Kan man ikke vente til Aarhus Festuge, så kunne man måske overveje et smut til Esbjerg i dagene 6.-8. august, hvor Made in Esbjerg afvikles. Her vil man bl.a. kunne møde Big Sky Country og Little Johnny Walker, to bands, jeg har haft fornøjelsen af at anbefale her i bloggen. Se hele programmet her.Â
Det forekommer mig, at Aarhus Festuge undervejs i sin lange løbebane nogle gange har svigtet musikken lidt. Ikke, at der ikke altid har været musik, men opfindsomheden og nytænkningen har nogle gange måttet bøje af for andre hensyn – fortæller min fordom mig.
Men i år ser det ud til, at den ugelange fest – der strækker sig fra 28. august til 6. september – byder på en række interessante navne. Blandt andet kan man på Radar møde navne som Rhiannon Giddens, Joe Henry, Billy Brag, Grant-Lee Phillips, Daniel Lanois og M Ward. I forskellige trioformationer. Et dristigt koncept, der godt kan gå hen og blive store musikalske øjeblikke, tror jeg.
Men kigger man på årets program kan man se, at der også er mange andre interessante musikalske oplevelser at hente, hvis man vil. Lige fra retro-aktet Woodstock, der på Puservig Torv diverterer med musik fra dengang, overskriften var Peace, Love and Understanding, til søstrebandet Velvet Volume, der får lov til at agere support for The Blue Van og I’ll be damned på Train. Velvet Volume er vist på trapperne med et par plader, men rygterne om elementær, medrivende rock og rul er allerede løbet i forvejen og har bl.a. ramt tv… Så lad de unge damer få lov til at runde dette indlæg af med youtubevideo. Så vil jeg overveje, om jeg skal til Billy Bragg eller Daniel Lanois. Tænke, tænke…
Ja, statistikfunktionen i bloggens maskinrum fortæller mig, at dette lille indlæg er nr. 10.000 – ja, titusind – der er offentliggjort i capac-bloggen. Og det er svimlende at tænke på. Og det må vi jo hellere lige markere. Med min gamle helt James Taylors tilbagevenden til Newport Folk Festival 2015. Sidst han var der – for 46 år siden – blev hans optræden afbrudt af nyheden om Neil Armstrongs og Buzz Aldrins månelanding. Tja, det gik man meget op i dengang. Men nu vendte Taylor tilbage og tog tråden op som om intet var hændt.. “You’ve got a friend”..
The Guardian skriver en fin, fin nekrolog over Cilla Black under den præcise rubrik Cilla Black was the archetypical British working-class pop star. Bedre kan det ikke siges, hvad Black stod for. Og i denne nekrolog har nekrologskriveren fundet en sjælden og lidt overraskende optagelse fra Cilla Blacks eget tvshow, hvor hun optræder sammen med selveste Marc Bolan. Ikke lige en kombination, man kunne forvente. Men det fungerer helt fint.. “Life’s a gas”
I worry about the future of blues music whether you are black or white. If they don’t hear it like I did and listen to it and don’t know about it — you ever been to Louisiana where they cook all this gumbo? [..] So if you never tasted it, you wouldn’t love it. That’s what’s happening with the blues. Now, the young people don’t know nothing about it unless — I know satellite [radio] do play blues, but we need more than that. I tell everybody I would love to hear Muddy Waters twice a week. I’m not telling you to play him all day, all night; just play him. Let the young people know where it all started. Buddy Guy
Sådan skulle det da helst ikke gå, så vi må hellere spille the blues lidt mere. Måske kan vi nå et par af de unge, der ikke kender til denne forudsætning for moderne populærmusik.Â
Har man fået lyst til mere, så kan man passende (gen)se Martin Scorseses dokumentar om the blues.
Â
Jeg iler med denne fine optagelse med tv-serie-pop-gruppen The Monkees. Sangen “You and I” er fra albummet Instant Replay (1969) – og findes også på bokssættet Music Box - og har selveste Neil Young med på vild guitar, der lægger en helt anden og radikal dimension på The Monkees i øvrigt udmærkede popsang. Young spillede i øvrigt med på ander af gruppens sange – “As we go along” (Head) og “Smile”.
