Indlæg tagget med Den daglige dosis

Og hvordan går det så med SVM-regeringen?

31. marts 2023

Jo, at dømme på den seneste meningsmåling fra Epinion, så rasler de to gamle partier – Socialdemokratiet og Venstre – ned i tilslutningen. Socialdemokratiet har med 20,8% tilslutning ikke ligget lavere siden 2014, og Venstre med 9,1% skal tilbage til 2008 for at finde lignende lavpunkt. Og sådan er det gået støt tilbage siden regeringen trådte frem som den første regering “hen over midten” i mands/kvindes minde.Det tredje parti, Lars Løkke Rasmussens Moderaterne har bevaret sin tilslutning.

Og kan det undre? En regering, der skal hoppe fra tue til tue, fordi den ikke har en fælles konsensus om landets store problemer og opgaver. Et godt eksempel er balladen om sundhedsvæsnet. Skandalen om behandlingsgarantien for kræftpatienter som ikke er blevet indberettet, har kostet menneskeliv og har givet anledning til mediestorm, er endt med en ikke-løsning i form af nedsættelse af en sundheds-struktur-kommission, der skal analysere problematikken og – angiveligt – danne grundlag for politiske beslutninger. Sagt på en anden måde, så er et meget vigtigt samfundsområde – sundhedsvæsnet – henvist til en politisk syltekrukke, medens regeringen forsøger at hoppe videre fra de andre tuer. Det er billedet af en regeringen, der har et flertal bag sig sådan rent formelt, men som er politisk handlingslammet, fordi de reelle politiske uenigheder lammer dens handlingsmuligheder. En regering, der bygger på den illusion, at man kan skræve over fundamentale politiske uoverensstemmelser – sagt på en anden måde: at man kan lade som om klasseforskellene ikke eksisterer – uden at de politiske bukser sprækker, så man står med røven bar. Og jeg tror danskerne – deres politiske forskelligheder til trods – godt kan forstå, at det ikke holder i længden. Formelt set holder regeringen til næste valg om 3 ½ års tid, men reelt?!

Noget om uidentificerede objekter og løse nyheder

24. marts 2023

For nogen tid siden dukkede en nyhed op i pressen. Man havde fundet et “objekt” i nærheden af Nord Stream 2-gasledninger, der som bekendt er blevet ødelagt. Hvilket objekt, der var tale om, fik vi intet at vide om. I dag kan man så læse, at det drejer sig om en ‘kraftigt tilgroet’ cylinder med en højde på ca. 40 cm. og en diameter på ca. 10 cm. Og en såkaldt ‘militærforsker’ kan også fortælle, at der næppe er nogen sammenhæng mellem objektet og den såkaldte sabotage af gasledningerne.

Hokus Pokos. To ikke-nyheder i rap. Og man kan forsigtigt spørge: Hvad skal vi bruge disse oplysninger til? I det hele taget er vi ikke blevet en døjt klogere på, hvad der er sket med de gasledninger eller på, hvem der mon står bag sprængningerne. Russerne, Ukrainerne, Europæerne, Amerikanerne?… Man kan måske driste sig til at mene, at de to ikke-nyheder allerhøjest har den funktion at fortælle os – endnu engang – at der er noget mystisk og mistænkeligt ved Nord Stream 2-ledningerne og deres skæbne. Og som et eksempel på, hvordan pressen fungerer i disse tider. Uidentificerede objekter, uidentificerbare nyheder.

Hvornår kommer freden?

21. marts 2023

I går var der to store nyheder. For det første, som omtalt i går, kom FNs klimapanels nye omfattende klimarapport. For det andet kom nyheden om, at den kinesiske leder Xi Jinping besøgte præsident Putin for at snakke om ikke mindst den kinesiske 12-punktsplan for fred i Ukraine-Rusland-konflikten. Og det var slående, at pressen herhjemme afviste planen med en påstand om, at den ikke var særlig konkret. Spørgsmålet er vel, om det er en berettiget afvisning!? Er det vigtigste ikke, at der overhovedet er nogen, der fremlægger en plan for en fredelig løsning (som FN-pagten jo foreskriver)?! Lad os se på de tolv punkter i forenklet form (lånt fra siden DetOffentlige, dk, der hævder at være et uafhængigt medie…):

