Blondiner – potentielle terrorister?
19. september 2007Pas på, hvem du omgås! Via Random og co i Røvkassen. Er justitsministeren ikke også lidt blond?
Indlæg tagget med Musik
Sære musikvideoer
18. september 2007
Sitet listverse.com har specialiseret sig sære lister. Lige noget for listomaner. Her er en top 10-liste over bizarre musikvideoer:
1. Aphex Twin – Rubber Johnny
2. Tool – Parabola
3. Nine Inch Nails – Closer
4. Dir en Grey – Obscure
5. Marilyn Manson – The Beautiful People
6. Mushroomhead – Solitaire Unravelling
7. Bj̦rk РHunter
8. The Prodigy – Smack my Bitch Up
9. The Avalanches – Frontier Psychiatry
10. Klaus Nomi – Lightning Strikes
Radiospilprisen nedlægges
18. september 2007Dansk Blindesamfund har besluttet at nedlægge sin kendte Radiospilpris. Prisen, der er på 25.000 kr og er forbundet med stor ære for modtageren, slettes i protest mod DRs besparelser på Radioteateret. Det er også en skandale.
Opdatering: Uffe har været så venlig at sende et link til Journalistforbundets oversigt over de planlagte besparelser. Her er de i al deres bedrøvelighed: Læs mere »
Giv ikke op!
18. september 2007I går var capac til fødselsdag, og blandt emnerne ved bordet var nyheder om skilsmisser, fyringer og anden elendighed i dagens Danmark. Nyhederne lagde i forlængelse af andre dårlige nyheder i den forløbne uge: sygdom, brudte kæresteforhold og almindeligt mismod. Og i dag starter Lars så sin egen Kate Bush-uge. Derfor var der ikke langt til Peter Gabriels opløftende, opmuntrende og livsbekræftende sang: Don’t Give Up! Her synger han jo sammen med Kate Bush, som man kan høre. Kan I have en rigtig god dag derude i blogland. På min gamle mobiltelefons startdisplay står der: Don’t worry, be happy.
In this proud land we grew up strong
We were wanted all along
I was taught to fight, taught to win
I never thought I could failNo fight left or so it seems
I am a man whose dreams have all deserted
Ive changed my face, Ive changed my name
But no one wants you when you loseDont give up
cos you have friends
Dont give up
Youre not beaten yet
Dont give up
I know you can make it goodThough I saw it all around
Never thought I could be affected
Thought that wed be the last to go
It is so strange the way things turnDrove the night toward my home
The place that I was born, on the lakeside
As daylight broke, I saw the earth
The trees had burned down to the groundDont give up
You still have us
Dont give up
We dont need much of anything
Dont give up
cause somewhere theres a place
Where we belongRest your head
You worry too much
Its going to be alright
When times get rough
You can fall back on us
Dont give up
Please dont give upgot to walk out of here
I cant take anymore
Going to stand on that bridge
Keep my eyes down below
Whatever may come
And whatever may go
That rivers flowing
That rivers flowingMoved on to another town
Tried hard to settle down
For every job, so many men
So many men no-one needsDont give up
cause you have friends
Dont give up
Youre not the only one
Dont give up
No reason to be ashamed
Dont give up
You still have us
Dont give up now
Were proud of who you are
Dont give up
You know its never been easy
Dont give up
cause I believe theres the a place
Theres a place where we belong
Amy Winehouse på sporet igen..
