15. december 2008 arkiv

Delaney, Bonnie og George Harrison

15. december 2008

I 1969 udsendte ægteparret Delaney og Bonnie Bramlett deres andet album – Accept No Substitute – som fik musikere og kritikere til at spidse ører. Bandet havde allerede fået et vist renommé på grund af sine live-optrædener, og musikken skilte sig ud ved at være en slags kollektive musikmanifestationer og ikke egentlig bandudspil. Delanye og Bonnie havde en masse “venner”, der deltog i koncerterne og på plade, fx Eric Clapton, brdr. Allman, Leon Russell, Dave Mason, Rita Coolidge, Bobby Witlock og den formidable saxofonist King Curtis. George Harrison fik mulighed for at høre sporene til “Accept No Substitute”, inden den blev udgivet, og tilbød straks ægteparret Bramlet en pladekontrakt hos Apple.
Det var også Harrison, der overtalte Eric Clapton til at tage med ægteparret og andre venner på en koncertturné i 1969; en turné, der blandt andet bragte dem til København. Eric Clapton blev – som Harrison – meget begejstret for den musik kollektivet lavede, og begge var med på den tredje plade, der kom fra foretagendet: On Tour with Eric Clapton (1969). Jeg kan huske, jeg læste en anmeldelse af koncerten i København dengang. Anmelderen var lidt forbeholden over for Harrisons tilbagetrukne rolle på scenen…

Delaney, Bonnie & Friends – Comin’ Home

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Julen står for døren… Little Saint Nick – The Beach Boys

15. december 2008



Julen står for døren, hvad enten vi vil det eller ej, så det gælder om at få det bedste ud af den kendsgerning. Og for mig er julen ikke en rigtig jul uden et genhør med Beach Boys’ Christmas-sange – blandt andet Little Saint Nick (her fra Shindig! 1964)  og The Beatles gamle julehilsner, som jeg som hvalp sad og ventede på ved den lille radio med vægantennen….

Skrevet i Musik Tagged , | 9 kommentarer »

Moving Pictures – Days of Innocence – australiensk power-pop

15. december 2008

Englænderne og amerikanerne er jo ikke ene om at levere power-pop. Andre lande kan også. Fx New Zealand og Australien.

Moving Pictures blev dannet i Sydney i slutningen af halvfjerdserne og var et stort navn down under i firserne. Deres debutalbum gjorde indtryk på capac dengang. Ikke kun på grund af musikken, men også i kraft et særdeles vellykket pladecover, der på fineste vis illustrerer debutpladens titel: Days of Innocence.

På pladen finder man sangen “What about me”, der blev bandets billet til de amerikanske lyttere og dermed til hitlisterne. Successen betød også, at de fik lov til at være med på soundtracket til dansefilmen Footlose med “Never”.

Mere blev det ikke til i det store udland, men Moving Picture fortsatte nogle år med mindre hits i hjemlandet. Ud over debutalbummet fik Moving Pictures indspillet endnu et album “Matinée” (1983) og livealbummet The Last Picture Show fra 1987. I 2000 kom en god opsamling: Days of Innocence – The Ultimate Collection.

I øvrigt har bandet fået en vis renæssance derude, fordi What About Me blev genindspillet af en australsk Australian Idol-deltager…
Moving Picture befinder sig i den blødere, mere poppede ende af power-pop-rock-spektret. Og de fortjener at blive husket for deres debutplade om uskyldens dage. Hittet “What about me”, der blev en af de hundrede største hits i USA dengang, er ikke – efter min mening – det bedste på pladen. “Burstin’ Loose” med fræsende saxofon og ditto guitar eller “Joni and The Romeo”, en klassisk powerpop-sang med fængende omkvæd er mere repræsentative for bandets kvaliteter. 

Moving Pictures – What About Me? (1982)

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

It Wasn’t God Who Made Honky Tonk Angels

15. december 2008

Kitty Wells – It Wasn’t God Who Made Honky Tonk Angels

På NPR Musics side kan man læse om Emmylou Harris’ opfattelse af Kitty Wells’ skandalehit “It Wasn’t God Who Made Honky Tonk Angels”. En sang, der med et slag gav mange amerikanske efter-krigs-kvinder en stemme. En kvindefrigørelsesang før feminismen satte sig på kvindefrigørelsen…

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »