Med sin sovekammersøvnige, forførende stemme og sine åh så tilbagelænede jazzede arrangementer har Madeleine Peyroux for længst sikret sig en varig plads i min mentale pladereol. På sit kommende album The Blue Room kaster hun sig over Ray Charles. Den Ray Charles, der byggede bro mellem de sorte og de hvide med sine fortolkninger af […]
Bill Wyman er også fan af labre Madeleine Peyroux. Og fanskabet har ført til et samarbejde på Peyrouxs seneste album, hvor de sammen har skrevet og indspillet “The Kind You Can’t Afford”. Og man må sige, at de begge kommer til deres ret. Bill som basist af bedste skuffe – og Madeleine som Madeleine… Lyt […]
Madeleine Peyroux er tilbage. Og det er godt nyt, hvis man – som denne skrivekugle – kan falde i svime over Madeleines sexede, lidt dovne, stemme og hendes smagfulde, let jazzede easy listening-pop. Det er eskapistisk pop, der på uforskammet vis får en til at glemme rudekurverter og sure pligter – og får solen til […]
For snart længe siden slog jeg et slag for Madeleine Peyroux, og jeg gør det gerne igen i anledningen af hendes nye album Bare Bones. Dejlig stemme. Dejlig jazzy swing.
Pigen med den silkebløde, swingende stemme, Madeleine Peroux er aktuel med et nyt album med elleve mere eller mindre selvskrevne sange. Stilen er den velkendte anakronistiske, jazzy swingende, lækre, som vi kender fra hendes tidligere album. I Perouxs musikalske univers er det, som tiden står stille. Og det er positivt ment.
I dag udkomner N*Grandjeans andet album Fairly Young. Bag kunstnernavnet gemmer sig den 38-årige Nikolaj Grandjean, der allerede har et album på sin samvittighed, nemlig debutten Carrying Stars fra 2008 (som jeg med skam at melde ikke kender). Albummets titel henviser til den midaldrendes oplevelse af, at barndommen og måske også ungdommen kun resterer i […]
Everybody’s talking at me. I don’t hear a word they’re saying, Only the echoes of my mind. People stopping staring, I can’t see their faces, Only the shadows of their eyes. I’m going where the sun keeps shining Thru’ the pouring rain, Going where the weather suits my clothes, Backing off of the North East […]
Selv om jeg sjældent skriver om jazz, så er det ikke, fordi jeg ikke holder af jazz. Tværtimod. Her til morgen dukkede Fats Wallers version af Fred Ahlerts og Joe Youngs “I’m gonna sit right down and write myself a letter” op i mit indre. En klassiker, der hører hjemme i den såkaldte Great American […]
I min omtale af musiktidsskriftet Uncuts tema-cd med George Harrison-inspiratorer og -coverartister fremhævede jeg Rainers udgave af Harrisons indiskinspirerede Within You Without You. Og Klaus fulgte op på kommentarsiden med interesse. Rainers efternavn er Ptacek. Eller rettere var, for manden døde i 1997 af en hjernesvulst. Han blev 46 år. Samme år nåede han at […]
Så skete det. Hen under aften blev jeg ramt af efteråret. En momentan tristesse, medens de mangefarvede blade dryssede stille og roligt ned omkring Gravhunden og mig på vores vej mellem den gamle og den kommende kirkegård. Vi går mørket i møde… Men heldigvis kan Madeleine Peyroux fjerne tristessen med det samme. I’m all Right […]
Jazzen har ikke fyldt meget i denne blog. Jeg kan næsten kun komme i tanke om Madeleine Peyroux. Og så den for nyligt afdøde musiker, Michael Brecker. Men det betyder ikke, selvfølgelig ikke, at capac ikke kan lide jazz. Det kan han godt, selv om det ikke er den musik, der fylder mest. Men forleden […]
