Nej vel?! Fransk rock dominerer ikke i medierne. Og det er lidt en skam. For selv om sproget kan være en barrière for mange, så er der store musikalske oplevelser at hente i Frankrig. Bandet La Femme og deres andet album Mystère er et udmærket eksempel.
Albummet er ikke – som titlen ellers vi have os til at tro – et mysterium. Derimod er pladen et meget generøst potpourri af stilarter og genrer. Når de feminie stemmer tager têten er vi ikke langt fra den franske chancon og Yé-Yé-poppen fra tresserne. Men ellers bydes der på reminiscenser af garagepoprock, sværisk psychedelia, halvtredser-twang-rock’n roll og electronica. Og alt sammen spundet sammen med en umiskendelig fransk sound, der forhindrer at oplevelsen bliver en af distraktion og spredthed, men i stedet af sammenhæng og variation. Og det hele er flettet sammen i en sådan grad, at man uvægerligt tænker: conceptalbum. Og det er det måske også.
Titlen – tror jeg – sigter til, at livet er et stort mysterium. Og sangene understreger det. Her er sange om en fyr, der er forelsket i en blomst, en pige der kan røre ved solen uden at brænde fingrene, en sang om vaginal infektion osv. Meget fransk på den små-intellektuelle, -filosofiske, -fantastiske facon. Men man behøver ikke at forstå teksterne for at kunne nyde bandets nærmest perfekte, stilistiske tour de force. Hermed anbefalet.
GLA står for Glasgow. Og selv om Twin Atlantic markedsføres som et britisk rockband, så er det altså – Brexit in mente – et skotsk band. Og det er med mental udgangspunkt i den store skotske multikulturelle havnemetropol Twin Atlantic har lavet den hårdslående rockplade GLA.
Med den nye plade har bandet villet generobre rockmusikken. Og til denne ambition må man sige, at man nok kan vende tilbge til rocken, men ikke ustraffet genopfinde den. Og det gør Twin Atlantic da heller ikke. De finder snarere tilbage til nogle af rockens velkendte og effektfulde virkemidler. Lige fra forsanger Sam McTrustys skarpe og rå stemme, der sender tankerne hen på kollegerne i såvel Black Sabbath, Led Zeppelin, Free m.fl. Upoleret, vrælende og smittende aggressiv er han, når han fører an foran bandet, der uhæmmet dyrker de beskidte riffs og hooklines, medens bassen pumper som en adrenalinfyldt blodstrøm fra hjertet (Ross mcNae) og trommerne (Craig Kneals) banker de elementært smittende sange frem.
GLA er mig bekendt bandets fjerde udspil. Og med det genopfinder de ikke rockmusikken, men understreger med hårdslående argumenter, at rocken – hverken den internationale eller den skotske – ikke er død. Den er stadigvæk en sprællevende, beskidt køter, der gerne farer frem og bider den pæne, tilpassede pop i røven. Hermed anbefalet.
Twin Atlantic. GLA. Produceret af bandet og Jacknife Lee. Red Bull Records. Udkom d. 9/9-2016
Soul klikkede det oppe i hovedet på mig, da de første toner fra James Vincent McMorrow album We Mo****ve forlod mine Argon-højtalere. Og McMorrows lyse, næsten falsetdominerede, stemme skar igennem ogunderstregede blot, at vi måtte være ovre i den boldgade. Og når man i pressematerialet støder på navne som Drake, Kaney West og Jimmy Douglas, så ved man godt, at vi befinder os i den moderne ende af den genres skala, selv om der tydeligvis er tråde tilbage i tiden – helt tilbage til tressernes soul i den mest følsomme udgave. Et eller andet sted på denne plade er der et svagt ekko af Donny Hathaway og Marvin Gaye, der som olympiske guder overvåger dette album.
Hvis ellers jeg har fattet noget af teksterne på pladen (og det er tvivlsomt…), så er temaet en slags rejsebeskrivelse. Både i direkte og overført forstand.
McMorrow er irsk folkesanger og sangskriver og til trods for musikkens forankring i soulens moderne arvtager, hip-hoppen, og i electronicaen, så kan – og vil – McMorrow ikke løbe fra denne baggrund. En sang som “Rising Water” (singleudspil og video) vidner om, at musikken på denne plade langt hen er regulær folk-indie-pop forklædt som hip-hop-og-rhythm-and-blues-popmusik. Bag de rigtfacetterede lydlandskaber og de distinkte rytmer kan man let genkende folkpoppen.
Jeg kender ikke meget i McMorrows foregående plader, men han kommer med et ry, der siger at han tekstmæssigt har været kryptisk og svær forståelig og musikalsk forførende og stemningsfikseret, men måske også lidt utilgængelig. Hvis det er sandt, så er hans nye plade ganske umiddelbart tilgængelig. Den kan indtages ubesværet som let, moderne soulpop af den slags, der ikke støder nogen på de store radiostationers playlister. I mine ører er McMorrow en fin repræsentant for vor tids gennemproducerede, stilistisk komplekse popmusik. Hermed anbefalet.
James Vincent McMorrow. We Mo****ve. Believe Records. Udkom d. 2. september.
