tresserne – CAPAC – Lapsus calami

7. juni 2014

The Grass Roots – et rigtigt tresserband

Musik

Historien om The Grass Roots er en rigtig tresserhistorie om et band, der blev til som et projekt – lidt Ã la The Monkees. Sangskriverduoen…

capac

6. april 2014

Da de barbrystede Ladybirds indtog Norge i 1968

Musik

Tresserne var som bekendt frigørelsens årti. Og det afspejlede sig også i datidens populærmusik, hvor det fx blev almindeligt med go-go-piger, der dansede og viste…

capac

11. november 2011

Marianne Faithfull som stilikon: La Motocyclette (1968)

Musik

[Stillbillede fra La Motocyclette] Genudsendelser, genudsendelser. På filmområdet hersker der ikke den store opfindsomhed på de landsdækkende kanaler. Alt for mange gode gamle film står…

capac

27. maj 2011

The Move – Disturbance – en italiensk tv-optagelse fra 1967

Musik

Jeg faldt over denne herlige optagelse med The Move på YouTube. Ud over at spille et af deres mindre kendte numre, så er det lille…

capac

15. marts 2011

Owsley Stanley – LSD-producent – er død, 76

Musik

Hvordan mon tressernes psykedeliske musik – ja, musik i det hele taget – ville have lydt uden indflydelsen fra diverse naturlige og kunstigt frembragte hallucinogener…

capac

21. februar 2011

Gelwane… Nok er ikke alt nok.

Musik

I en lille jysk flække ved navn Jelling går en ung autistisk mand rundt med nogle spraydåser. På sin vej sprøjter han et ord â€Gelwaneâ€….

capac

2. december 2010

Dagens garagerock: Bad Seeds – I’m a King Bee

Musik

Tresserbandet The Bad Seeds (ikke at forveksle med Nick Caves’) var efter sigende det første band, der kom fra flækken Corpus Christi i Texas. En…

capac

13. juli 2010

Next Stop Vietnam…

Musik

And it’s one, two, three, What are we fighting for ? Don’t ask me, I don’t give a damn, Next stop is Vietnam; And it’s…

capac

30. juni 2010

Som om tresserne aldrig har været der

Musik

“Jeg kan lide Clinton, jeg kan lide Obama. Jeg hader, hvad der sker med landet. Jeg mener, at vi er i den værste forfatning nogensinde….

capac

15. juni 2010

Tresserne, kålrabikulturen og melbollementaliteten – en fotograf ser tilbage

Musik

I går aftes kunne man på P1 høre fotografen Bent Rej fortælle om dengang i tresserne, hvor han fotograferede de musikere og kunstnere, som i…

capac

7. december 2009

Julegaveidé: Joan Baez – How Sweet The Sound

Musik

Jeg indrømmer gerne, at jeg nogle gange har haft det svært med Joan Baez’ stemme. Når den blev for skinger i det høje leje. Det…

capac

30. oktober 2009

Provo-Ole Grünbaum og musikken, en replik

Musik

I sin underholdende skildring af tresserne, “Bar røv i tresserne”, henviser Ole Grünbaum løbende til den musik, der spillede som et lydspor til provokationerne og…

capac

11. december 2008

Jims far er død – George S. Morrison, 89

Musik

Som omtalt ville Jim Morrison fra The Doors være blevet pensionist for nogle dage siden, hvis han ellers havde levet længe nok. Derfor er det…

capac

11. oktober 2008

Reklame for en Reklame-Børge

Musik

Capac tillader sig at kaste sig lidt ud i reklamens verden og slår et slag for cd’en En Rigtig Reklame Børge fra det lille pladeselskab…

capac

4. maj 2008

Cowboybuksernes indtog

Musik

Ovre hos Madame kan man læse et indlæg om dengang, cowboy-bukser blev moderne (for piger). I tresserne. Og Madame skriver blandt andet: “Jeg kan huske…

capac

30. april 2008

Albert “LSD” Hoffman er død

Musik

Jeg læser lige, at kemikeren Albert Hoffman er død. Han opfandt – eller rettere: opdagede ved en ren tilfældighed – det stof, der fik en…

capac

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog. Og det er et en-mands-foretagende.

Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Capac har kørt i 18 år.

Velkommen.

*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.

Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.

Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.

Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And it is at one-man-band.

It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.

And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

The weblog has been running for 18 years.

Welcome

Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(capac_SNABELA_capac.dk).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_et_gmail.com

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.

(Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]

“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.

-Joni Mitchell

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)