16. december 2008 arkiv

Genhør: Ringo Starr – Vertical Man

16. december 2008

Ringos udspil “Vertical Man” kom i 1998 og fulgte den vellykkede “Time Takes Time” (1993) – og Beatles Anthology-udgivelserne, der havde skabt fornyet interesse for gruppen og dens medlemmer. Bag producerknapperne havde Ringo – hvilket man vel næppe kan fortænke ham i – Mark Hudson, der også havde ansvar for den foregående skive. Men også den gamle Beatles-teknikker Geoff Emerick og Dave Stewart havde en finger med i produktionen. Og vanen tro havde Ringo inviteret en masse venner med på den musikalske side. Ud over ex-Beatlerne Mccartney (med frue) og Harrison finder man Brian Wilson, Tom Petty, Steven Tyler (Aerosmith), Timothy B. Schmit (Eagles) og Joe Walsh (ligeledes Eagles). Plus et par stykker mere. I modsætning til “Time Takes Time” har Ringo selv – sammen med Hudson, Dean Graka og Steve Dudas – skrevet hovedparten af sangene. Og det er måske forklaringen på, at pladen ikke helt lever op til “Time Takes Time”. Ringo er ikke den store sangskriver – og det understreges måske af, at den mest iørefaldende sang på pladen er “Love Me Do” – Ringos loyale genindspilning af det gamle Beatles-nummer…
Hvad pladen mangler i kraft af især melodier har den til gengæld i tilbagelænet, slentrende charme. Det swinger lystigt, og man er ikke i tvivl om, at de medvirkende har hygget sig gevaldigt under indspilningen af skiven, der egner sig fint til opvasken eller kartoffelskrælningen. Måske har Ringo godt været klar over det. For på indersiden af coveret citeres han for følgende: “Livet er livet…Dette er kun en plade”.

King of Broken Hearts

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Pernille Rosenkrantz-Theill som symptom…

16. december 2008

…på partiernes demokratiske krise? I Jyllands-Posten kan man læse om den konflikt i Socialdemokratiet, som Pernille Rosenkrantz-Theill indmeldelse har åbenbaret eller tydeliggjort. Socialdemokrater i “baglandet” støtter op om Pernilles tanker om, at partiet bør vende tilbage til, hvad der kaldes “klassiske socialdemokratiske dyder”. Eller med Pernilles egne fremhævelser af partiprogrammets indhold: “frihed, lighed og fælleskab”. Men socialdemokraternes matriark, Helle Thorning-Schmidt, der først bød Pernille velkommen til en bredt parti, mener, at Pernille skal rette ind i forhold til partiledelsens linje.
Men er det parti-demokrati, at alle medlemmer vader frem i takt og synger den samme melodunt? Næ, med mindre man hedder Dansk Folkeparti og banker alle kritiske stemmer på plads eller ekskluderer dem. I et demokratisk parti må man lære at leve med meningernes brydning og kampen for den rette kurs. Pernille er et symptom på, at demokratiet endnu lever i Socialdemokratiet. Og vi må håbe, at “baglandet” sørger for, at Pernille fortsætter sin kamp for den fundamentale holdninger og deres dominans i partiet – uanset, hvad partiledelsen så mener. Eller ender det med, at partiet virkelig kommer til at være et Suicidaldemokrati, som At tænke sig morbidt kalder det gamle arbejderparti.

Skrevet i Musik Tagged , | 8 kommentarer »

The Dø – fransk-finsk-rock-duo, der rykker

16. december 2008

Min gode ven Kim har sendt mig en håndfuld links vedrørende rock-duoen med det sære navn The Dø. Duoen består af den fransk-finske sangerinde Olivia Merilahti og komponisten Dan Levy, der især har lavet filmmusik (Empire of the Wolves, The Passenger og Camping Sauvage). Indtil videre har duoen kun udsendt et par singler – “On My Shoulders” (2007) og “At Last!” (2008) – men deres album “A Mouthful” udkommer i januar. Stilen kan være lidt svært at beskrive. Det er rock med et drys cineastisk, eksperimenterende, jazzy og symfonisk lyd. Og så er der Olivias fascinerende og forførende pigestemme på toppen af det hele. Som Kim rigtignok skriver, så er The Dø et frisk pust i musiklivet lige nu. I øvrigt har duoen for længst besøgt både Sjælland (Roskilde) og Jylland (Voxhall!). Mon ikke man skulle gå ind og opleve dem, når det kommer igen?!