I 2014 anbefalede jeg Martin Valsteds debutalbumPå vrangen, hvor Valsted får vokal hjælp af en række, fortrinsvis yngre danske skuespillere. Blandt de stemmer Valsted bruger på sin plade er Charlotte Fich, der nu debuterer som solist med albummet Svæv.
Charlotte er kendt fra film, tv og teater, men nok ikke så meget som sangerinde. Men det skal debutalbummet – og den tilknyttede teaterkoncert med samme navn, Svæv – nok ændre på, tror jeg. For det er en overbevisende debut, Fich har fået lavet.
Fich har selv skrevet teksterne og komponeret musikken. Og vi mødes af en særlig voksen hybrid af pop, rock og lidt spor af jazz. Svæv er en voksen plade, en voksen popplade. Lavet af en voksen pige (Charlotte har rundet de 50) for et voksent publikum. Og teksterne vidner om, at vi har at gøre med en kvinde med erfaringer og oplevelser i livets bagagerum.
Der er – selvfølgelig – tekster om popmusikkens evige tematik, kærligheden. Som i den indledende sang “To verdener i samme hus”, der som titlen angiver er en sang om krisen i et kærlighedsforhold: Der er alen langt til et knus/ To verdener/ I samme hus/ I samme hus/ to verdener i samme hus. Fich skriver sine sange i et ligefremt dagligdagssprog, der passer godt til de modne, iørefaldende melodier, og undgår poppens faldgruber i form af udvortes føleri og søgte “poetiske” sentenser.
Også i “Lås på lågen” er der krise i kærligheden, hvor den korte fysiske afstand er svært overvindelig, når de er kommet “lås på lågen”, fordi der bagved lågen er “et syndigt rod/ rimelig tåget”, men hvor tre små ord måske, måske ikke, kan få låsen til at springe op igen. “Ting tager sin tid”. Jeg tror ikke, at de er tale om deciderede skilsmissesange, men om sange om almindelige forbigående kriser i parforhold, hvor parrene går skævt af hinanden, fordi de i bund og grund er så forskellige og let kan gå galt af hinanden.
I “Tagget” er temaet den digitale, virtuelle forførelse, vi alle bliver udsat for som brugere af SOME (sociale medier): “Skærmens isblå lys har kastet krogen ud/ogjeg bidt på/ kolde fødder synes selv, de må/ så i ly af mørket/ danser tanker, cyberdans med dig…Flyver op som på/natsværmervinger/ vi svæver i luft/ ud i natten med himlem som/ skjold/ imod al fornuft“. Og hvem kender ikke den fornuftsstridige forførelse, som cyberspace rummer?
Teksterne på Fichs plade kredser om det evigt besværlige kønsforhold, hvor det mulige og samtidig umulige forhold beskrives i et umiskendeligt feminint univers, hvor der sættes ord på feminine følelser og tanker. Og på den måde indskriver Fichs debutplade sig på smukkeste vis i den brede tradition af voksen popmusik, hvor netop besværet med kærligheden og parforholdet har været – og fortsat vil være – en uudtømmelig inspiration for sangskrivningen.
Charlotte Fich synger godt. Og man mærker, at hendes teaterskoling giver hende et godt greb om teksterne og deres frasering. Samtidig har hun en stemme, der er både ren og smuk og passer godt til den voksne pop, hun har gjort til sin egen på denne debutplade. Og bag sig har Fich et hold musikere, der lydhørt forstår at fortolke hendes musikalske intentioner og visioner. På guitar (og lap steel) finder vi Dennis Flacheberg, tangenter Martin Valsted (ja, ham), bas Casper Bak Poulsen, trombone (“To verdener i samme hus”) og på trommer Jacob Chano Lundby.
Samlet set har Charlotte Fich lavet en voksen popplade, der burde kunne tilfredsstille enhver voksen poplytter, men også enhver poplytter, der uanset alder forstår at lytte sig ind i et erfaringsunivers, som det ovenfor beskrevne. Hermed varmt anbefalet.
Charlotte Fich. Svæv. Produceret af Fich & Kristian Martinsen. Gateway. Udkom d. 9/9-2016
Der er bands. Og så er der bands. Og Little Feat er et af de bands, der – i mine ører – altid har haft en særlig plads med deres fortættede udgave af sumpet rock’n roll. Jeg har set dem en enkelt gang i en koncert og det var en oplevelse, selv om de lavede et par bøffer undervejs. Og nu har alle læsere derude chance for at lytte til en ny koncert – fra den 8/9 – med gruppen. De har nemlig lagt hele koncerten ud på archive.org, hvor den kan høres og – kvit og frit – nedhentes i forskellige formater til senere brug. God fornøjelse og god weekend.
tuning/crowd
Rocket In My Pocket
Down On The Farm >
Candyman
A Political Blues >
Long Distance Call >
A Political Blues
Fatman In The Bathtub >
Abba Zaba/Walk On Guilded Splinters >
Fatman In The Bathtub
Honest Man
Oh Atlanta
All That You Dream
Can’t Be Satisfied >
Hot Tamales
Rooster Rag
Church Falling Down
Willin’
Dixie Chicken
Mellow Down Easy
Spanish Moon >
Skin It Back
Encore:
Let It Roll
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