17. september 2007
Capac skal ikke lægge skjul på, at han har en forkærlighed for rebelske fruentimmere. Specielt, hvis de oven i købet er fulde at musikalsk talent. Og det er vor tids svar på Billie Holliday, Amy “Wino” Winehouse. To fine albums har den unge drukmås på bagen, og nu forlyder det, at hun har styr på festaben og holder alkohol-dæmonen på afstand og indspiller et nyt album. Vi glæder os allerede til at lytte med…
No Nukes – Jesse Colin Young
17. september 2007
I går omtalte jeg dobbeltalbummet No Nukes. Blandt perlerne på dette album er også Jesse Colin Youngs udgave af “Get Together”. Nummeret var det første store hit, som gruppen The Youngblods fik i 1967. Jesse Colin Young, der startede som musiker i Greenwich Village i de frugtbare år i tresserne begyndte som solo-artist med to albums, inden han dannede Youngblods. Gruppen, der spillede selv-skrevne folk-rock sange, fik stor kritiker-succes, blandt andet hos vores egen Jørgen de Mylius, der aldrig undlod at spille nyt materiale fra bandet og fra Jesse Colin Young. Men publikum svigtede bandet. Det nåede dog at indspille en række, fine albums frem til omkring 1972, hvor de gik hver til sit, og Colin Young fortsatte den solo-karriere, han fortsat dyrker.
Her er “Get Together” fra No Nukes-koncerterne, hvor Jesse Colin Young blandt andet har Jackson Browne med på kor….
EnnaBella from hell’a festival
17. september 2007
En festival for kvindelige sangskrivere afvikles den 17. November på det århusianske kultursted – biografen Øst for Paradis. Medvirkende er Taxi Taxi!, Wet Dog og Maria Laurette Friis med theremin-spilleren Pamelia Kurstin. Festivalen har sin egen hjemmeside, hvor man kan få mere information.
Adolf og verden
17. september 2007Jeg sidder her til morgen og læser i en lille bog. Om Adolf, der i 1909 kommer til det mægtige Wien med en lille pose penge på lommen og hovedet fuldt af drømme om at blive kunstner – forfatter, maler, arkitekt. Men han afvises af den lokale kunstskole og møder i det hele taget kun uforstandige mennesker. Heller ikke kærligheden har han det store held med. Hvordan det gik med Adolf og verden siden hen, den historie kender vi kun alt for godt. Hvordan ville verden mon have set ud, hvis Adolf havde fået lov til at udfolde sine kreative drømme – og havde mødt en kærlig pige, dengang i Wien?
Arbejde, penge og andre ting
17. september 2007Rasmus har skrevet et højst anbefalelsesværdigt indlæg om det at være et skabende menneske i vores tidsalder. Og Lars Pind har skrevet et andet om det at være generalist i en tid, hvor specialisering er et mantra. Læsestof for alle kreative, tænksomme, generalistiske mennesker, der mener at livet er større en arbejdet, karrieren og pengene…
Orleans
16. september 2007
Dagens (første?) musikalske indslag kommer fra halvfjerdserbandet Orleans. Det er meget længe siden, jeg har lyttet til Orleans, og bandet var gledet godt og grundigt langt om bag i erindringens halvmørke. Men et gensyn med deres iøjnefaldende albumcover til Walking And Dreaming (1976) fremkaldte bandet i min bevidsthed.
Bandet blev dannet i 1972 af det nuværende kongresmedlem for Demokraterne, John Hall (manden med skæg i forgrunden – i dag har han hverken hår eller skæg…), trommeslageren Wells Kelly, og brødrene Larry og Lance Hoppen (sang, guitar og bas). Stilen var halvfjerdser-“softrock” Ã la Jackson Browne, The Doobie Brothers, Little Feat m.fl. Og gruppen lånte flittigt fra allehånde inspirationskilder, fra cajun-musik til sydstatsblues. Orleans er i øvrigt still going strong, selv om der har været småpauser undervejs.
Det var faktisk lidt ad omveje, jeg fik ørerne op for gruppens meget melodiske og meget velproducerede musik (nogen vil sikkert sige: glatte og mainstreamede…). Som aktivist og medlem af MUSE (Musicians United for Safe Energy) deltog John Hall i de fem berømmede No Nukes-koncerter, der blev afviklet i Madison Square Garden (NY) i september 1979. Koncerterne resulterede i et lvie-dobbeltalbum “No Nukes” med et overflødighedshorn af kendte musikere (Jackson Browne, Crosby, Stills & Nash, Bonnie Raitt, Bruce Springsteen, James Taylor og mange andre). Og på denne plade synger og spiller John Hall – sammen med The Doobie Brothers og James Taylor – det meget smukke nummer Power. Her i Orleans’ udgave:
Retten til selv-undertrykkelse?
