Indlæg tagget med menneske

Svin

27. juli 2010

Mennesket er et dyr. Og derfor handler det dyrisk – i mere end en forstand. I hverdagen glemmer vi dyret. Vi fortrænger med et freudiansk ord. Vi bærer kulturens byrde – og dens ubehag. Men dyret stikker sit hoved frem nu og da. Vi handler u-menneskeligt, som sproget siger. Og det sker som regel, når vi er drevet af andre end moralske og etiske motiver. Fx magt, sex eller penge. Begær. Kort sagt. At holde dyret nede, i tøjler, kræver, at vi ser det i øjnene. Og det kræver dannelse. Ud-dannelse. Jo mere kulturel byrde, desto bedre. Desto mere menneske…

I går løb to historier sammen i mit hovede. To historier, der begge viste mennesket fra dets bestialske side. Det var historien om den udbredte vold mod danske slagtesvin. En ubehagelig historie om pengebegær, dårlig uddannelse, mangelfuld kontrol m.m. Læs den her. Senere samme dag hørte jeg igen – på DR1 – en dokumentar om de cambodianske “killing fields”, hvor millioner af uskyldige cambodianske mænd, kvinder, børn blev slagtet med bambusspyd, jernstænger, hamre, køller m.m. (for at spare på patronerne…), med andre ord: fik en behandling, der ikke var meget anderledes end den, de danske svin får rundt omkring i landet.

Svinet, der er et af de mest intelligente dyr, der findes. Og som i mangt og meget ligner os selv. Altså dyret “menneske”. Mere byrde til kulturen, tak.

Apropos dyremishandling – Uffe har også oplevet noget.

Krop

12. juli 2008

Jeg vågner. Min albue smerter svagt. Det samme gør min lænd. Jeg var tæt på et hold i ryggen for et par dage siden, men slap med skrækken. Det svage sted mærkes dog som en ømhed, der breder sig ud til siderne. Jeg rejser mig. Nakken er stiv. Det knaser lidt, når jeg drejer hovedet langsomt. Benene er også stive. Og lidt står jeg under den varme bruser, og det lindrer. Jeg er på højkant. Kroppen begynder at fungere. En kop varm mokka hjælper processen i gang.
Og så tænker jeg på min nabos ord: “Hvis jeg og kæresten en morgen vågner op og ikke har ondt et eller andet sted, så er det, fordi vi er døde…”. Med et stort grin.

Når døden kommer…

11. juli 2008

Sproget siger: At man bliver taget på sengen, når man ikke er forberedt på det, der sker eller er sket. I morges blev jeg taget på sengen. Telefonen ringede. En god ven i udlandet ringede for at fortælle mig, at hans far lige var død. Uventet. Ganske vist havde han været syg gennem flere år. Alligevel kom det uventet. Sådan er det ofte med døden. Og måske kommer den altid uventet, selv om vi har ventet på den.
Jeg greb telefonrøret og kunne straks høre på min vens stemme, at noget alvorligt var sket. Jeg fik sagt min kondolence og sikkert også for mange ord i forlængelse her. For sådan er det ofte. Sproget kommer til kort – selv med mange ord. Når døden indtræffer, får vi trang til at tale – sætte ord på det, der ikke kan sættes ord på – eller helt at tie. Sproget trækker sig sammen eller udvider sig mod det uendelige.
Man hører ofte, at “døden er et tabu”. Det tror jeg ikke på. Men vi bliver let ramt af beklemmelse, når den indtræffer i vores liv. Da mine forældre for et par år siden døde med mindre end to måneders mellemrum, oplevede jeg, at mange kolleger trak sig væk, gik langs væggene og undgik så meget som at kondolere. Andre skulle tydeligvis mande (kvinde?) sig op til at få fremstammet en kondolence. Og andre igen forsøgte at forholde sig rationelt til det banale, men også ubegribelige faktum, at et menneske dør. De var jo også blevet gamle, så… Det kommer til os alle og…
Pinlighed, beklemmelse, flakkende blikke, tavshed.

Danmark – hvor er du på vej hen?

8. juli 2008

Jeg kender ikke mit eget land mere. I hvert fald ikke på landets udenrigspolitik. Vi har en regering, der ikke tåler kritik. Margrete Vestager fik det at føle, da hun foreslog en anden udenrigspolitik baseret på dialog. Og en håndfuld, bekymrede fhv. ambassadører fik kærligheden at føle, da de tillod sig at ytre sig om den førte udenrigspolitik. Man kritiserer ikke regeringen. Regeringen skal nok selv udtrykke, hvad der skal udtrykkes om sin udenrigspolitik. Alt andet er utid indblanding – med mindre det kommer fra George W. Bush.
Sådan tænker jeg nu, hvor jeg sidder og læser en lang mail fra Sønnen, der sammen med en ven rejser rundt i Pakistan på grænsen til Kina iført shalwar kameez. Pakistanerne roses for deres venlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed. Alle er “superflinke og nysgerrige” – men: “Vi kommer fra Tyskland og er på ferie. Vi må under ingen omstændigheder nævne, at vi kommer fra Danmark, har vi fået at vide. Jaja, vi må akkomodere til situationen…”. Jeg ønsker den siddende regering og dens sympatisanter hen, hvor peberet gror.

Pindsvin og mennesker

9. juni 2008

Husk at stille øl i køleskabet – og skåle med vand ud i haven. Det er ikke kun os mennesker, der tørster

Prostitution: Mennesket som en vare

23. maj 2008

Prostitutionsdebatten kører videre efter den famøse tv-udsendelse om de handlede kvinders bagmænd. Og en ny undersøgelse viser, at et markant flertal af de udspurgte ikke mener, at udsendelsens uhyrligheder er et argument for et prostitutionsforbud. Epinions undersøgelse peger på, at prostitution skal være lovlig – og at det ville være en god idé at oprette statsstyrede bordeller. Måske er danskerne ikke så dumme, som nogen gerne vil gøre dem…

Endnu engang kører en journalist på rygradden og render hen i Reden og spørger Annette Rix, hvad hun mener. Som om Anette Rix havde særlig ret til at udtale sig på samtlige prostituerede vegne, blot fordi hun leder Reden, det københavnske fristed for prostituerede. Men nu står hun på journalistens “ekspertliste”, og så er det jo nemt at gribe knoglen. ‘Hej, Anette, hvad mener du om den nye undersøgelse?

Og Rix udtaler: “Det at lave bordelvirksomhed med licensordninger og den slags er igen et hensyn til kunderne. Det strider i bundog grund mod vores holdning, at mennesker skal være en vare…”. Men, hvorfor egentlig ikke? Vi lever i et liberalt-kapitalistisk-markedsorienteret samfund, hvor alt, der kan gøres til en vare, bliver gjort til en vare. Vores arbejdskraft er en vare. Vi skal “sælge os selv” i jobansøgninger med den rette “varedeklaration”. Uddannelser er varegjorte. Universitetsforskning skal erhvervsrettet, så resultaterne kan omsætte i produktion – og altså i varer. Når vi kan sælge vores kroppe og hjernekapacitet på arbejdsmarkedet, hvorfor så ikke sælge seksuelle tjenesteydelser? De seksuelle ydelser har jo – også før kapitalismens frembrud – været genstand for byttehandler (fx i arrangerede ægteskaber…).