Jeg lovede på et tidspunkt at omtale, ja anbefale, to bøger. Den ene Johannes Andersens Dylan-bog. Den anden kom aldrig. Men det skal ikke forhindre mig i at anbefale noget på skrift. Og inspireret af Uffe Jerners blogopslag om Alexander Wieck Fjældstads Tænkepause om Duft kan jeg passende også slå et slag for Århus Universitetsforlags lille serie Tænkepauser, hvor kloge hoveder (universitetsuddannede akademikere) skriver om alskens emner på 60 sider. Emner, de ved meget om, og skriver forståeligt om for lægmænd (og -kvinder) om. Lad mig tage to vidt forskellige eksempler, som jeg har læst med stor fornøjelse den sidste måned tid.

Den ene bærer titlen Penis (af Jakob Kristian Jakobsen), og handler selvfølgelig om det organ, som cirka halvdelen af klodens mennesker bærer rundt på. Men hvorfor dog læse om et organ, man bærer rundt på og har et nært, dagligt forhold til? Jo, simpelt hen, fordi vi mænd (og kvinder) godt nok kender organet ganske godt, men på mange måder ikke ved ret meget om dets indretning, opbygning osv. Og så er det jo godt, at der findes – akkurat som den kvindelige pendant gynækologen – specialister, der kender organet virkelig godt. Hvad de enkelte dele hedder og deres funktion for eksempel. Man bliver ganske enkelt klogere på “snablen”, “køllen”, “gøjen”, “sværdet” eller hvad slangen ellers kalder det elskede og forhadte organ. Jeg gjorde i hvert fald. At der så falder nogle myter undervejs – f. eks. den om størrelsens betydning i erotikken og samfundet i det hele taget – gør bare læsningen så meget desto mere underholdende. Forfatteren er vidende og fortæller engageret om det organ, han har gjort til sit forskningsområde og undgår behændigt at bevæge sig ind på områder, hvor organets antropologiske og/eller symbolske betydning er fremherskende – antropologi og psykoanalyse. Og det er som det skal være – vi kan så se frem til en bog om Fallos.

En helt anden bog i samme serie er Steen Kaarsgaard Nielsens bog om Musik. Den kunne jeg selvfølgelig ikke komme uden om i min fortsatte bestræbelse på at forstå, hvad musik er for en størrelse, og for at udfordre mine egne fordomme om musik (f. eks. ‘at musik er følelsernes sprog’). Og på den led er bogen fremragende, for er der noget, forfatteren slår fast med syvtommersøm, så er det, at det er umåde svært, ja måske i virkeligheden umuligt, at definere musik. Lidt lige som med kærligheden – vi kender den godt, men definere den er en ganske anden og umulig sag, vi må overlade til digterne. Så samtidig med, at Steen Nielsen fortæller en masse relevant om musik, så er det som om han dekonstruerer selve begrebet, f. eks. ved at påvise, at teoretisk beskrivelse af musik (noder, akkorder osv.) ikke forklarer os, hvad musik er. Et partitur over en klaverkoncert af Beethoven gør dig ikke nødvendigvis klogere på, hvilket stykke musik Beethoven engang skabte. Sagt med forenklende ord, så lykkes det for Nielsen at fortælle os noget vigtigt om musik uden helt at forklare os, hvad musik er. Og det tror jeg kendetegner megen god forskning – at den dybest set sætter spørgsmålstegn ved sin forskningsgenstand (Hvad er sprog? Hvad er bevidsthed? Og så videre). Ved at læse Nielsens og Jakobsens bøger er jeg blevet lidt mindre uvidende på et lidt højere niveau, hvis man sige det på den måde.

Tænkepauser kommer en gang om måneden; man kan abonnere på serien, lige som man kan abonnere på seriens nyhedsbrev.