Apropos Little Richard, så vil tilfældet, at jeg lige nu lytter til originalen og fænemenet Lord Sutch og hans “Heavy Friends“, og på et foto i CD’en kan man se Lord Sutch på boldbanen med – ja – Little Richard. Og det er måske helt forståeligt, for de to er et alen af samme stykke galskab. Musikalsk galskab.
Her er Sutch med Jimmy Page på guitar, John Bonham på trommer og Daniel Edwards på bas:
Og undskyld til Lord Sutch. Sidst jeg omtalte ham, skrev jeg, at han sang “ad helvede til”. Så slemt er det nu heller ikke…
Det er bestemt ikke første – og forhåbentligt heller ikke sidste – gang, at rockandroll-grundlæggeren Little Richard gøres til genstand for en markant opsamling. Nu gælder det en monoboks med fokus på alle mandens indspilninger på plademærkerne Specialty og Vee-Jay (dvs. Here’s Little Richard (1957), Little Richard (1958), The Fabulous Little Richard (1959), Little Richard Is Back (1964) & His Greatest Hits (1965). En såkaldt limithed edition på vinyl (5 album) til en høj, men for mange dog overkommelig, pris (ca. 100 $). Så hvis man er vinylenthousiast og stadigvæk ikke har de bedste af Richards sange i sin samling, så er chancen der nu.
PS. Hvis man som jeg må skele lidt til pengepungen, så er et godt råd at tjekke, hvad der ellers er af opsamlinger med Richard. Så er der en del at spare…
Ja, musikstreamingen har ikke for alvor fået tag i mig. Jeg abonnerer ikke på de store streamingtjenester, men bruger da Youtube, Bandcamp og et par stykker mere. Men de er ikke et alternativ for mig til vinylpladerne og CD’erne. Og egentlig er det et lille paradoks. For for ganske få år siden, da kampen mod illegal downloading var på sit højeste, var jeg var tilhænger af, at musik – al musik – i princippet burde gøres almentilgængelig på nettet. Og det er vel – i et eller andet omfang – det, der er ved at ske nu.
Men jeg har en række forbehold.
For det første irriterer det mig grænseløst, at de store musikfirmaer (pladeselskaber) underbetaler kunstnerne og dermed fortsætter den udbytning af kunstner, der har stået på siden industrien opstod for mange år siden.
For det andet er musik for mig forbundet med de medier, der hidtil har båret dem. Singlepladen, der dyrkede den populære sang (hittet). EP’en, der som mini-album gav et varieret billede af en kunstner og fungerede som appetitvækker for albummet. Og endelige LP’en, der blev båret af ideen om et sammenhængende værk eller i hvert fald et repræsentativt billede af en gruppe eller kunstner. Dertil skal lægges fænomener som fx opsamlingspladerne – Greatest Hits, Best of… osv. – der – i bedste fald (når de var redigeret ordentligt) – kan give et udkrystalliseret signalement af en kunstner eller et band. Og flere facetter kunne føjes til (soundtracks, liveplader osv. osv.). Og disse – for mig uomgængelige – kvaliteter går fløjten med streamingtjenesterne, selv om vi er i en overgangsfase, hvor ovenforomtalte idealer stadigvæk kan fungere som illusioner for streamingbrugerne.
Jeg klamrer mig til vinyl og CD og vil gøre det, så længe det giver mening for mig. Og jeg tror, der vil gå mange år, før de faste medier helt vil forsvinde (om overhovedet). Kald det bare nostalgi, sentimentalitet osv. Det ændrer ikke på min holdning – og den afspejlder sig bl.a. i mit forhold til nye musikprodukter. Jeg omtaler således kun plader, der udkommer som sådan – på rigtig vinyl eller original CD.
Dagen i dag er også årsdagen for Eric Claptons debut som solopladeartist. Efter at vundet sig et omdømme som guds gave til rocken i store bands – fra John Mayalls Bluesbreakers over Cream og til Blind Faith m.m. udsendte Slowhand sit eponyme album i 1970. Siden har den gamle guitarist udsendt en syndflod af soloplader, men denne den første står stadigvæk for mig som noget af det ypperste, manden har bedrevet.
Billedet ovenfor fortæller det. På denne dag i 1970 indtog den unge popduo The Carpenters for første gang førstepladsen på Billboards toneangivende hitliste The Hot 100 med sangen “Close to you” (Bacharach & David). Det var duoens gennembrud og i årene efter etablerede de sig som et af de største popnavne.
