North by North West – i nye klæder

4. november 2009

Scenen er klassisk. Den, hvor Roger Thornhill (spillet af Cary Grant – som jeg altid kaldte Gary som dreng…) sammen med en tilfældig mand på vejen undrer sig over, hvorfor en flyvemaskine er ude at sprøjte gift på en mark uden afgrøder. Hvorefter helvede bryder løs og Thornhill bliver jagtet af samme flyvemaskine.

Filmen, der er en af mine absolutte Hitchcock-favoritter, er den første af Hitchcocks film, der udsendes i det såkaldte Blue Ray-format, og foromtalerne lover en meget forbedret oplevelse af filmens mange fine scener. Når denne film er en af mine favoritter skyldes det, at kombinationen af den gamle kyniker Alfred og gentleman-skuespilleren Cary er særdeles vellykket i netop denne version af det klassiske Hitchcock-tema: En mand, der uskyldigt bliver rodet ind i noget kriminelt og tvinges til at finde de rigtige skurke.

Når Alfred er bedst og Cary er bedst, så er der ikke meget, der kan overgå det på det hvide lærred.

Et ekstra plus er det også, at James Mason spiller med, og lige så at den køligt erotiske Eva Marie Saint spiller over for Cary Grant, der får lov til at følge hende og toget ind i tunellen i den plat freudianske slutning…

4 kommentarer

  1. Henrik kommentarer:

    Eva Marie Saint er med på listen over alle tiders smukkeste kølige blondiner. Hun får imidlertid skarp konkurrence af Angie Dickinson, som ikke alene er cool, men også er med i alletiders mest cool film – Point Blank.

  2. capac kommentarer:

    @Henrik: Og så må vi ikke glemme Angie Dickinson i Brian De Palmas stærkt erotisk Hitchcock-pastiche Dressed to Kill fra 1980. Jeg tror, gamle Alfred ville bive rød i kinderne, hvis han så den!

  3. Uffe kommentarer:

    En kongefilm! Tror lige, jeg hiver den ned fra hylden – det er alt for længe siden …

  4. capac kommentarer:

    @Uffe: Ja, når jeg begynder at tvivle på filmens fremtid, så tager jeg altid en god Hitchcock ned fra hylden. Så ved jeg, der er noget at bygge på.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

320 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62