Ukraine – sanktioner og russere
16. marts 2022Krigen i Ukraine fortsætter, og nærmer sig en måned. Og Putins styre skulle aldrig have begyndt denne såkaldte militære operation. Og må derfor betale prisen for at have gjort det. Før eller siden.
Pressen buldrer derudaf, og efterlader os almindelige borgere mere forvirret end oplyste. Alt for mange oplysninger lever ikke op til elementære journalistiske principper om verifikation og belysning fra mindst to sider. Igen og igen løber pressen med halve vinde.
Blandt den mange spørgsmål man som almindelige borger kan stille er fx: Hvis man skal sanktionere det russiske styre, hvordan skal man så gribe det an? Det er i orden at gå efter magthaverne i Rusland, dvs. Putin selv og hans nærmeste, herunder oligarkiet i Rusland. Når man ikke vil gribe til våben, sådan som tilfældet er i Vesten, så er sanktioner en vej at gribe til. Og måske kan man håbe på, at nogle af sanktionerne vil gøre det svært for styret at styre landet – og måske endda medføre styrets fald.
Men er det i orden at gribe til sanktioner, der – sådan som det ofte er tilfældet med sanktioner, jf. fx Cuba eller Iran – rammer civilbefolkningen. Hvilket nytte har det at forhindre i forvejen trængte russiske borgere i at få de nødvendigheder, der skal til for at få hverdagen til at køre? Skal danske havnearbejdere fx nægte at losse og laste ethvert russisk skib, der anløber dansk havn?! Det kan godt være, at det er udtryk for solidaritet med Ukraine, men hvad med solidariteten med den almindelige russer, hvoraf flere jo også er imod krigen?!
Det er selvfølgelig regeringen og folketinget, der sammen med vores såkaldte allierede, skal afgøre om der skal sanktioneres og i givet fald hvilke sanktioner, der skal gennemføres. Det skal ikke lægges ud til borgerne eller erhvervslivet. Det er et politisk ansvar. Lige som det er et politisk ansvar, hvis sanktionerne får en uheldig effekt over for uskyldige mennesker.
Dette problem peger på et andet, der blev tydeliggjort igår med historien om en russisk journalist, der for åben skærm protesterede mod krigen. Nemlig, at der også er en modstand mod krigen i Rusland i civilbefolkningen. Hvordan skal vi forholde os til denne kendsgerning!? I hvert fald kan vi ikke skære alle russere over en kam. Der er russere, der ønsker fred og også Putinsstyrets afgang. Og vores behandling af dem er vigtig for vores forhold til Rusland i fremtiden. Så – igen – det nytter ikke at male et billede af krigen i sort og hvidt. De gode mod de onde. Det er mere kompliceret som så, og det kræver flere nuancer i nyhedsformidlingen og ikke mindst i den førte politik.
Og med denne kommentar vil jeg lade emnet “Ukraine” hvile, da jeg føler mig mere frustreret over pressens og politikernes håndtering af krigen end godt er.
16. marts 2022 kl. 20:05
@Capac: Kan kun være enig, men på den anden side er jeg så glad så glad for vi er så gode so gode så gode jeg vil næsten tro vi nærmer os verdens bedste, i medlidenhed og følelses porno fra de Danske medier, men hvordan var det nu lige med de Afghanere der kom her og Syre dem var vi også rigtig glade for de kom her, eller husker jeg forkert.
En anden ting du var lidt inde på omkring sanktioner, hvordan er det nu med krigs forbrydelser, man må ikke skyde civilbefolkningen, men man må gerne sulte dem ihjel det er OK, det er ikke en krigsforbrydelse, er det sådan det er?
Det ser sådan ud med de sanktioner man indføre fra Vesten, som jo også rammer den Russiske civilbefolkning.
Der trænger i aller højeste grad til et meget mere nuanceret billede af hvad der foregår og grundene til det.
Se også et indlæg i Information af Johanne Breum Jacobsen d.15/4-22 Østrigsk professor: Sanktioner stopper ikke krigen – det kunne kompromiser måske have gjort
17. marts 2022 kl. 09:53
@Hugin: Ja, syrerne, som jeg havde fornøjelsen af at undervise nogle af, spyttede vi på, da de gik ad motorvejene, efter at have passeret Europa til fods og Middelhavet i gummibåde og lignende. Men de har jo også en anden hudfarve end os “europæere” og så tror de vist på en gud med langt skæg og… Derfor laver vi da bare en særlov for vores etniske venner fra Ukraine og glemmer alt om andre flygtninge, medens vi tager pengene fra de rigtig fattige i den tredje verden. Og så kan vi alle sammen synge med ved indsamlingerne og køre det store føleri i stilling. Vi må håbe, at historikerne i fremtiden vil dømme de siddende magthavere hårdt.
Og sanktionerne. Tja, det er et tveægget sværd. Vi risikerer dels at det får alvorlige konsekvenser for os selv (russisk brændstof bl.a.), og dels at det går ud over uskyldige russere. Det er ikke let, i hvert fald ikke så let som USA og regeringen forestiller sig. Som jeg ser det, så er der kun en slidsom, ubehagelig udvej – nemlig at snakke sig frem til et kompromis, som alle kan leve med, selv om de nok vil hade det. Et neutralt Ukraine, selvstændige russiske enklaver mod øst og en anerkendelse af at Krim er russisk. Til gengæld for Ukrainsk selvstændighed og sikkerhed for russisk o.a. aggression. En svær pille at sluge, men sådan er det ofte med piller, der skal gøre godt i længden.