I går havde jeg en email-udveksling med en musikven om Cæsar og P. F. Sloan, og bagefter kom jeg til at tænke på bandet The Grass Roots. Græsrødderne var et projekt for sangskriverparret P. F. Sloan og Steve Barri og blev dannet tilbage i 1965. Anekdoten fortæller af de to ambitiøse sangskrivere indspillede sangen “Where Were You When I Needed You” med Sloan i den vokale forgrund og en række studiomusikere bag sig under navnet “The Grass Roots” og sendte demooptagelsen til pladeselskabet Dunhill Records og til de lokale radiostationer. Sangen vakte tilstrækkelig opmærksomhed til, at Sloan og Barry mente, at det ville være en god idé at skabe en fast udgave af The Grass Roots. Og sådan blev det. San Francisco-gruppen “The Beduins” blev overtalt til at skifte navn og forsangere Willie Fulton overtog Sloans sangerrolle. En ny version af “Where Were You When I Needed You” røg ind på top 50. Imidlertid ville Beduinerne alligevel gå deres egne musikalske veje, og Sloan og Co. fandt et andet band, The 13th Floor (nej, ikke 13th Floor Elevators!9, der var villig til at overtage rollen som The Grass Roots. Og det var denne konstellation – med Creed Bratton, Rick Coonce Warren Entner og Kenny Fukomoto – der blev den “rigtige” udgave. I 1967 fik Græsrødder deres største hit med “Let’s Live For Today”, der kom ind på den amerikanske top 10. Og de næste fem får – til 1972 – forsatte de i samme popspor. Selv om bandet var et tegnebordsprojekt lykkedes det faktisk for bandet og dets producere (blandt andet Steve Barri), at skabe en særlig sound, der var inspireret af både engelsk og amerikansk beat, pop, soul og folk. Til bandets succes kan man regne: “Things I Should Have Said” (1967), “Midnight Confessions” (1968), “Bella Linda”, “Lovin’ Things”, “The River Is Wide”, “Wait A Million Years”, “Heaven Knows” (1969), “Walking Through The Country”, “Baby Hold On”, “Temptation Eyes” (1970), “Sooner Or Later” (1971) og “Two Divided By Love” (1972).
