Fra “De” til “Du” og tilbage igen
14. januar 2021Jeg er så gammel, at jeg kan huske dengang, det blev acceptabelt at sige “du” til voksne mennesker, fx til sine lærere i folkeskolen. Som jeg husker det, så gik overgangen relativt glat. Og den nye tiltalemåde blev nærmest opfattet som et naturligt led i en ligestillende, demokratiserende udvikling. Selv om der – selvfølgelig – var nogle mennesker, der insisterede på at blive tiltalt “De” og at tiltale andre på samme måde.
Jeg kom til at tænke på dengang forlede, hvor jeg var ude at lufte min hund som jeg plejer. Og ved en fodgængerovergang i nærheden af min bolig gled jeg i noget is og landede på siden i en lille vandpyt. Jeg slog mig heldigvis ikke særligt, men en ung dame på cykel (en af de her moderne ladcykler med plads til børn) standsede op og spurgte “Er De ok?”. Hvilket jeg kunne bekræfte. Samtidig med, at jeg tænkte, at nu var jeg blevet en ældre herre (nej, gammel!), siden en ung dame kunne finde på at tiltale mig på den måde. Og medens jeg gennemblødt vandrede hjemad med hunden for at få noget andet tøj på, kunne jeg så filosofere lidt over, hvad det mon var der udløste den tiltale? Sikkert det grå hår og det grå skæg.
Apropos hunde