Myspace – The Plugg

the do on my shoulders video official

Skrevet i Musik Tagged , | 7 kommentarer »

“Arctic Amplification”

16. december 2008

I går var en af “nyheder”,at målinger havde vist, at den globale gennemsnitstemperatur var faldet lidt. Hvilket straks gav anledning til, at medierne satte spørgsmålstegn ved den globale “klimakrise”.

På DR2 havde man inviteret en Kloge-åge fra Roskilde Universitetscenter ind. Og han udbredte sig vidtløftigt om politikernes voksende interesse for klimaet ud fra religiøse, modernitetsteoretiske og andre spændende synsvinkler, samtidig med at han tørt konstaterede, at vi lægmænd ikke rigtig vidste noget om, hvordan det faktisk forholdt sig med det klima.
Det ville selvfølgelig også – den finansielle krise in mente – være belejliget, hvis vi bare kunne fortsætte med at brænde fossilt brændstof af og lade som om CO2-udledningen ikke havde en tøddel med klimaændringerne at gøre.
Hvad skal man egentlig tro?
TV-udsendelsen var en god illustration af, hvad man kunne kalde videnskabens autoritetstab. I det tyvende århundrede blev videnskaben – naturvidenskaben – først genstand for dyrkelse og beundring, og videnskabens mænd og kvinder var små halvguder. Siden er det gået den anden vej.

I den såkaldte modernitet har viden(skab) mistet sin aura og autoritet. Og viden er blot et udsagn – en mening – blandt andre.
Et klogt hoved skrev engang, at også viden er (en form for) tro. Forskellen på denne tro og fx den religiøse er, at viden bygger på en vis sum af empiriske data, observationer og målinger – plus noget teori. Hvorimod den religiøse tro netop ikke behøver beviser. Det er både dens styrke og dens svaghed.
Hvad skal vi så tro med hensyn til klimaet? Forskere i klimaforandring har netop opgjort resultater, der viser det fænomen, man kalder for “Arctic amplification“, indtræffer langt hurtigere end først antaget. Arctic amplification er det fænomen, der består i, at lufttemperaturen i de arktiske områder er højere end forventet på grund af det arktiske havs opvarmning som følge af smeltevand. Konsekvensen af dette fænomen formodes at være, at de arktiske områder snart vil være isfri i sommerperioderne – og vil få sværere og sværere ved at retablere den arktiske is…

Forskerne har hidtil formodet, at denne tilstand først ville indtræffe om 10-15 år. Klimaforandringer går altså langt hurtigere, end man havde regnet med. Og det alarmerende er, at ændringerne i de arktiske områder har en direkte effekt på klimaet i hele den nordlige halvkugle, der igen direkte har indflydelse på resten af kloden…
Men – kan vi nu være sikre? Hvad skal vi tro? – Eller måske skulle vi vende spørgsmålet lidt om: Har vi råd til at ignorere de skrøbelige videnskabelige tegn på en katastrofal global klimaforandring?