  1. Alle staters suverænitet skal respekteres
  2. Man skal væk fra Kold Krigs-mentaliteten
  3. Fjendtligheder skal indstilles
  4. Man skal genoptage fredsforhandlinger
  5. Der skal tages hånd om den humanitære krise
  6. Civile og krigsfanger skal beskyttes
  7. Atomkraftværker skal sikres
  8. Reducering af strategiske risici (brug af atomvåben)
  9. Fælles aftale om eksport af korn
  10. Indstil unilaterale sanktioner
  11. Hold industrien og forsyningskæderne sikre
  12. Man skal fremme post-konflikt genopbygning

Nu skal man huske på, at en sådan plan er udgangspunktet for fredsforhandling. Det er de 12 punkter, der så at sige sætter rammerne for sådanne forhandlinger. Og man kan indledningsvis konstatere, at punkterne i hvert fald sikrer at våbnene kommer til at forstumme, så snart forhandlingerne sættes i gang (jovist, jeg ved godt, at våbenhviler er blevet brudt og at de kan ske igen, men hvis begge parter virkelig ønsker det…). For det andet, at flere af punkterne klart sigter mod at etablere fredelige forhold mellem parterne i overensstemmelse med FN-pagten.

Kina kommer selvfølgelig ikke kun med planen af idealistiske grunde. Det store, økonomisk og militært stærke land har store økonomiske interesser i, at det europæiske marked igen bliver helt åbent og at også Rusland kommer til at fungere “normalt” som handelsområde (og ikke er hæmmet af udenlandske sanktioner osv.). Men det ændrer jo ikke ved, at idealerne stadigvæk kan være gyldige.

Spørgsmålet er så, om man i Vesten – USA og dets allierede – er interesseret i fred? I de-militarisering, afskaffelse af koldkrigs-mentaliteten osv.? Den russiske udenrigsminister blev for ganske nyligt citeret for at sige noget i retning af, at Vesten ikke var interesseret i fredsforhandlinger (før Putins invasion i Ukraine). Hvis det er rigtigt, så må man som almindelig borger bare spørge: Hvorfor ikke? Hvilken interesse har USA og Europa i at føre krig (pr. stedfortræder)? Som tidligere anført, så er der flere og flere borgere i Vesten, der tvivler på den førte politik og ønsker noget andet. Fordi det koster på hjemmefronten, hvor velfærden i forvejen er presset i bund, hvor den økonomiske krise ulmer og hvor klimakrisen ikke er til at overhøre.

FNs nye klimarapport

20. marts 2023

FNs klimapanel har barslet med en ny stor rapport om klimaet. Og i DR-nyhederne forsøger man at anlægge en positiv vinkel på nyheden. Og man fremhæver, hvad der betegnes som “et par gode nyheder”. For det første, at det stadigvæk er muligt at holde temperaturstigningen på kloden på 1,5 grader i år 2100 og dermed undgå de værste følger af temperaturstigningen. Dernæst at der er råd til at gøre noget ved det. Der er !tilstrækkelig global kapital” til at løse det problem.
Men næppe er de gode nyheder fremhævet før de skydes ned igen. For muligheden realiseres ikke: Vi – menneskene på denne jord – sørger ikke for at holde temperaturen på et tilstrækkeligt lavt niveau. Tværtimod tyder alt på, at det går i den helt gale retning. Vi har på ingen måde stoppet CO2-udledningen og der bruges mere fossilt brændsel end nogensinde før. Og aldrig har der været så meget CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren som nu. De gode nyheder er altså rigtig dårlige nyheder. Og herfra går det kun ned ad bakke.
Og rapporten er ikke hvilken som helst rapport. Den er forfattet af de førende forskere på området og bygger på og sammenfatter de seneste otte års forskning. Og når DRs journalist skriver, at de mange tusind sider skal koges ned til en kort letlæselig tekst, som politikere kan bruge som udgangspunkt for deres politik, kan man ikke undgå at tænke, at de burde tvinges til at læse hele rapporten, så de kan få alle detaljerne med, inden de laver politik.
Horisonten for handling er 2030. Der er altså sølle syv år til at sadle om, nedbringe drivhusgasudledningen radikalt og i det hele taget transformere vort liv i en mere, såkaldt bæredygtig retning. Men baseret på erfaringerne fra de seneste otte år, så ser det jo ganske sort ud.
Vi har allerede fået en forsmag på, hvad der er i vente. Oversvømmelser, brande, tørke, fødevaremangel, voldsommes storme, ændringer af de økologiske kredsløb osv. Og det er endda på en begrænset stigning på 1.1 grader. Hvordan kommer det så ikke til at se ud, når temperaturen gennemsnitligt når op på fx 3 grader, sådan som man forudsiger det vil ske, hvis ikke altså politiken ændrer sig radikalt…? Og en forsker siger meget rammen “Det er langt nemmere at sælge en krig i Ukraine, end at sælge fortællingen om at verden er et dårligere sted om 20 år”. Ja, og den sammenligning er måske i virkeligheden meget mere end en analogi. Måske er det vitterligt sådan vesterlandske politikere bruger konflikten i Ukraine – som det, der skal bortlede vores opmærksomhed fra de virkelige problemer, som politikerne helst ikke vil gøre noget ved, når det kommer til stykket!?

