The Beatles – 4. juni 1964 – KB-Hallen

4. juni 2009

Min kære veninde Gertrud har gjort mig opmærksom på, at det er en helt speciel dag i dag – set fra et Beatlemanisk synspunkt. Det er 45 år siden, Beatles gav deres eneste Danmarks-koncert i KB-Hallen. Jeg kan endnu huske, at jeg var i København den dag, men jeg var for lille til at komme til koncert. Og dagen efter rejste jeg i tog sammen med min mor og nogle unge piger, der havde været til koncerten og snakkede henrevet om de fire drenge fra Liverpool. Det er velkendt, at Ringo ikke var med. I stedet havde man hyret trommeslageren Jimmi Nicoll, der sikrede sig en plads i musikhistorien som vikar.
I de to gange 25 minutter spillede Beatles I saw her standing there, I wanna hold your hand, All My Loving, She Loves you, Till There was you, Roll Over Beethoven, Can´t buy Me Love, This Boy, Twist And Shout og Long Tall Sally. Og med sig som opvarmningsgruppe var selveste Hitmakers, der dengang var et af de førende danske beat-orkestre. På den danske side om Beatles kan man læse lidt om denne privilegerede rolle. Som et kuriosum skal det også nævnes, at musikpiraterne også var på banen dengang. Hvordan søren det lykkedes dem at slæbe en båndoptager ind, ved jeg ikke, men faktum er, at koncerterne blev båndet og udgivet på piratplade efterfølgende…
Beatles anno 1964 . Paris

4 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Det var jo fantastisk at se alle de mennesker valfarte ned ad Peter Bangsvej.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, det må det have været.

  3. Torben Bille kommentarer:

    Men husk, at hvis du møder nogen, der siger, at de hørte The Beatles i K.B. Hallen, sÃ¥ er det bevis pÃ¥, at de IKKE var derinde. Man kunne nemlig kun høre tøsehvin, men ellers var det ret sjovt. PÃ¥ Hitmakers-trommeslageren Torben Sardorfs site http://www.sardorf.dk kan man læse mere om de to koncerter og om datidens fineste danske poporkester. I øvrigt fylder Ringo Starr-vikaren Jimmy Nicol 70 den 3. august i Ã¥r! Ak ja. Ud over Hitmakers og Beatles stod pÃ¥ plakaten ogsÃ¥ danske The Weedons og ‘Danmarks Beatles’, The Beethovens (med Ole Fick, som p.t. tv-averterer for et byggemarked sammen med Søren Rislund).

  4. capac kommentarer:

    @Torben Bille: Tak for supplementet. Især er jeg glad for, at du nævner Weedons og Beethovens. De skal bestemt ikke gå i glemmebogen. Har du nogensinde hørt den bootleg, der blev lavet?

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.205 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62