17. juli 2017 arkiv

Capac anbefaler: Bite the Bullet – Can be anything

17. juli 2017

En flyvende, smeltende lakridsispind. Hvad mon tanken er med dette stykke coverart?, kunne jeg ikke lade være med at tænke, da jeg for et stykke tid siden fik fat i bandet Bite the Bullets nye album. Og jeg valgte at forstå det som et alt andet end entydigt humoristisk udsagn.

Og måske er det rigtig set. I hvert fald er Bite the Bullets udgave af rock præget af en humoristisk, ja næsten drilsk, tilgang til rock og rul. Det er rock, der ikke skal tages alt for alvorligt. Det er rock, hvor man ikke er bange for at genbruge klichéerne fra rockens store spættebog og heller ikke går af vejen for at lave underlige lyde (især på keyboardet). Det er rock, der leder denne lytters associationskæder hen på rockens lette brigade i halvfjerdserne, fx Mabel og Walkers (for nu at nævne danske repræsentanter). Rockmusik, der ikke først og fremmest retter sig mod Kloge Åge-segmentet, men mod den lytter, der gerne vil have fængende poprocksange, der egner sig til dans og sjov og ballade.

Denne iagttagelse skal ikke forstås på nogen pejorativ facon, for Bite the Bullet leverer faktisk nogle medrivende rocksange, der netop har disse kvaliteter, og sikkert nok skal finde sit publikum derude på de små scener og i radiokanalerne, der spiller den slags rock.

Med deres album viser trioen, at der stadigvæk er plads til poprock, der ikke vil tages alt for alvorligt, men med tungen i kinden og et godt øre for den fængende popsang vil underholde rockpublikummet. Og det skal der også være plads til i vores ofte alt for alvorlige tidsalder. Hermed anbefalet.

Bite the Bullet. Can be anything. Produceret af: Søren Christensen. Target Records. Er udkommet.

Desværre har jeg ikke kunne finde musikeksempler fra pladen, men dukker de op, dukker de også op her.

Dorthe Kollo – 70 år

17. juli 2017

I dag fylder Dorthe Kollo halvfjerds. Når vi lige skal omkring den fødselsdag, så er det ikke, fordi jeg er fan eller har plader med Dorthe. Men hun var ubestrideligt en del af mit musikalske bagtæppe i barndommen. For Dorthe, der fik en pladekontrakt allerede som 9-årig, var – sammen med Gitte Hænning – en af de skandinaviske sangerinder, der blev en del af tressernes tyske fjernsynsunderholdning – og dermed en del af den musikalske indoktrinering, jeg blev udsat for i mit barndomshjem. Dertil kommer, at hun jo også blev en del af dansktopsortimentet, dengang Dansktoppen var i vælten.

En stor del af Dorthe Kollos sange finder man på tuben.

Instruktøren George Andrew Romero er død, 77 år

17. juli 2017

Det er få filminstruktører den ære beskåret at skabe en særlig genre. Men det skete for den kanadisk-amerikanske instruktør, da han i 1968 satte skub i den såkaldte zombie-kultur med filmen Night of the living dead. En film, der hurtigt blev en kult-film og initierede en lang række zombie-tematiske film og serier. Senest har vi set tv-serien The Walking Dead og et rip-off, der står i gæld til Romeros fantasi om hjemsøgende zombier.

Man behøver ikke at være til det overnaturlige for at kunne fordøje den slags film. De kan ses og fortolkes på linje med science fiction- og fantasy-film som fortællinger om det menneskelige slet og ret. Der går en lige linje fra romantiske forestillinger om Jekyll-Hyde-syndromet, Dracula-myten, skyggefortællinger osv. til Romeros zombiefantasi, hvilket blot understreger, at han står solidt plantet på den moderne fortællings grund. Nu er han død, men andre har som nævnt taget over og vi har langtfra set den sidste zombiefilm.

 

Gene Maclennan – i erindring

17. juli 2017

Den kanadiske singer-songwriter Gene Maclennan blev kun 56 år. I januar 1995 begik han selvmord og gjorde ende på et plaget liv – men desværre også på et strålende sangskrivertalent. Især i kraft af den kanadiske sangerinde Anne Murray blev nogle af hans sange – fx “Snowbird” og “Put your hand in the hand” – til evigtgrønne sange på popfirmamentet. Men også andre kunstnere, fx Elvis Presley, Joan Baez og Bing Crosby var med til at løfte hans talent op.

Og nu mere end et par årtier efter hans tidlige bortgang, har datteren Catherine lavet et helt album, hvor hun fortolker faderens smukke sange – og det gør hun både loyalt og med fin fornemmelse for sangenes karakter.

Lyt til albummet If it’s alright with you lige her.

https://www.youtube.com/watch?v=peWwHTTKmVw