Jeg er en lille smule rystet. Regeringen fordrejer sandheden og kommer med urigtige oplysninger for at dække over sine besparelser på kulturen. Besparelser som regeringen i øvrigt gik til valg på at afskaffe.
Jeg håber, at alle kulturinteresserede vil læse og hjælpe med at bringe sandheden frem – både om regeringens fortsatte besparelser og forsøget på at dække over dem. Det her er simpelthen så groft.
Historien kort fortalt:
I fredags offentliggjorde regeringen sit finanslovsudspil på kulturområdet via et tweet fra kulturminister Joy Mogensen. Her skrev hun, at omprioriteringsbidraget på kultur samlet ville blive reduceret til 0,6 pct, og hun vedlagde en oversigt med overskriften ”Status for annullering af omprioriteringsbidrag”. Oversigten oplistede en række områder, som man altså nu måtte forstå, ville blive fritaget for omprioriteringsbidraget.
Der blev jublet og retweetet på livet løs. For det så jo ud som om, at ministeren havde reddet en masse områder fra omprioriteringsbidraget, og at de områder, der stadig var omfattet af omprioriteringsbidraget, nu KUN skulle skære årligt 0,6 procent i deres budgetter mod de tidligere 2 procent.
Og ja, det var helt sikkert meningen, at det var sådan, vi skulle læse ministerens tweet, men det var bare ikke det, der var virkeligheden.
For det første: Nej, der er ikke en masse områder, der pludselig fritages fra omprioriteringsbidraget. De fleste af de områder, der figurerer på ministerens listen over annulleret omprioriteringsbidrag, har slet ikke været omfattet af omprioriteringsbidraget. Det gælder fx mediestøtte, filmstøtte, kunststøtte, egnsteatre og spillesteder. Det er derfor ikke bare fordrejende og vildledende, men også direkte forkert, at sætte dem på en liste over områder, hvor omprioriteringsbidraget er annulleret.
For det andet: Nej, der er ikke tale om, at de områder, der stadig er omfattet af omprioriteringsbidraget, slipper billigere og nu kun skal skære 0,6 procent mod de tidligere 2 procent. Det Kongelige Teater, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Dansk Sprognævn, Landsdelsscenerne, Landsdelsorkestrene (via Copenhagen Phil) og mange flere skal fortsat spare 2 procent årligt, hvilket betyder, at de på bare fem år har fået deres budgetter nedbarberet med cirka 10 procent. Og regeringen vil ikke engang give dem en slutdato!
Tallet på de 0,6 procent kommer af, at ministeriet har lavet den talfinte at tage de nedskæringsramte instutioners besparelser og dividere dem ud på hele kulturministeriets område – altså også de områder, der aldrig har været omfattet af omprioriteringsbidraget. Og på den måde kan man få nogle meget store og koncentrerede besparelser til at ligne en bagatel.
Jeg er ked af at sige det, men det her er simpelthen misinformation og vildledning fra ministerens side. Det er at føre offentligheden bag lyset med forsæt. Hvis ministeren kom med disse oplysninger i Folketingssalen, ville det være på kant med ministeransvarlighedsloven.
Jeg har derfor i dag sendt følgende spørgsmål til ministeren:
Ministeren bedes bekræfte, at omprioriteringsbidraget fortsat vil være 2 procent for de ramte institutioner.
Ministerens bedes oplyse, hvilke af de områder, hun oplister i en oversigt med overskriften “status for annullering af omprioriteringsbidrag”, der faktisk har været omfattet af omprioriteringsbidraget på 2 procent fra 2016, og ministeren bedes i den sammenhæng forklare, hvorfor hun har inkluderet områder på listen, som ikke har været omfattet af omprioriteringsbidraget fra 2016.
Jeg ser frem til svaret. Men allerede nu har jeg brug for at sige én ting meget klart: Jeg bryder mig ikke om, at nogen prøver af manipulere med mig eller offentligheden, bare fordi det er svært at gennemskue store tabeller og finanslovsforslag. Men jeg har efterhånden oplevet det så mange gange, at jeg har gjort det til en fast forholdsregel at grave mig ned i tallene og sidde klar med lommeregneren. Så det er både nemmere og mere ordentligt bare at sige tingene, som de er.
For en ordens skyld skal jeg lige understrege, at jeg ikke er tilhænger af Det Radikale Venstre og aldrig har stemt på det parti, da det ligger langt fra min politiske holdning. Men også en blind høne finder et korn. Og i dette tilfælde har Stampe fanget regeringen på fersk gerning. Det skal blive spændede at se, hvordan de får vredet sig ud af den klemme – og spændende at se, hvad Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti vil sige til denne afsløring.