16. september 2007Her til morgen har capac i ensomhed siddet og læst Berlingske Tidende. Blandt andet Kathrine Lillørs forsvar for “ligestillingen”. Kvinders ligestilling. Det ser sløjt ud her til lands og i andre lande. Og det handler om mere end kvinders ret til direktions- og bestyrelseslokaler i virksomhederne. Det handler fx også om kvinders ret til at smide tøjet, hvis de vil det. På stranden i august har Lilleør oplevet en muslimsk kvinde, iført lang kjole og tørklæde, gå i vandet sammen med jævnaldrende badebukseklædte drenge. Det må hun godt, for i Danmark er religion og påklædning en privatsag. Men – det er udtryk for undertrykkelse.
I sin argumentation inddrager Lilleør den internationalt kendte islam-kritiker Ayaan Hirsi Ali, der ser en direkte sammenhæng mellem de islamiske regimers undertrykkelse af kvinderne og samme regimers indædte had til Vesten og vestlig kultur. Og hvad deraf følger.. Kvindeundertrykkelse som forudsætning for islams politiske magt.
Lilleør retter skytset mod vores demokrati. Vores lovgivning sikrer den enkeltes ret til at dyrke sin religion og til at gå klædt, som han og hun vil. Det er en privatsag. Men, ved fx at legitimere en islamisk kvindes påklædning, legitimerer vores demokrati et anslag mod demokratiet.. Lilleør fortsætter: “Ingen skal fortælle mig, at en lille piges inderste ønske er at bade fuldt påklædt. Det er kvindeundertrykkende og ingen frivillig sag. Det er med andre ord et ligestillingsanliggende. Som der ikke direkte kan eller skal lovgives mod. Man kan ikke lovgive mod en hel kultur. Men man kan fremme den lille piges muligheder på et hav af måder.” Og følger op med en opfordring til ligestillingsministeren om at være sin opgave voksen.
Lilleørs velargumenterede indlæg rejser en lang række spørgsmål. For eksempel: er der grænser for “ligestillingen” i et demokrati? Går der fx en grænse ved privatlivets fred? Ligestillingsdebatten har af mange gode grunde – fx historiske – især været knyttet til forholdet mellem mænd og kvinder, og ikke mindst i forhold til uddannelse, arbejde og arbejdsmarkedet. Men kan vi som “rigtige” demokrater stoppe der? Og kan vi stoppe ved døren til privatlivet, hvis dette private liv fx indebærer undertrykkelse og ikke-demokratisk sindelag? Og hvad med ligestillingen i øvrigt, fx mellem arbejdsgivere og lønmodtagere? Og hvad med ligestillingen mellem unge og ældre? Mellem såkaldt etniske danskere og såkaldte “danskere med indvandrerbaggrund”? Hvor går grænserne for lige-stilling, hvis vi hylder det gamle borgerlige frihedsideal: lighed?
Et andet spørgsmål: har en demokratisk samfundsborger ret til at lade sig undertrykke? Vi kender jo eksempler på islamiske kvinder, der insisterer på deres ret til at bære tørklæde etc. (som kan forstås som en selv-undertrykkelse i Lilleørs optik). Vi griber heller ikke ind, hvis danskerne i deres privatsfære lader sig lænke, piske og seksuelt ydmyge – bare det er af egen fri vilje?!
Tænker vi på Sigmund Freud, psykoanalysens store tænker, så ville han nok sige, at kultur som sådan er en form for undertrykkelse. Nemlig af vores driftsliv. En undertrykkelse, der vel at mærke ikke kun er negativ, for den indbærer ikke kun sindslidelser af forskellig slags, men fremmer fx de kulturelle frembringelser, store som små. Hvis Freud havde ret – så kan man forstå et eventuelt forbud mod islamisk klædedragt (= kvindeundertrykkelse) som erstatning af en form for undertrykkelse med en anden. Ikke? Kan vi så i det hele taget slippe for undertrykkelse? Kan vi slippe for kultur?
