil norske Børre med familie, svingede ind på pladsen. Han sendte lige netop det album til mig i fødselsdagsgave, lige efter ferien var slut. Han havde sgu god smag, ham Børre.
15. november 2008 kl. 20:11
Børre længe leve! Bemærkede du i øvrigt go-go-pigerne!? ;-)
16. november 2008 kl. 09:56
Vores den mindste (13), har i sin skoleklasse gennemgået filmen om The Doors.
(Oliver Stones film – var det ikk?). Nu har hun lÃ¥nt ‘Den Gamles’ Doors cd’er. Det mÃ¥ jo være langtidsholbart musik. Nummeret ‘Love Her Madly’ – I love it madly :)
16. november 2008 kl. 10:33
@John: Ja, Doors er bestemt et af de bands, de unge opdager. Min søn havde en periode, hvor han sammen med kammeraterne dyrkede Beatles (Far, har du hørt om The Beatles?..). Og min datter spørger også interesseret til Doors, Clapton og andet fra dengang. Jo, det holder mange år frem..
17. november 2008 kl. 14:30
Du skriver Hans Jørgen Jensen – hed han ikke Hans Jørgen Skov?
17. november 2008 kl. 16:05
@Jan: Tak, tak. Jeg vidste, der var noget galt med det navn. Selvfølgelig. Hans Jørgen Jensen er en helt anden…