Hvad er underholdning?

19. marts 2023

Jeg skal ikke holde mig for god med hensyn til tv-underholdning. Selv om jeg forsøger at begrænse mit tv-forbrug til en enkelt tv-avis og måske en krimi, så sker det da, at jeg sidder i lænestolen og kigger lidt med, når der er andet. Og det sket i går, hvor vi så noget, der hedder Den store juniorbagedyst, hvor nogle store børn fra velsituerede middelklassehjem dyster om at lave de fineste og lækreste kager. En pendant til en voksen udgave, der også kører med jævne mellemrum – og et program, der er populært blandt seerne.

Programtypen er dels, hvad man kalder livsstilprogram – programmer, der handler om danskernes (eller rettere et bestemt udsnit af danskerne, nemlig mellemlagene) boligindretning, mad- og forbrugsvaner, hobbyer osv., og dels underholdning. Men hvad er underholdning? En wiki forklarer det sådan (og understreger at det foregår via et medie, fx tv):

Underholdning er kunsten at holde mennesker beskæftiget på en måde så de har det sjovt eller føler sig åndeligt eller intellektuelt stimuleret.

Men som allerede antydet, så er underholdning mere end det. Lige som man i det gamle Rom mente, at pøblen skulle have Panem et circenses (brød og væddeløb) – for at bortlede pøblens opmærksomhed fra de politiske realiteter, så kan man også hævde, at tv-underholdning i stor udstrækning har en tilsvarende funktion. At den ‘åndelige og intellektuelle stimulans’ i hvert fald ikke drejer sig om at få seerne til at tænke over de politiske realiteter, men måske snarere om at acceptere et bestemt billede af “virkeligheden” – et billede, der er tegnet af benævnte dominerende og såkaldt “kreative” mellemklasses forståelse af verden som et sted med en vis, høj materiel velstand, et ditto forbrug (i hvor mange hjem har børn adgang til det bage- og konditorudstyr, juniorbagerne bruger?!) og et bekræftende forhold til et liv, hvor det handler om konkurrere, blive bedst og “shine” (som det hedder med et af nutidens anglicismer) på andres bekostning? Kort sagt: Underholdning som ideologisk stimulering af ånd og intellekt hos seerne. Underholdningsværdien af livsstilsprogrammer som bagedysten ligger i, at de bekræfter os i, hvordan verden skal se ud, hvordan vi skal leve vort liv som gode indbyrdes konkurrerende forbrugere. Og som Slavoj Zizek er inde på, så er det netop forbundet med nydelse at lade sig underhold og altså ideologisk bekræfte. At bryde ud af dette underholdningsgreb vil være ensbetydende med at påføre sig selv smerte…

Den daglige dosis (2): Konfliktens eskalering

17. marts 2023

For en ordens skyld tager vi lige dagens dosis brok.