“I don’t have a broad spectrum of music, really. I’m kinda like an old man. I’m kinda oblivious to the stuff that’s going on. I know it’s cool and that the kids love it but I don’t really get it, ya know what I mean? I listen to a lot of ’60s doo-wop, soul and Motown girl groups…I like the attitude and drama of it, [but] I didn’t so much like the polished groups. I’m not a big Supremes fan. I like garage girl groups like Goldie and the Gingerbreads†(Amy Winehouse til XXL, 2007)
Jeg bilder mig ind, at jeg godt ved, hvad Amy mener, og at jeg har det nogenlunde som hun fortæller her, når hun forsigtigt distancerer sig til tidens toneart og - affejer Supremes som et poleret band. Men, men, jeg elsker nu stadigvæk The Supremes, der ved gud var poleret, men også meget sensuelle og medrivende i deres pop… Ligesom jeg elsker Goldie and the Gingerbreads for deres rå garagepoplyd.
Fra Allman Brothers til T. Rex er der et spring. Men begge repræsenterer på bedste måde den rock, der kom ud af tresserne og kendetegnede halvfjerderserne. Allman Bros havde rod i hippietiden, medens Marc Bolan og T. Rex både havde rødder i hippietiden (som Tyrannosaurus Rex) og den gryende glamrock. Og på denne dag udkom i 1971 en af de bedste – efter min mening – numre, som T. Rex fik lavet. “Get it on”.
På denne dag i 1971 kom The Allman Brothers Band ind på Billboards begærede hitliste med deres koncertalbum At the Fillmore East. Et album, der i årene efter fik status af at være en af periodens allerbedste livealbum – og en fornem dokumentation af et band, der først og fremmest blomstrede i koncertsituationen. Allman Bros var et et band, der gav mening til begreber som “jam” og “improvisation”. Og på den måde kom bandet til at repræsentere noget af det bedste fra det foregående årti – tresserne – hvor netop jam og improvisation var kendetegn ved den progressive rockmusik.
Allman Bros Band havde allerede vist, hvad den såkaldte southern rock kunne levere, på et album som Idlewild South. Men det var med Fillmore-pladen, de for alvor nåede ud over nørdernes kreds.
En ny boks kaster lys over den progressive scene i britisk rock i årene 1968-72. I en flot illustreret bog skitseres den musikalske undergrund, der gødede jorden for den kommende punk- og post-punkscene.
Â
I indholdsoversigten kan man se, at boksen kommer godt rundt omkring i en blanding af kendte navne og mere eller mindre glemte navne.
“I got £50, or £40, for it. I would have done it for nothing – and I didn’t feel I was in a position to make it hard for them, by saying, ‘You have to pay me this or that much.’ They [EMI] said £50 is the absolute limit for a record sleeve. That’s what I got. Of course, I could have thought, ‘Well, Brian, if you think that cover is so good, come up [in money].’ Brian just left it to EMI, and EMI paid me £50, or £40.†(Klaus Voorman)
Om få dage fylder The Beatles’ hovedværk Revolver 50 år. Og det markeres bl.a. en bogudgivelse, som Klaus Voorman, der skabte coveret til albummet, udsender med titlen Birth of an Icon: Revolver 50. Bogen er en slags graphic novel, hvor Voorman fortæller om tilblivelsen af det berømte album.
Jeg lytter til en gammel radioudsendelse (Sommergæsten fra P1 med Roald Als, kan findes som podcast på DRs hjemmeside) og her dukker to af mine helte op i samme stykke musik. Elvis synger Dylan, “Tomorrow is a long” time. Dylan må føle sig beæret og gør det.
På dette tidspunkt for fyrre år siden gik Deep Purple i opløsning. Siden er bandet blevet gendannet, men det var dengang i 1976, det rigtige brud skete i et band, der siden er blevet udråbt til at være heavy metal-rockens pionerer par excellence. Dengang kaldte man det “betonrock”, så vidt jeg husker.
I dag er det nøjagtig fem år siden, den unge dame ovenfor betalte den højeste pris for dyrkelsen af sine laster. Og vi mistede en af de mest interessante stemmer i britisk musik.
Det er længe siden, der har været nyt fra Walkmen-frontfiguren Hamilton Leithauser. Men nu er han er igen i et samarbejde med Rostam Batmanglij (ex-Vampire Weekend).
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
