6. august 2015 arkiv

50 år – Beatles Help!

6. august 2015

Albummet Help! blev udsendt på denne dag for 50 år siden. Og pladen og sangene holder stadigvæk.

Farvel da…

6. august 2015

I morgen skal jeg til begravelse. Det er snart længe siden, jeg har deltaget i sådan noget . Og det er bestemt ikke noget, jeg ynder at deltage i, men af hensyn til de efterladte gør jeg en undtagelse i morgen. Og der vil sikkert blive sunget salmer af den slags, der egner sig for en afsked med det jordiske liv. Men jeg tænker på anden musik. Musik, der løfter og priser livet. Og denne fine version af “Gentle on my mind” med Johnny Cash og Glen Campbell har ikke noget som helst med begravelse at gøre. Men smuk er den. Den stammer fra Cashs “Redemption Songs” i bokssættet Unearthed.

Keef – om Beatles, Stones m.m.

6. august 2015

Et af den forgangne uges mest omtalte udtalelser kommer fra Keith Richard og lyder sådan i sin helhed: “No, I understand—the 
Beatles sounded great when they were the Beatles. But there’s not a lot of roots in that music. I think they got carried away. Why not? If you’re the Beatles in the ’60s, you just get carried away—you forget what it is you wanted to do. You’re starting to do Sgt. Pepper. Some people think it’s a genius album, but I think it’s a mishmash of rubbish, kind of like Satanic Majesties—”Oh, if you can make a load of shit, so can we.”  Keef til Esquire Men der er ingen grund til at blive sur på gamle Keef. At han ikke bryder sig om Sgt. Pepper og The Satanic Majesties Request er han ikke ene om. Og han forsøger nok bare at holde fast i den musik, han selv har det bedst med: the blues og den gamle rock’n roll. Jeg tror ikke, Keef vil være uvenlig eller noget. Det er bare der, hans hjerte slår. Og vi behøver heldigvis ikke at være enig med ham…

I atombombens skygge: Hiroshima for 70 år siden

6. august 2015

I dag er det nøjagtig 70 år siden, amerikanerne kastede “Little boy” over Hiroshima og indledte atomkrigsæraen med frygtelige konsekvenser for japanerne. Jeg var endnu ikke født dengang, men begivenheden har spillet en stor rolle i min bevidsthed, da jeg voksede op under den kolde krig, hvor truslen om en atomkrig var på tapetet. Henvisningerne til erfaringerne fra Hiroshima og Nagasaki var utallige.

Men – og det er vigtigt at huske på – selv om vi formelt set er ude af den kolde krig, så består risikoen for en atomkrig stadigvæk. Som den amerikanske intellektuelle Noam Chomsky har påpeget, så består risikoen stadigvæk, fordi amerikanerne med Obama i spidsen har sørget for at opgradere deres atomarsenal, medens andre lande – inklusive Rusland, Kina m.fl. – har deres lagre. Store nok til at efterlade jorden som en afbrændt køkkenhave. Der er god grund tll bekymring, men vi skal ikke være bange, for – som  hans magnus enzensberger  påpegede – vi ryger allesammen, når det sker… We will all go together, when we go ..