Lad os blot stoppe her med disse spørgsmål – og så tage en kop kaffe til.
Opdatering: En lille video om vestlig vs. islamisk kultur: Læs mere »
Mere Royalgia: The Move – Flowers in the Rain
15. september 2007
Den første efterårsblæst rusker koldt i træer og blade, medens solen skinner på de endnu grønne plæner og de endnu grønne blade på træer og buske. Og medens gravhunden og jeg sådan kæmper os ned ad den ene vej og op ad den næste kommer jeg til at nynne strofer fra The Moves gamle hit Flowers in the Rain. Måske inspireret af de få dråber, vi får i hovedet, og de få blomster, der endnu minder om den svundne sommer.
The Move blev dannet i midten af tresserne af guitaristen, sangskriveren og sangeren Roy Wood og fik med deres Beatles-inspirerede poprock stor succes i England, både som pladekunstnere og som live-act.
En række stærkt iørefaldende, slidstærke popsange blev det til, hvoraf de ni kom på den britiske top-20-hitliste.
Ud over Wood bestod gruppen af Carl Wayne, trommeslageren Bev Bevan, basisten Chris Kefford og – fra 1972 -pianisten og guitaristen Jeff Lynne.
Cirka på samme tid – i starten af halvfjerdserne – omdannedes gruppen til The Electric Light Orchestra, der fejrede store triumfer i årene efter, men aldrig rigtig blev min kop te. Jeffe Lynne vil musikelskere sikkert også forbinde med The Travelling Wilburys og en glorværdig karriere som pladeproducer.
The Move har tidligere optrådt her i bloggen og tilhører – selvfølgelig – også soundtracket til Landsbyhospitalet (aka The Royal). Her en fin optagelse af sangen om blomsterne i regnen, deres tredje singlehit:
Cornelis Vresswijk – hyldes på plade
15. september 2007
Det ville nok være en overdrivelse at påstå, at min grammofonpladesamling bugner af viseplader. Men et par stykker er der da. Den ene er fra 1972 og bærer titlen Visor, svarta och röda og er med den legendariske svenske hollænder Cornelis Vresswijk. Vresswijk var et kunstnerisk, socialt og politisk menneske, der arbejde både som digter (mere flere digtsamlinger bag sig), skuespiller og – ikke mindst – troubadur i traditionen efter Belman, Taube og Forsell (som han da også selv indspillede). Netop i kraft af sin humor og sit sociale engagement fik Cornelis mange fans, og nu vil en række yngre kunstnere med Thåström i spidsen indspille en hyldestplade. Ud over Thåström har foreløbigt følgende kunstnere meldt sig under fanerne: Säkert!, Kristina Lugn, Stefan Sundström, Sofia Karlsson, Ane Brun, Ebott Lundberg, Dan Berglund, Nicolai Dunger, Miss Li, Jonas Kullhammar, Britta Persson, Goran Kajfes og Pamela Jaskoviak.
Den syttende ballade (optagelse fra 1979).
Kaninkanon – en indiepopfestival
15. september 2007
Hvis man er til indiepop, så er der mulighed for at se og høre en række relativt ukendte svenske, norske, engelske, islandske og danske bands i København den 15. september. Og så koster det kun 60, kr. at være med. Det er lige før, man skulle se, om DSB havde en af de orange…
Læs mere her.
Frank Zappa giver de smarte unge tørt på…
15. september 2007
Frank Zappa – der altid var god for en provokation – forklarer her, hvorfor de gammeldags, musikUkyndige ansvarlige i pladeindustrien var meget bedre end de smarte, unge, hippe, smagsdommere:
fra Maniac World
