Blogger “Singleton” – nu som bog

14. januar 2009

Ikke alene er blogosfæren blevet blognappet af radiofonien, men en af vores “gamle” bloggere – oven i købet smartlogger – Singleton udkommer nu i bogform. Singleton, hvis borgerlige navn er Marlene (Weybøll), er en af bloglands mange svar på chick-littens Nynne eller Bridget Jones, altså en singlepige, der tumler rundt i (kærligheds)livet iført mere eller mindre klædelig brandert, korte skørter, (alt for) høje hæle og beretter (alt for) åbenhjertigt om sine ups and downs og mandfolks generelle uforståelighed ( nu med egen Facebook-fanklub oven i købet). Hvorfor bloggen absolut skal udkomme som bog, kan man godt fundere over. Men igen: Nynne, Michael Laudrups Tænder og andre petitskriverier fra det digitale skriftoverdrev er jo med succes udkommet. Der må være et marked for sligt. Til lykke Marlene. Jeg mener: Singleton.

I øvrigt: Dette er indlæg nr. 4000 i capac-bloggen (smartloggen ikke medregnet…)

6 kommentarer

  1. anjoe kommentarer:

    Uhadada, jeg tror at ville elske ny morskab – ikke mindst nÃ¥r man frivilligt er usingle og frivillig barnløs *LOL*

  2. regitze kommentarer:

    jeg bider mig i armen og og gentager for mig selv, at hvis jeg ikke kan sige noget pænt, så skal jeg tie stille.

    kærlig hilsen min mormors barnebarn.

  3. capac kommentarer:

    @anjoe: Dømt til frivillig usingletilstand,hæ…

  4. capac kommentarer:

    @regitze: Jeg gør hele tiden, hvad jeg kan, for at sige og skrive noget pænt. Og se om det lykkes?! ;-)

  5. thomas mathiasen kommentarer:

    Tillykke med indlæg nummer 4000. Det er mildt sagt imponerende.

  6. capac kommentarer:

    @thomas mathiasen: tak.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

347 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62