Indlæg tagget med Lou Reed

CAPAC anbefaler: North Ship – Murder River

5. november 2013

Vi skal ikke slippe Lou Reed helt. Han nævnes helt eksplicit som inspirator for det pladedebuterende band North Ship. Og der er da også noget Reedsk over sangene på albummet Murder River. Momentvis kan numrene lede tankerne hen på Velvet Underground og den unge Lou Reed, når de var i det mest lyriske og neddæmpede hjørne. Men ellers er det mest moderne folk, jeg får i tankerne, når jeg lytter til North Ship, der har indspillet deres plade uden rytmegruppe og med vægten lagt på akustisk guitar, cello og vokaler. Hovedindtrykket er en samling melodiske, meget nedtonede sange, der med en typisk debutantattitude gerne – i følge pressemeddelelsen til pladen – vil skille sig ud fra mængden af nutidig musik, men et eller andet sted lyder vældig gammeldags. Nej, man kan ikke opfinde den dybe tallerken på ny – og singer-songwriter Thomas Golzen og hans musikalske venner skriver sig ind i en folky akustisk tradtion, der i hvert fald går tilbage til tresserne.

Golzen synger for med sin maskulint rustne stemme og får et modspil af Signe Haupts og Nadja Uldalls pæne, blide pigestemmer, og de passer godt sammen, selv om man godt kan savne lidt mere passion og vildskab undervejs. Men måske det kommer næste gang…

Murder River er en plade, der i allerhøjeste grad inviterer lytteren til stille lytten bag hovedtelefonerne. Alternativt vil plade være fint akkompagnement til opvasken eller andre rutinegøremål i hjemmet. Hermed anbefalet.

North Ship. Murder River. Melodika. Er udkommet.

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Laurie siger farvel til Lou

1. november 2013

Laurie Anderson – Lou Reeds elskede og elskende kone og ‘evige ven’ har skevet et lille, meget smukt mindeord til Lou i lokalavisen The East Hampton Star:

To our neighbors:

What a beautiful fall! Everything shimmering and golden and all that incredible soft light. Water surrounding us.

Lou and I have spent a lot of time here in the past few years, and even though we’re city people this is our spiritual home.

Last week I promised Lou to get him out of the hospital and come home to Springs. And we made it!

Lou was a tai chi master and spent his last days here being happy and dazzled by the beauty and power and softness of nature. He died on Sunday morning looking at the trees and doing the famous 21 form of tai chi with just his musician hands moving through the air.

Lou was a prince and a fighter and I know his songs of the pain and beauty in the world will fill many people with the incredible joy he felt for life. Long live the beauty that comes down and through and onto all of us.

— Laurie Anderson
his loving wife and eternal friend

 

Det er kærlighedens tale -. Langue d’Amour

Skrevet i Musik Tagged , , , | En kommentar »

Farvel min gamle ven – Gravhunden Bruno

30. oktober 2013

Det var ikke kun Lou Reed, der elskede sin gravhund. Også jeg har indtil i dag haft min gravhund, Bruno. Men i dag måtte jeg og hele casa sige farvel til ham. Sygdom gjorde, at han måtte stedes til hvile, inden det blev for svært og uværdigt for ham. Og det skete på en måde, der både var tryg og professionel. Så jeg siger farvel til en ven, der har fulgt mig trofast gennem godt og vel tretten år – med blødende hjerte.

Men livet går videre. Og det ville Lou også sige. Så her får han ordet med en sang, der ikke har spor med anledningen at gøre – Dirty Boulevard.

Skrevet i Musik Tagged , , , | En kommentar »

Om ‘demoitis’ og musikalsk nerve – Lou Reed som eksempel

4. oktober 2011

For mange år siden – engang i de tidlige 1970’ere lyttede jeg til en bootlegplade med Neil Young hos en studiekammerat. Jeg husker ikke hvilken, men jeg kan huske, at jeg blev slået af den intensitet og nerve, der var i optagelserne, selv om der var tale om uprofessionelle optagelser, tappet direkte fra kunstnerens lydanlæg. Eller måske netop derfor. Måske var den ufiltrerede, uredigerede lyd netop en del af forklaringen på magien i musikken?

Det er en kendt sag, at musikken ofte mister noget af sin uskyld, når først pladeproduktionen kommer ind over. Tænk bare på forskellen mellem The Beatles første album og så fx Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Når musikerne bliver bevidste om produktionens muligheder, så går noget tabt. ‘Demoitis’ har Jools Holland kaldt fænomenet, det uskyldstab, der sker, når musikken bevæger sig fra de første rå demooptagelser til de polerede produktioner.

Måske er det også en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor bootlegoptagelser har haft en konstant og tilsyneladende ustoppelig indflydelse på receptionen af musik. Måske var det – ud over de håndgribelige økonomiske årsager! – en af grundene til, at Bob Dylan gjorde mange af sine ‘bootlegs’ officielle? Måske, måske…

I hvert fald er det min oplevelse, at mange af de optagelser, der aldrig oprindeligt var tænkt til officiel udgivelse, er værd at lægge ører til, fordi de har bevaret noget af den nerve, intensitet, autencitet osv., som ofte går tabt, når produceren får magten over lydbilledet.

Et godt eksempel er Lou Reeds liveoptagelse “American Poet”, der fanger Lou Reed ved en koncert den 26. December 1972 (Boxing Day) på Hempstead Theater i New York. Optagelsen er en del af mandens Transformer-tourné. Musikken spænder over sange fra tiden i Velvet Underground over numre fra solodebutalbummet og Transformer. Med sig har Lou The Tots, der bestod af VINNY LAPORTA, guitar, EDDIE REYNOLDS, guitar, BOBBY RESIGNO, bass og SCOTTIE CLARK, drums. Albummet cirkulerede først som regulær bootleg, men er siden blevet genudsendt som officiel udgivelse på forskellige plademærker. Der er oven i købet kommet en særlig “American Poet Box”, der indeholder to CD’er.

Sammenlignet med officielle liveoptagelser som “Rock’n Roll Animal” (1974) og “Live”(1975), så udmærker “American Poet” sig ved i højeste grad at besidde det nærvær og den nerve, som ofte går fløjten i pladestudiet.

“White Light/White Heat” (4’04)

“Vicious” (3’06)

“I’m Waiting For The Man” (7’14)

“Walk It Talk It” (4’04)

“Sweet Jane” (4’38)

“Interview” (5’01)

“Heroin” (8’34)

“Satellite of Love” (3’28)

“Walk on the Wild Side” (5’55)

“I’m So Free” (3’52)

“Berlin” (6’00)

“Rock ‘N’ Roll” (5’13)

PS. Coverfotoet er taget af Mick Rock

Skrevet i Musik Tagged , | 3 kommentarer »