Uddannelsespolitikkens elendighed
23. november 2009Da jeg gik i folkeskolen havde jeg en geografilærer, som havde sans for de fundamentale samfundsproblemer. Fx var det ham, der gjorde os opmærksom på, at “forurening” (som man begyndte at tematisere der i tresserne) ikke var noget nyt fænomen. Hans eksempel var hentet fra 1200-tallet. Det var også ham, der stillede os det spørgsmål: Hvilke råstoffer har vi i Danmark? Jeg kan ikke huske, hvad vi svarede, men hans svar kan jeg huske: Når man ser bort fra granit og gnejs på Bornholm, så har vi kun det råstof, vi putter i hovedet på vores børn gennem uddannelse.
Denne lille erindringstump dukkede op under dagens avislæsning, hvor man kan slæe om Økonomi- og Erhvervsministeriets store analyse af Danmark anno 2009. Analysen, som udkommer på mandag, peger blandt mange andre elendigheder på, at landets velstand trues af uddannelsespolitikken. Erhvervslivet kan ikke få den kvalificerede arbejdskraft, det har brug for. Og derfor skorter det på idérigdom og kreativitet, og Danmark sakker bagud i forhold til andre lande med hensyn til innovation og dermed afsætning.
Og hvad har regeringen og dens støttepartier så gjort i det sidste årti? Den lader de arbejdsløse gå rundt i et meningsløst aktiveringscirkus i stedet for at opkvalificere dem til det arbejdsmarked, der vil have hårdt brug for de ledige, når krisen letter. På de ordinære uddannelser har regeringen ført et ideologisk korstog, der skulle forvandle uddannelserne til kloner af privatkapitalistiske virksomheder. Og på gymnasierne man har gennemført en tilsvarende finansieringsmodel – kaldet taxametersystemet – hvor de enkelte uddannelser får penge i forhold til produktkvantiteten. Jo flere gennemførte uddannelser, jo flere penge. Det almene gymnasium var den sidste – og mest centrale – uddannelse, der blev underlagt taxametersystemet.
Men de ideologiske drømmerier om et konkurrerende og producerende uddannelsessystem står ikke mål med realiteten. Uddannelsesinstitutionerne er udpinte på grund af årelange nedskæringer og besparelser, som har gået hånd i hånd med taxametersystemets vilkårligheder. Nedskæringerne begyndte før den nuværende regering trådte til, men den har hovedløst fortsat i samme spor. Resultatet er, at vi taber mange unge på gulvet. Alene inden for erhvervsuddannelserne er der et frafald på op mod 50%. Enhver med kendskab til uddannelsessystemets daglige virkelighed vil vide, at de vilkår, man tilbyder unge uddannelsessøgende langt fra har en karakter, der på ingen måde fremmer lysten til læring. For få undervisningstimer, for mange elever og studerende pr. hold, for ringe adgang til undervisningsmidler, for dårlige og uigennemtænkte studieordninger osv. osv. Listen over elendighederne er lang som et ondt år.
Socialdemokraterne har allerede været ude med riven, men man skal huske på, at også under Poul Nyrup Rasmussen havde man sparekniven fremme. Derfor ville det tjene Socialdemokraterne til ære, hvis de satte sig ned og lavede en regulær genopretningsplan for uddannelsessystemet. For det handler ikke bare om en klatskilling ved næste finanslovsforlig.
23. november 2009 kl. 16:07
PÃ¥ trods af nedskæringer, især pÃ¥ de bløde omrÃ¥der: talent kan ikke holdes nede, og i “Spil for livet” blev vi igen-igen bekræftet i, at hvis ungerne bliver støttet, kan de komme utroligt langt.
Mage til søde, rare, velformulerede unger, der samtidigt kunne spille lige op med professionelle musiker! Og der er flere derude, hør dem på musikskolernes dag i Tivoli til maj!
23. november 2009 kl. 16:14
@AagePK: Ja, med støtte – ikke mindst fra forældrene – vil en del unger klare sig godt. Jeg sÃ¥ ogsÃ¥ de smÃ¥ vidundere. Men hvorfor ikke fremme talentmassen generelt med et ordentligt uddannelsessystem? Vi har ogsÃ¥ brug for taltentfulde skolelærere, bygningsmalere, forfattere, tandlæger, bankfolk (!) osv. Vi bør investere i fremtiden – efter min mening.
23. november 2009 kl. 21:22
Som lærer gennem 30 år kan jeg slet ikke være uenig med dig; det var bare et vink til Bertel Bims, hvis han nu skulle kigge med.
Lagde du f.eks mærke til, at med udviklingen af det musikalske talent fulgte der for vinderens vedkommende, Anne, en hel masse sprog med. Og at hun ikke var bleg for at skifte spor fagligt.
Det er ogsÃ¥ min erfaring: at de musiske fag trækker mere med sig, at man fÃ¥r noget at leve af, og noget at leve pÃ¥. Men for regeringen og Cepos gælder jo kun “mÃ¥lbare” resultater.
24. november 2009 kl. 01:00
@AagePK: Ja, discplinen i violinøvelserne blev overført på lektielæsningen. I øvrigt passer det meget godt til min grundholdning. Hvis man styrker det musisk-æstetiske fag i skolen, så smitter det af på de andre fag.