I går meddelte pressen, at Polen var i gang med at sende et antal gamle MIG-29 kampfly til Ukraine. Og i dag kan vi så læse, at et andet østland, nemlig Slovakiet har besluttet at gøre det samme. Imedens krymper den danske forsvarsminister fra Venstre sig og udtaler sig i floromvundne vendinger om, at vi ikke er der endnu, hvor det kan komme på tale at sende danske fly – samtidig med at flere borgerlige forsvarsordførere er ude og mene, at tiden er inde til at sende nogle af vores F-16-jagere til Ukraine.

Er der så tale om en eskalering af krigen? Og hvad vil russerne tænke: At nu er Vesten og USA for alvor gået i krig og… Medens eskaleringen stille og roligt, skridt for skridt, sker, så lader man her i Vesten som om man har definitionsretten og retten til at bestemme, hvornår konflikten er bilateral eller international. Samtidig med, at man forsøger at foregøgle befolkningerne, at det da er russerne, der tager det første skridt i retning af Ragnarok.

Tankegangen bygger på den skrøbelige forudsætning, at en krig kun kan vindes med militære midler. Altså: Desto mere militært isenkram, desto bedre – for krigens afslutning. Men kendsgerningerne viser, at de sidste mange, mange krige alle uden undtagelse har fundet deres afslutning ved forhandlingsbordene. Tjek selv krigene fra 2. Verdenskrig og frem. Men denne kendsgerning vil man helst ikke tematisere i Vesten og man lytter ikke til andre landes – Kinas, Indiens, Tyrkiets osv. – insisteren på, at der skal forhandlinger i gang. Inden helvede bryder løs.

Den daglige dosis (1): Milliarder til Ukraine

16. marts 2023

På opfordring fra min flittige kommentator Hugin indfører jeg et nyt indslag med rubrikken “Den daglige dosis”, hvor jeg vil fremføre mine brokkerier over livet i Lidenlund (Danmark), politisk, journalistisk eller på anden måde. Om det bliver hver dag, vil jeg ikke love eller garantere, men tilbagevendende.

Og i dag gælder det gårsdagens Ukraine-fond. På tv tonede statsminister Frederiksen frem og fortalte med vanlig selvsikkerhed, at et stort flertal i folketinget (alle undtaget Enhedslisten og Alternativet) var blevet enige om at oprette en fond på syv milliarder til hjælp i Ukraine. Langt den største del af pengene skal bruges på militært isenkram, en mindre del på humanitær hjælp og den mindste del til de dele af erhvervslivet, der engang vil profitere på at “genopbygge” Ukraine.

Dermed bliver Danmark – bortset fra USA – det vestlige land, der donerer mest pr. indbygger og i forhold til bruttonationalproduktet. Og bliver kun overgået af en håndfuld lande – fx Polen – der ligger tættere på Ukraine.

Gør statsministeren og folketinget regning uden vært, kan man spørge? I Tyskland og USA er støtten til krigen i Ukraine vigende, fordi det nu går op for befolkningerne, at det er dem, der via forringelser i den såkaldte velfærd, kommer til at betale prisen. Og det samme vil man kunne forudse ske i Danmark. I går gjorde udenrigsminister Løkke Rasmussen det klart, at pengene til fonden i år er hentet fra “overskuddet” i de offentlige budgetter, men at der i de kommende år, hvor støtten til Ukraine skal fortsætte, vil blive tale om penge, de skal hentet fra statens budget. Løkke Rasmussen talte om nødvendigheden for “reformer”, og så ved vi jo godt, hvad det drejer sig om. Der skal skæres ned her og der – ældrepleje, sundhedssektor, uddannelsesvæsen osv. – så der kan købes kugler og krudt til de kæmpende i Ukraine. “Velfærden” skal igen stå for skud, og det i en tid, hvor vi dagligt får eksempler på, at velfærden bliver forringet og især kommunerne ikke har penge til hverken det ene eller det andet. Så der er al mulig god grund til at spørge: Hvor længe vil den danske befolkning stå model til denne politik? Hvornår går det op for befolkningen, at der skal fremtvinges fredsforhandlinger mellem parterne, så kamphandlinger kan stilles i bero og en fredelig, politisk løsning findes!? Hvor skulle danskerne være anderledes end utilfredse tyskere og ditto amerikanere?!