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Roll Your Moneymaker

16. december 2008

Apropos power-pop, så er det værd at gøre opmærksom på udgivelsen “Roll Your Moneymaker”, der giver et indblik i nogle af forudsætningerne for genren, nemlig rock’n roll fra årene 1948-1958. Altså fra dengang, rock’n roll vist nok blev skabt af blues, hillbilly og andet godt fra folkedybet. Det er folk som Ike Turner, Howlin Wolf, Sharkey Jake, Lazy Lester, John J. Moses, Slim Harpo, Bo Diddley, Joe Tex og en række andre sorte kunstnere, der viser, hvad Elvis og de senere rockere hvilede på. Se hele perleraden her:

01: Ike Turner´s Kings Of Rhythm – You´ve Got To Lose
 02: Howlin´ Wolf – You Gonna Wreck My Life
 03: Etta James – W.O.M.A.N.
 04: Sharkey Jake – Roll Your Moneymaker
 05: Lazy Lester – Sugar Coated Love
 06: Rufus Thomas – Tiger Man
 07: John J. Moses – Night Out
 08: Andre Williams – I´m Going Down To Tijuana
 09: Ruth Brown – Please Don´t Freeze
 10: Bill Davis Trio – Bring The Money In
 11: Big Maybelle – Don´t Leave Poor Me
 12: Johnny “Guitar” Watson – Space Guitar
   
 13: Ike Turner – She Made My Blood Run Cold
 14: Slim Harpo – I Got Love If You Want It
 15: Otis Rush – Keep On Loving Me Baby
 16: Sister Rosetta Tharpe – Jericho
 17: Billy The Kid Emerson – If Lovin´ Is Believing
 18: Bo Diddley – Heart-O-Matic Love
 19: Ann Cole & The Suburbans – Got My Mojo Working
 20: Magic Sam – 21 Days In Jail
 21: Chuck Berry – Deep Feeling
 22: Jesse Stone – Crawfish
 23: Joe Tex – Pneumonia
 24: Junior Parker – Love Me Baby

Howlin’ Wolf – Shake It For Me

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Billedet viser – apropos en film om aktiv dødshjælp

16. december 2008

Nej, jeg så ikke den meget omtalte canadiske tv-dokumentar om “aktiv dødshjælp”. Jeg valgte den fra. Udsendelsen har allerede givet anledning til megen debat, og DRs programproduktionsdirektør Mette Boch har valgt at trække sig ud af programetikudvalget i protest.

Jeg ville have gjort det samme. For er der ingen tvivl om, at DR har handlet uetisk ved at vise, hvordan man tager livet af et menneske. Debatten rejser spørgsmålet: Om der er noget som helst, der er “helligt” for de elektroniske medier? Er der emner, der er “ukrænkelige”? Udviklingen i tv-mediet synes at give et ret entydigt svar: Så længe noget kan vises, så viser vi det.

Tv-mediet er i moderniteten – hvor der ikke længere er en fælles etik – drevet af en journalistisk-teknologisk tvang. Det der kan vises, skal vises. Fordi det sælger; fordi det får seerne til at strømme til… Hvad enten det er folks seksualliv (jfv. reality-tv-genren), folks privatliv (jf. fedmeserierne), terroraktioner med død og lemlæstelse (eksemplerne er legio) eller nu – et menneskes aflivning. Tv-mediet er drevet frem af en illusion om, at mediet kan indfange “virkeligheden” bag billedet, “virkelighederne” bag billedet. Det er derfor, tv-speakerne altid advarer mod de “stærke” billeder, når man transmitterer fra det seneste bombede grønsagsmarked et sted i verden.

Men der er, som vi tidligere har noteret os, tale om iscenesættelser og dermed om fiktion. Og dermed sker der noget paradoksalt. Det, der skulle være virkeligt autentisk, bliver til underholdning og mister derved sin autenticitet. Vi befinder os i en medial hyperrealitet. Som Jean Baudrillard sikkert ville have sagt.
Næ, hvis vi for alvor skulle beskæftige os med alvorlige emner som fx aktiv dødshjælp, så tror jeg, det vil være nødvendigt at holde “virkeligheden” på stor afstand. Vi skulle ikke forsøge at vise noget i billeder, men i stedet tale og skrive om det…

Skrevet i Musik Tagged , , | 2 kommentarer »