Man skal ikke lade sig narre af det spøjse cover og den lige så spøjse titel på duoen Elof & Wambergs album. Man skal ikke skue hunden på hårene, som man siger, for bagved gemmer der sig 12 numre på noget så usædvanligt som ukulele og kontrabas.
Tobias Elof og Nicolaj Wamberg har begge en baggrund som studerende ved folkemusiklinjen på Syddansk Universitet, og Elof er den første dansker, der har gjort det lille strengeinstrument ukulelen til hovedinstrument. Og i henved to år har de to musikere udforsket de muligheder, der ligger i de to instrumenter, kontrabas og ukulele.
Som læsere af CAPAC-bloggen vil vide, så holder jeg meget af det lille undseelige instrument. Og nærværende album bekræfter for mig, at nok er der tale om et lille instrument, men der er et stort musikalsk potentiale i det.
Hvis jeg skulle sætte en betegnelse på musikken på pladen, så kunne det være kammerfolk. Eller måske ligefrem kammerfolkjazz. For der er både en folktone over de akustiske numre, som både omfatter traditionelle numre (fx klezmerstykket “Frelekh” og “J. F. Polka”) og selvskrevne numre af de to musikere. Og der også en jazzintimitet og -feeling over de to musikeres virtuose musiceren og lydhøre samspil. Men betegnelserne er kun tilnærmelsesvise, for Elof & Wamberg holder sig ikke tilbage i forhold til inspirationskilderne. Her er børnesang (“Solen er så rød mor”), reel, klezmer og polka. Her er associationer i retning af sigøjnerswing og den danske højskolesangbog. Det kan godt være, at coveret humoristisk viser de to gutter på dybt vand, men musikken holder vand. Det er en usædvanlig og fin plade Elof & Wamberg har skabt – og ukulele-elskere må hellere se at få fat i et eksemplar (og se duoen live…). Hermed anbefalet.
Hør numre med gruppen her. Og her. Pladen kan købes her.
