The Pretenders er aktuelle med albummet Break Up The Concrete. Og på NPR giver de en akustisk udgave af nogle af numrene. Et must for enhver tilhænger af Chrissie og Pretenders.
Vi bringer ovenstående billede med personlig tilladelse fra fotografen Michael Mastro.
Mellem år og dag sker det, at man får fat i en plade, der skiller sig ud fra den store strøm af musik. En sådan plade er Alina Simones album Everyone Is Crying Out to Me, Beware: Alina Simone Covers the Music of Yanka Dyagileva. Alina er født i Ukraine, men er opvokset i Massachusetts. På omtalte plade fortolker hun den afdøde russiske digter Yanka Dyagilevas tekster. Dyagileva var punk-rock-poet og en stjerne på den russiske undergrundsscene før Murens fald. Hun døde efter sigende i 1991 ved egen hånd (hun forsvandt og blev fundet i den lokale flod), og siden er hun blevet en kendt skikkelse i hele Rusland. På Alina Simones album fortolkes Yankas vemodige og mørke sange med stor indlevelse og originalitet, der både rummer klare referencer til russisk musiktradition og vestlig rock, punk, folk m.m.. Hør noget af musikken på Alinas Myspace-side, hvor der også er flere oplysninger om hendes musik.
PS. Alina har besøgt Danmark og har optrådt i århus. Capac, hvor var du?
Alina Simone at Forest Theater
Carly Simon blev berømt i halvfjerdserne, da hun dannede par med James Taylor, og har også siden haft en succesfuld solokarriere. Mindre kendt er det, at hun før sin solodebut i 1971 med det eponyme album Carly Simon var med i duoen Carly & Lucy Simon, også kaldet The Simon Sisters. Lucy er Carlys knap så kendte storesøster, der har haft sin egen musikalske karriere. Dog ikke inden for pop- og rockmusikken, men som komponist af blandt andet teatermusik og sange for børn. I tresserne udgav de nogle sjældne, folkinspirerede album i stil med Peter, Paul & Mary, Simon & Garfunkel og andre coffeehouse-sanggrupper.
I 1969 udgave de to søstre et album med titlen The Simon Sisters Sing The Lobster Quadrille And Other Songs For Children, og den blev i 1973 fulgt op af The Simon Sisters Sing For Children. På de to plader fortolker de – indlysende nok – børnesange. Især deres fortolkning af Eugene Fields børnerim Wynken, Blynken And Nod blev populær – og blev planket af fx Doobie Brothers og Mama Cash. Nu er de to plader blevet genudgivet på et album med titlen Sings Songs for Children.
PS. De to søstre har i øvrigt endnu en storesøster, der er operasangerinde.
Carly Simon – Wynken, Blyken, and Nod (as the Simon Sisters)
I 1974 var George Harrison stadigvæk en del af det famøse Apple-projekt, men mentalt på vej mod noget andet, der blev til Harrisons eget pladeselskab Dark Horse. Bag sig havde han to pladesuccesser – det unikke dobbeltalbum All Things Must Pass og Living in a Material World. Efter sigende blev albummet Dark Horse til under nogle ikke just optimale omstændigheder. Harrison skulle på USA-turné (i øvrigt den eneste han nåede at gennemføre), fik problemer med stemmen, var ægteskabeligt i et vadested, hvor han forlod Patti og fik Olivia i stedet m.m. Men disse ydre omstændigheder, som filologerne lægger stor vægt på, mærker man ikke meget til på det yderst vellykkede album. Bortset fra en ironisk og meget personlig coverversion af det gamle Everly Brothers-hit “Bye Bye Love”. Pladen blev indspillet med vennerne Eric Clapton, Ringo Starr, Jim Keltner, Nicky Hopkins, Steve Windwood, Ron Wood, Gary Wright, Billy Preston hjemme i Harrisons eget studie. Til forskel fra fx Gone Troppo og Somewhere in England, så er Dark Horse mindre mainstream-orienteret. Det nærmeste man kommer et regulært pophit er titelsangen Dark Horse. Pladen er spækket med lækkert guitarspil fra de to guitaresser Clapton og Harrison.
Trods uvenlig kritik så klarede pladen sig godt. Den solgte guld i USA, men måtte “nøjes” med sølv i hjemlandet. Pladen, som jeg ikke har lyttet til i flere år, er da også vintage-Harrison. En bunke veldrejede, typisk tilbagelænede, melodiøse sange, der fremføres smagfuldt af de involverede og stærkt kompetente musikere. Anbefales.
George Harrison – Dark Horse (Tour Rehearsal 1974)
