Præstation
30. marts 2008Det lykkedes mig helt at undgå programmet X-Factor – det vel nok mest omtalte og sete underholdningsprogram i lang tid. Ikke så meget som to sekunder fik jeg set. Jeg kan slet ikke med de der promoverende programmer – uanset om de foregår på is eller hvad. Giv mig en dokumentarfilm fra Vladivostok…
30. marts 2008 kl. 13:06
Og sÃ¥ kommer jeg og be’r dig om en kommentar alligevel. X-Factor er en blanding af at bedømme noget kommunikations-teknisk, og sÃ¥ pÃ¥ den anden side hakkeorden. NÃ¥r vi taler bedømmelse, bliver det nemt til “fordømmelse” eller “dom”, positiv saglig kritik kan være ubehagelig men nødvendig, men dens formÃ¥l er at hjælpe, ikke at sortere.
Det er det, jeg prøver at få formuleret i et par indlæg fra i går og i dag og jeg ville derfor sætte pris på en kommentar.
30. marts 2008 kl. 13:08
Glemte at fortælle, at jeg ikke har set ret meget X-Factor men er blevet inddraget i det fordi mine venner og familie taler lidt (for meget) om det:-)
30. marts 2008 kl. 15:24
Velkommen i klubben :-) Jeg har ikke set ét sekunds X-Factor … her i huset er vi af den holdning, at den slags ikke mÃ¥ fÃ¥ lov til at komme ind i vores tv! Og jeg er da gudskelov stødt pÃ¥ et par andre fornuftige mennesker – ud over dig – som har holdt sig væk fra X-hysteriet …
30. marts 2008 kl. 15:37
@Bente: Jeg bliver bare sÃ¥ træt… :-)
30. marts 2008 kl. 21:01
Jeg er så glad for at jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg fortsat er ganske fornuftig på trods af at vi ikke har misset ét eneste af programmerne ;-)
30. marts 2008 kl. 21:58
@Anja: Selverkendelse er en god ting. Det sammer er selvbegrænsning. ;-)